Terrorangreb og store nationale kriser kan have store konsekvenser, når de sker lige op til et valg.
Professor i politik ved Liverpool University Jonathan Tonge siger eksempelvis, at politikerne skal være forsigtige med at føre politik på ofrene for de seneste terrorangreb i Storbritannien.
”Vi så det i Spanien i 2004, hvor bomber på et tog dræbte folk blot tre dage før valget. Premierminister José María Aznar insisterede på at give den baskiske separatistbevægelse ETA ansvaret, selv efter at det stod klart, at det var al-Qaeda, der stod bag, og han tabte overraskende,” forklarer Jonathan Tonge.
Tilsvarende kan De Konservative ikke blot gentage deres mantra om et stærkt og stabilt lederskab i forvisning om, at vælgerne så vil foretrække den siddende regering.
”Det oplagte eksempel er tidligere premierminister Winston Churchill. Selvom han havde vundet Anden Verdenskrig, valgte vælgerne ham fra,” siger Jonathan Tonge.
Hvor emner som sundhedsvæsenet, skoler og ikke mindst Brexit var de britiske vælgerne topprioriteter i begyndelsen af valgkampen, så har lørdagens terrorangreb ikke alene flyttet den politiske debat, men også vælgernes prioriter.
”Nu kommer terror og sikkerhed ud som en klar nummer ét,” siger vicedirektør Tom Clarkson fra den britiske afdeling af analysevirksomheden WorldThinks.
Virksomheden følger en udvalgt gruppe vælgere for avisen The Guardian i seks af de valgkredse, hvor kampen om valgsejren er tættest, hvilket giver et præcist billede af vælgernes prioriteter.
Skiftet i holdningen hos vælgerne kom ikke efter selvmordsbomben i Manchester, men først efter angrebet lørdag i London, hvor syv døde og 48 blev kvæstet.
”Tidligere blev terror set som engangsforeteelser, som var svære af forudse, men efter nu tre angreb, er det pludseligt noget, som vælgerne oplever som noget tilbagevendende,” siger Tom Clarkson.
Zahed Amanullah, der er ekspert i antiekstremisme ved tænketanken Strategic Dialogue i London, mener dog ikke, at angrebene først i Westminster, siden Manchester og så ved London Bridge, skal ses som en koordineret offensiv rettet mod valgkampen.
”Selvom der har været tre angreb i Storbritannien på lidt over to måneder, vil jeg ikke karakterisere dem – og det gør efterretningstjenesten heller ikke – som en del af en bevidst strategi for at forpurre valget,” siger Zahed Amanullah.
Men han medgiver, at særlig angrebet i lørdags i London har haft den effekt, selvom det er svært at sige, hvad det betyder for stemmeafgivningen.
Tom Clarkson peger på, at De Konservative ikke længere automatisk har patent på at være partiet for lov og orden.
”Det er rigtigt, at sikkerhed og terrorbekæmpelse normalt vil være områder, hvor De Konservative klarer sig bedre. Men det er en komplicerende faktor, at det var Theresa Mays ansvarsområde, da hun var indenrigsminister, og mange siger derfor, at hun har fejlet,” siger han.
Når det er sagt, mener andre, at det er hende, der kan levere lederskabet til at bekæmpe terror.
”Så jeg tror faktisk ikke, at det vil flytte mange stemmer, men blot vil bekræfte folk i deres holdninger,” siger Tom Clarkson.
Selvom Jonathan Tonge kalder effekten uforudsigelig, er han forsigtig med at kalde den afgørende.
”Alle politikere vil jo bekæmpe terror og Islamisk Stat. Og jeg tror stadig, at valget bliver vundet på de tre store emner: lederskab, økonomien og Brexit. Og så peger det på en konservativ sejr.”