Terrorforsker efter norsk angreb: Demokratier kan ikke holde snor i alle

Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St. Andrews University forklarer, hvorfor det er svært at stoppe selvradikaliserede og psykisk syge

37-årig dansk statsborger, der dræbte fem personer i Kongsberg, var psykisk ustabil. Men hvad er forskellen på på et terrorangreb og angreb fra en psykisk syg?
37-årig dansk statsborger, der dræbte fem personer i Kongsberg, var psykisk ustabil. Men hvad er forskellen på på et terrorangreb og angreb fra en psykisk syg?. Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix.

Gerningsmanden fra Norge har tidligere været i politiets søgelys. Hvorfor er det så svært at holde øje med folk, der radikaliseres alene?

Det siger sig selv, at det kræver enormt mange ressourcer at holde øje med folk, der muligvis er radikaliserede – og også alene for at spotte, hvem man bør holde øje med og hvem ikke. Politiets efterretningstjeneste er nødt til at tage beslutninger om, hvem og hvad de observerer. Med folk, der selvradikaliserer sig, er det vanskeligt at afgøre, fordi det ofte ikke er helt klart, hvor radikaliserede og hvor farlige de egentligt er. De er sjældent eksplicitte omkring det eller deler deres tanker med andre mennesker, fordi de ofte er introverte eller holder sig for sig selv.

Udgør alle radikaliserede en potentiel risiko?

Der er faktisk temmelig mange, der udviser tegn på radikalisering, som aldrig begår noget, og det er enormt vanskeligt at afgøre, hvem der udgør en højere risiko end andre. I frie demokratier er det simpelthen ikke muligt at holde snor i alle, der viser det mindste tegn på radikaliserede tanker, fordi det er i konflikt med vores opfattelse af opinions- og ytringsfrihed. Det er tale om en hårfin balance, og derfor overser efterretningstjenesterne desværre også nogle indimellem.w

Gerningsmanden i Kongsberg er formodet psykisk syg. Hvad er forskellen på et terrorangreb og angreb fra en psykisk syg?

Den helt store forskel er rationalitet. En terrorist er normalt en rationel person, som begår et angreb, fordi vedkommende forventer en eller anden form for vinding. Typisk en politisk fordel i form af aftaler med regeringen eller reaktioner fra omverdenen. Terrorister er helt bevidste om, hvad de foretager sig og om konsekvenserne ved deres handlinger. En psykisk syg handler derimod ikke nødvendigvis rationelt. De er syge, og derfor forstår de måske ikke fuldt ud, hvad de foretager sig, og hvad det har af konsekvenser. Deres motiver har heller ikke nødvendigvis mål om at opnå et eller andet, men tager derimod ofte udgangspunkt i symptomer på sygdommen, som for eksempel manisk frygt, angst og andet, som de ikke kan kontrollere.

Men kan psykisk syge ikke også begå angreb med terror som motiv?

Det er igen en hårfin balance, og det er i sidste ende et spørgsmål om definitioner, men som sagt er de fleste terrorangreb begået af mennesker, der rationelt beslutter at begå vold og skade for at opnå noget. De håber, at de via deres voldshandlinger kan tiltrække sig samfundets eller regeringens opmærksomhed. Den type angreb er ofte planlagt over lang tid og altså oftest ikke spontane. En psykisk syg handler derimod næsten altid udelukkende ud fra spontan frygt, vrede, angst eller andre følelser betinget af sygdommen.

Er der sket ændringer i måden, terrorister bliver radikaliseret på?

Der er sket en forandring i måden og mængden af radikalisering i takt med, at meget radikaliseret materiale er tilgængeligt online. Det gælder for eksempel Islamisk Stat-propaganda, men også højreekstremistiske ting. Det har gjort det nemmere for folk at lade sig selvradikalisere derhjemme og dermed også sværere for politiet at holde øje med, end det var før i tiden. Tidligere blev man radikaliseret gennem fysiske møder og omgang med andre radikaliserede mennesker, og der kunne efterretningstjenesterne nøjes med at holde øje med bestemte mennesker og miljøer.