Engang var en flygtning en stakkel. I dag er billedet mere broget. Da Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, for et år siden erklærede sit ”vi klarer den” og lod tusindvis af flygtninge kom ind i Tyskland, skete det i en sammenhæng, hvor de fleste betragtede flygtninge som ofre. I dag et år efter har radikalisering, terrorangreb og overgreb på hundredvis af kvinder i Köln og andre byer pillet alvorligt ved det billede. Det konkluderer en række forskere fra Tyskand og Sverige, som er de to lande, der har taget flest flygtninge det seneste år.
”Hele atmosfæren omkring flygtninge og migranter har forandret sig, og vendepunktet var ovegrebene nytårs- aften i Köln,” siger sociologiprofessor Albert Scherr fra Det Pædagogiske Universitet Freiburg, der tilføjer, at tonen i den politiske debat er blevet mere hadsk.
”Folks forståelse af flygtninge har ændret sig markant det seneste år,” lyder det ligeledes fra Aladin El-Mafaalani, professor ved Münster Universitet, hvor han blandt andet forsker i migration, integration og socialpolitik.
”Forestillingen var meget længe, at det var de fattigste og svageste, vi tog imod, hvilket ikke er tilfældet, og det har skabt megen forvirring. Kulturelle forskelle har desuden afsløret, at den helt store udfordring ikke bare er at hjælpe dem, men også at integrere dem, og det har gjort en masse mennesker skeptiske,” siger han og tilføjer, at han ikke kan få øje på nogen perfekt løsning i forhold til integration af flygtninge de næste 10-20 år.
Professor i psykologi ved Freie Universitet i Berlin Peter Walschburger forsker blandt andet i integrationsproblemer. Han peger også på overgrebene nytårsnat samt sommerens to terror- angreb i Tyskland begået af flygtninge som årsager til, at følelsen af hjælpeløshed, behovet for sikkerhed og fordomme over for flygtninge vokser.
”Blandt de selvorganiserede grupper af flygtningehjælpere ser vi en vis træthed, en mere resigneret holdning og andre former for desillusion, som kommer stærkere til udtryk nu,” siger han.
For et år siden vakte billeder af druknende flygtninge i Middelhavet rædsel blandt de fleste europæere, men i dag er mange mere opgivende over for flygtningeproblemerne, mener Peter Walschburger.
”De frygtelige billeder af druknende flygtninge, som fortsat dukker op, står i enorm kontrast til den langt mere begrænsede handlingsradius blandt de fleste mennesker, der næsten dagligt ser disse billeder i tv. Billederne udløser uden tvivl en følelse af afmagt og træthed,” siger han.
Også i de øvrige europæiske lande har terrorangreb og radikalisering ændret synet på de mennesker, der er kommet som flygtninge fra urolighederne i Mellemøsten. Det mener Joakim Ruist, der er migrationsforsker ved Göteborgs universitet.
”Der er sket en bevægelse fra åbenhed henimod mistro over for flygtninge, hvor historier om, at der er IS-sympatisører blandt flygtningene, og at terroristerne fra Belgien kom som asylansøgere, har været afgørende for, at folks opfattelse af mennesker på flugt er blevet mere kynisk,” siger han.
Joakim Ruist mener, at flygtningekrisen har skabt en dybere indsigt om krig og forfølgelse af etniske og religiøse grupper, men også en indsigt i, at ikke alle, der kommer som flygtning, vil Europa det bedste.
”Nogle er måske lykkejægere, andre radikaliserede mennesker i ledtog med IS. De nuancer i debatten er kommet mere frem det seneste år,” siger han.
Selvom terror begået af tidligere eller nuværende asylansøgere endnu ikke har ramt Sverige, mener Joakim Ruist, at den svenske befolkning er et af de europæiske samfund, hvor holdningsændringen ses tydeligst. Blandt andet på grund af det såkaldte Ikea-mord, hvor en asylansøger i 2015 dræbte to mennesker med en kniv i et varehus i Västerås. Desuden har sager om overgreb på svenske festivaler og i en række byer begået af migranter slået skår i synet på nyankomne.
”Den brede holdning er stadig, at vi må betragte alle som individer, men sagerne har været med til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad flygtningene vil,” siger han.
Synet på flygtninge er blevet mere mistroisk, og politikere og medier har været med til at piske stemningen op, mener Peo Hansen, der er professor i statskundskab ved Linköpings universitet med speciale i europæisk migrationspolitik. Situationen er spidset yderligere til efter sommerens angreb i Tyskland og Frankrig.
”Man er langsomt begyndt at mistænkeliggøre alle indvandrere og flygtninge, og det hjælper ingenting. Det graver blot dybere grøfter. Hvis det rammer ganske almindelige mennesker, der lever i fred og fordragelighed, kan det desværre ende med at have den sideeffekt, at man gavner terroristernes mål om at skabe panik og splittelse mellem befolkningsgrupper,” siger han.
Men det er muligt at komme fjendebillederne til livs, mener Jörg Fischer, leder af Røde Kors’ migrant- og flygtningehjælp i tyske Oberhausen.
”Det er svært at komme frygten til livs. Men mange mennesker, som har boet tæt på en flygtningelejr og dagligt har mødt flygtninge, og som troede, at der ville være mange problemer, har fundet ud af, at der intet sker, og at kriminalitetsraten er den samme som før. Det er information, som det er meget vigtigt at dele.”J