7. april 2017 kan meget vel blive en skæringsdato for debatten og den politiske indstilling i spørgsmålet om indvandrere og radikalisering i Sverige.
Ikke alene er svenskerne midt i et ophedet opgør om indvandrerpolitikken, men også diskussionen om problemer med radikalisering vil kaste sin skygge ind i valgkampen frem mod rigsdagsvalget til efteråret 2018.
Angrebet, der efterforskes som terror, har rejst spørgsmålet om, hvorvidt de mange indvandrere og asylansøgere, der er kommet til Sverige de seneste årtier, vil landet det godt. Og i hvilken udstrækning, der er terrorister, Islamisk Stat-sympatisører og anti-demokrater iblandt. Efterretningstjenesten Säpo har meddelt, at omkring 300 svenske statsborgere skal være draget i krig for IS i Mellemøsten.
Da en 39-årig usbeker fredag eftermiddag kørte en lastbil ind i en sagesløs folkemængde i det centrale Stockholm, gik det stærkt med fordømmelse fra nær og fjern. Den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, gik forrest og lagde få timer efter blomster på den plads, hvor fire mennesker mistede livet, da terroren for første gang i nyere tid ramte Sverige for alvor. I 2010 forsøgte en svensk-irakisk selvmordsbomber sig forgæves tæt ved samme sted – Drottninggatan i hjertet af svenskernes hovedstad.
Angrebet kom ifølge mange iagttagere ikke som et chok. Terrorforskere har i årevis kritiseret Sverige for at tage for let på terrorforebyggelse og problemer med radikalisering, og både den nuværende og tidligere borgerlige regering beskyldes for at have vendt det blinde øje til problemerne for ikke at skabe grobund for racisme.
Indtil videre er det uklart, om den 39-årige anholdte har direkte forbindelser til en terrororganisation, men det forhold, at han på sin Facebook-profil viser sympati for yderligtgående islamisme, gør, at pilen peger på radikalisering og antidemokrati. Søndag kom det frem, at manden i februar fik afvist sin asylansøgning, og politiet offentliggjorde i går, at det har anholdt endnu en person i sagen.
Avisen Expressen henviser i en leder til, at mange kommuner stadig ikke har handlingsplaner for forebyggelse af radikalisering. Dette til trods for, at myndighederne ad flere omgange har gjort opmærksom på, at der er flere områder ved de svenske storbyer, hvor politi- og ambulancekøretøjer sjældent tør vise sig.
”Sverige har alt for længe undervurderet truslen fra terrorismen (…) At beskytte sig helt mod koldblodige mordere, der er klar til at slå til mod uskyldige civile, er ikke muligt (…) Men sikkerhedspolitiet har tidligere afværget terrorplaner med succes. De har behov for endnu bedre værktøjer for effektivt at kunne bekæmpe terrorens mål om at sprede skræk og splittelse,” lyder det i lederen.
Ud over at italesætte sorgen og opfordre til sammenhold har den pressede mindretalsregering bestående af socialdemokrater og grønne i løbet af weekenden også skullet svare på ubehagelige spørgsmål om, hvorfor det ikke er ulovligt at være aktiv i en terrororganisation, som det er i Norge. Og om foreningsfriheden går forud for beskyttelse af demokratiet. På de sociale medier og internetgrupper er debatten om terroren, radikalisering og indvandrere ganske ophedet.
Den kommende tid vil politikerne skulle levere tiltag, der kan tilfredsstille gruppen af skeptiske og utrygge svenskere, hvoraf mange føler, at indsatsen halter.
Justits- og migrationsminister Morgan Johansson (S) har luftet tanken om at indføre betonklodser i gadebilledet – efter dansk forbillede – for at forhindre biler i at køre på populære gågader og pladser. Og han henviser desuden ifølge Aftonbladet til en verserende udredning om terrorberedskabet, der også har ledt snakken hen på overvågning og flere midler til politiet.
Politiet roses fra den brede offentlighed for en effektiv, velforberedt og ikke mindst åben håndtering af angrebet.
Indtil videre har det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne holdt sig tilbage fra at forsøge at slå politisk mønt på tragedien, men hele temaet om terror, radikalisering og indvandring vil få fornyet fokus af angrebet. Endnu venter meget i efterforskningen, men hvis politiets mistanke holder vand, vil den 39-åriges status som afvist asylansøger tjene som bevis for indvandrerskeptikerne på, at det ikke er alle nytilkomne, der ønsker Sverige det godt.
”Svaret er ikke at forbyde mennesker at rejse til andre lande (…) Eller forbyde mennesker at rejse hertil. Men den viden, vi har fået gennem de brutale erfaringer, skal omsættes til ansvar og beskyttelse af friheden. Vi har i flere år været klar over, at Europa er udpeget som den nye slagmark for den terrorisme, der er islamisternes mål,” skriver Svenska Dagbladet i en leder.8