Prøv avisen

Terrorangreb bliver igen del af britisk valgkamp

Terrorangrebet i London er i britisk indenrigspolitik blevet et ekko fra 2017, hvor der fandt et mere voldsomt terrorangreb sted på den modsatte side af London Bridge. Dengang blev otte uskyldige mennesker og de tre terrorister dræbt blot fem dage før sidste parlamentsvalg, hvor den daværende konservative premierminister, Theresa May, satte en stor føring og et absolut flertal over styr. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Hævn eller rehabilitering. Britiske politikere strides om, hvordan terrorangrebet fredag i London kunne være undgået, og hvad der skal til for at det ikke sker igen

De britiske politikere indstillede i fredags valgkampen op til næste uges parlamentsvalg, da det stod klart, at to uskyldige mennesker samt gerningsmanden havde mistet livet efter et knivangreb ved London Bridge. Men der gik ikke lang tid, før selvsamme ugerning blev til weekendens brændende emne i valgkampen. Ikke mindst fordi gerningsmanden, den 28-årige Usman Khan, var blevet løsladt for knap et år siden efter at have udstået halvdelen af sin straf for at planlægge terror.

Premierminister Boris Johnson kaldte det i et interview med BBC for ”frastødende”, at en så farlig person kunne blive løsladt, før han havde udstået sin straf.

”Nu da jeg er premierminister, så vil jeg tage skridt til at sikre, at folk ikke bliver løsladt tidligt, hvis de har begået alvorlige seksuelle overgreb, grov vold eller terrorhandlinger,” fastslog Boris Johnson, der også lovede at se på de anslået 74 personer dømt for terror, som er løsladt før tid, hvilket han gav tidligere Labour-regeringer skylden for.

Omvendt skyder Labour skylden for angrebet på nedskæringer begået af konservativt ledede regeringer inden for forebyggelse, hjælp under prøveløsladelser og rehabilitering af indsatte.

”Det kan føre til, at vi mister muligheden for at sætte ind over for de mennesker, som ender med at begå uundskyldelige handlinger, om det er i deres barndom, under deres første møde med loven, deres første dom, i fængsler eller gennem rehabiliteringsprogrammer,” siger Labour-leder Jeremy Corbyn ifølge hjemmesiden Politics Home.

Der er et vist ekko fra 2017, hvor der fandt et mere voldsomt terrorangreb sted på den modsatte side af London Bridge. Dengang blev otte uskyldige mennesker og de tre terrorister dræbt blot fem dage før seneste parlamentsvalg, hvor den daværende konservative premierminister, Theresa May, satte en stor føring og et absolut flertal over styr.

Ifølge statskundskabsprofessor Tim Bale fra Queen Mary University i London er det svært at sige, hvorvidt terrorangrebet fik en indflydelse på valgresultatet.

”Men tilbage i 2017 var Theresa May langt mere forsigtig med at udnytte terroranslaget end Boris Johnson har været, hvorfor den gavnlige effekt for de konservative nok var mindre. Og det er også tænkeligt at Jeremy Corbyn vandt mere støtte med sin mere robuste reaktion, hvor han sagde, at det var nedskæringerne i politiet, der skabte mere terror,” siger Tim Bale.

De to ofre fra fredagens angreb, den 23-årige Saskia Jones og den 25-årige Jack Merritt, var begge nyligt uddannede fra universitetet i Cambridge og var stærkt engagerede i arbejdet med at sluse fanger fra fængsler ud til et normalt liv i samfundet. Det var netop under en rehabiliteringskonference for straffede og prøveløsladte, at de mistede livet, og som drabsmanden også var også inviteret til at deltage i.

Men de dræbtes familier har i klare vendinger frabedt sig, at deres tragiske død bliver brugt til at indføre hårdere fængselsstraffe.

”Vi ved, at Jack ikke ville ønske, at denne forfærdelige isolerede begivenhed skal bruges som undskyldning for, at regeringen introducerer endnu strengere straffe til indsatte eller tilbageholder folk i fængsel længere end nødvendigt,” hedder det i en udtalelse fra familien.