Prøv avisen

Skal man vægte privatlivets fred højere end overvågning, der kan redde liv?

Den britiske grafittikunstner Banksys fremstilling af overvågningen i det britiske samfund. Foto: Neil Munns

Briter er uenige om, hvor vide beføjelser terrorbekæmpelsen skal have

Vi skal være villige til at risikere terrorisme frem for at have et overvågningssamfund, hvor staten ved alt om borgerne. Sådan lyder essensen af budskabet fra en række britiske borgerretsgrupper. Men den holdning er mødt med en række voldsomme modreaktioner.

Debatten blev udløst af en rapport fra efterretnings- og sikkerhedsudvalget i det britisk parlament, der er udgivet efter en høring om den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowdens afsløringer. Som bekendt var Snowden manden, der lækkede oplysninger om, hvordan den britiske efterretningstjeneste overvågede e-mails, telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation. Under høringen svarede repræsentanter fra borgerretsgrupper ja til spørgsmålet, om de var villige til at betale en pris for at undgå masseovervågning, som de finder uacceptabelt i et frit samfund.

Labours Hazel Blears er et ledende medlem af udvalget, og hun kalder de holdninger, som borgerretsorganisationerne præsenterede for udvalget, for uacceptable.

”Deres holdning er, at selv hvis terrorhandlinger blev planlagt, så er de ikke klar til at tillade de muligheder, der findes for at indsamle information. Det er ikke en holdning, vi deler. Ved ikke at have den mulighed, er du nødt til at acceptere, at nogle planer vil blive udført, og uskyldige mennesker vil miste deres liv,” siger Hazel Blears til avisen Daily Mail.

Shami Chakrabarti, der er direktør for borgerretsorganisationen Liberty, kritiserer omvendt udvalget for blot at danse efter efterretningstjenestens pibe.

”Komitéen kalder den rapport for skelsættende, når det gælder 'åbenhed og gennemsigtighed'. Men hvordan kan vi stole på en tjeneste, som har handlet ulovligt? Der er ingen tvivl om, at det hele ville være mere enkelt, hvis vi bare fulgte spionernes motto om 'ingen kontrol med os og intet privatliv til jer', men det vil være en elendig løsning for den britiske offentlighed,” siger hun til tv-stationen ITV-News.

Blandt de pårørende til ofre for terror er der meget lidt forståelse for en holdning, hvor beskyttelsen af borgernes rettigheder betyder, at samfundet løber en risiko for terror.

”Det spørgsmål, de bør stille, er: Hvad er den minimale indgriben i vores frihed, som vil give os den maksimale beskyttelse? Liberty står isoleret fra den virkelige verden. Fordi de er så lovpriste og ombejlede af politikere, har de mistet fornemmelsen af, hvad det hele handler om,” siger Graham Faulkes til The Times. Hans 22-årige søn blev dræbt ved terrorangrebet i London i 2005, hvor selvmordsbombere bragte deres bomber til udløsning i tre undergrundstog og på en dobbeltdækkerbus.

Samme holdning har Ray McClure, som er onkel til soldaten Lee Rigby, der for snart to år siden blev kørt ned og derefter hakket til døde med en kødøkse at to islamister i London-forstaden Woolwich. Han mener, at organisationerne i deres kamp for privatlivet ender med at beskytte terrorister, og at deres kommentarer viser, ”at de ikke har respekt for liv”.

Ifølge rapporten betyder de britiske efterretningstjenesters overvågning, at det har været muligt at afsløre alt fra trusler til konkrete planer om terrorhandling. Men rapporten viser videre, at nogle medlemmer af efterretningstjenester uretmæssigt har søgt adgang til personlige informationer.

Rapporten er således ikke en blank frifindelse af de forskellige efterretningstjenester. Men den konkluderer, at lovgivningen om overvåning er unødvendigt kompliceret. Premierminister David Cameron har erklæret, at der fremover skal være bedre styr på lovgivningen om, hvad efterretningstjenesterne har ret til.

”Vores forpligtigelse på gennemsigtighed er afspejlet i teksten i rapporten, som kun er blevet censureret, hvor det har været absolut nødvendigt for at beskytte vor nationale sikkerhed,” fastslår David Cameron ifølge Daily Telegraph.