Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter

Borgere i Bruxelles skriver beskeder med ønsker om fred og tanker til de efterladte på asfalten ved Place de la Bourse efter terrorangrebet i byen.
Borgere i Bruxelles skriver beskeder med ønsker om fred og tanker til de efterladte på asfalten ved Place de la Bourse efter terrorangrebet i byen. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP PHOTO.

Attentaterne mod Bruxelles’ lufthavn og metrostationen Maalbeek klos op ad Den Europæiske Unions administrationsbygninger har sat hele Europa i alarmberedskab. Mens Bruxelles tæller ofrene fra det værste terrorangreb siden Anden Verdenskrig, optrappes sikkerhedsforanstaltningerne over hele kontinentet.

De største lufthavne i Frankfurt, London og Paris har skærpet sikkerhedsberedskabet. Belgiens nabolande har øget grænsekontrollen, og der er indført identitetskontrol i alle tog fra Bruxelles til lufthavnen i Paris, hvor Eiffeltårnet i aften vil blive badet i de belgiske nationalfarver.

”Vi er krig mod terror,” sagde den franske premierminister, Manuel Valls, i dag nok engang, mens den britiske regeringsleder, David Cameron, ligesom flere andre toppolitikere forsikrede, at ”vi vil ikke lade terroristerne vinde.”

Den belgiske regeringsleder, Charles Michel, har ikke blot fået sine regeringskollegers solidaritet, som han bad om efter angrebet. Det er hele Europa, der er målet for terrorhandlingerne i den belgiske hovedstad.

”Dette er ikke et anslag mod Belgien begået af belgiske terrorister. Dette er europæisk jihad, begået af europæiske terrorister, som kan være belgiere, franskmænd eller marokkanere af nationalitet. Vi så allerede i november i Paris, at der er tale om internationale netværk, som opererer på tværs af grænserne. Og de har flere længders forspring i forhold til Europa, der fortsat tænker i nationale baner, især hvad angår efterretnings- og politiarbejdet. Disse netværk har demonstreret, at de er særdeles velorganiserede og har forbindelser på tværs af grænserne,” siger Farhad Khosrokhavar, terrorekspert ved Institut for Socialvidenskab, Ehess, i Paris.

”Angrebet i Bruxelles har bekræftet, at der er sovende celler i Europa, som kan gå i aktion når som helst. Vi forventer nye angreb i den kommende tid, og vi kan ikke udelukke muligheden af angreb på flere europæiske byer på samme tid. De egentlige terrorister kan være forholdsvis fåtallige, men de nyder godt af logistik og opbakning fra en bredere kreds,” mener også Thibault de Montbrial, fransk advokat med speciale i intern sikkerhed.

Raffaello Pantucci, direktør for internationale sikkerhedsstudier ved den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi London, deler denne opfattelse.

”Det faktum, at ni personer var involveret i angreb tre steder i Paris, viser, at der er et stærkt netværk, som er i stand til at levere penge, dokumenter, boliger og våben. Og det er foruroligende, at vi ikke kunne få øje på det netværk,” siger Raffaello Pantucci, som mener, at der må være en tilsvarende infrastruktur bag angrebene i Bruxelles.

”Og i Storbritannien ved vi fra de anslag, som er forpurret, at der er radikaliserede samfund i Storbritannien. Så det er spørgsmål om tid,” siger han med henvisning, at folk beviseligt er rejst frem og tilbage mellem Storbritannien og Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Lee Jarvis, som er ekspert i international sikkerhedspolitik ved University of East Anglia i Storbritannien, peger på, at Bruxelles-angrebet formentlig skal ses i sammenhæng med anholdelsen af Salah Abdeslam, en af de hovedmistænkte bag Paris-angrebet i november.

”Hvis Islamisk Stat identificeres som ansvarlig for angrebene, vil det være udtryk for, at anholdelsen af Abdeslam har været med til at fremskynde et forventet terrorangreb mod Belgien. Men det viser også betydningen af bredere, internationale sammenhænge som for eksempel de vestlige landes brug af militærmagt i Syrien,” skriver Lee Jarvis i en analyse af det belgiske angreb, som Islamisk Stat i dag tog skylden for i en erklæring på internettet.

Pierre Hassner, professor i internationale relationer ved Institut for Statskundskab i Paris, peger netop på, at hele retorikken om at være i krig mod terrorismen indebærer en forfejlet forventning om, at vi kan ”besejre terrorismen” på samme måde, som vi tidligere besejrede en ydre fjende.

”Globaliseringen har udvisket de geografiske grænser, så krigen i Syrien mod Islamisk Stat føres af terrorister på europæisk jord. Derved er selve forskellen mellem fredstid og krigstid blevet udvisket. Vi står over for en fjende, som i Syrien og Irak i visse henseender har karakter af en stat. Men vi skal ikke regne med, at vi får fred, selvom vi besejrer denne stat, for terrornetværk kan fortsætte uafhængig af en statsdannelse,” konstaterer Pierre Hassner.