Religiøs terror overlever coronatider

Selvom coronapandemien har ført til færre angreb på kristne, er terroristerne stadig aktive. Både islamister og højreekstremister håber at kunne udnytte pandemien og den kommende økonomiske krise

I tirsdags dræbte egyptiske sikkerhedsstyrker syv jihadister under en fire timer lang kamp mod en terrorcelle i al-Amiriyah distriktet i det østlige Kairo. På billedet blomster ved Bestseller-kontoret, efter ejer Anders Holch Povlsen og familie i påsken 2019 mistede tre børn i terrorangreb på Sri Lanka.
I tirsdags dræbte egyptiske sikkerhedsstyrker syv jihadister under en fire timer lang kamp mod en terrorcelle i al-Amiriyah distriktet i det østlige Kairo. På billedet blomster ved Bestseller-kontoret, efter ejer Anders Holch Povlsen og familie i påsken 2019 mistede tre børn i terrorangreb på Sri Lanka. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Coronapandemien har haft en sideeffekt: Den globale terror er forsvundet fra avisernes forside. Færre terrorangreb er blevet gennemført i alle dele af verden med undtagelse af Vestafrika, siden den globale nedlukning har tømt både kirker, gader og andre offentlige steder for mennesker og mulige terrormål.

Flertallet af verdens kristne holdt påske i hjemmekarantæne, og angreb som det, der påskedag sidste år kostede 259 mennesker livet på Sri Lanka, da terrorister tilknyttet Islamisk Stat angreb tre katolske kirker og tre hoteller, blev undgået i år.

Men der er undtagelser. I tirsdags dræbte egyptiske sikkerhedsstyrker syv jihadister under en fire timer lang kamp mod en terrorcelle i al-Amiriyah-distriktet i det østlige Kairo. Gruppen var i besiddelse af store mængder våben og ammunition og havde ifølge politiet planlagt at gennemføre et terrorangreb under den koptisk-ortodokse påske i den kommende weekend.

Dagen efter anholdt tysk politi i delstaten Nordrhein-Westfalen fire mænd, som angiveligt planlagde et angreb på amerikanske baser samt en islamkritisk person i Tyskland. De fire mistænkte var alle fra Tadsjikistan og havde ifølge anklagemyndigheden sværget troskab til Islamisk Stat.

I Frankrig dræbte en flygtning fra Sudan den 4. april to mennesker og sårede fem andre under et knivangreb i den sydfranske by Romans-sur-Isère, og denne sag efterforskes nu af terrorpolitiet.

”I første omgang har epidemien og nedlukningen gjort det vanskeligere for terrorister at bevæge sig rundt og dermed planlægge angreb og gennemføre angreb, når lufthavne og jernbaner ligger nærmest stille, og offentlige steder er mennesketomme,” siger Hans-Jakob Schindler.

Han er tidligere koordinator for FN’s Sikkerhedsråds overvågningsgruppe for Islamisk Stat, al-Qaeda og Taleban og nu seniordirektør i det private internationale netværk Counter Extremism Project (Projekt mod ekstremisme) i Berlin.

”Men på internettet benytter alle ekstremistiske organisationer nedlukningen, og mange tilbringer endnu mere tid på internettet til at spille på befolkningernes frygt og usikkerhed. Asiatiske mindretal eller ’den internationale jødiske lobby’ udpeges til syndebukke i højreekstremistisk propaganda. Islamisk propaganda fremstiller epidemien som Allahs straf,” siger Hans-Jakob Schindler.

Martsnummeret af Islamisk Stats magasin Al-Naba, en af organisationens kommunikationskanaler, opfordrer netop sine krigere til at gennemføre enmandsangreb, som for eksempel knivangreb på let tilgængelige mål, mens landene er svækket af coronavirus, ”korsfarernes mareridt”. Og også al-Qaeda har i sit propagandaorgan As-Sahab hyldet coronavirussen som ”Allahs mindste kriger” og glædet sig over, at epidemien rammer USA’s økonomi.

Tidligere på måneden advarede FN’s generalsekretær António Guterres FN’s Sikkerhedsråd om, at coronaepidemien netop har vist, hvor sårbare samfundene er over for blandt andet biologiske angreb. Og i et interview med den politiske nyhedsside Politico advarer lederen af det amerikanske justitsministeriums afdeling for national sikkerhed, John Demers, om, at ekstremister af enhver afskygning allerede er i færd med at tilpasse sig coronatiden.

”Sammen med FBI (det amerikanske forbundspoliti) er vi meget opmærksomme på at være på forkant med nye former for angreb. Ekstremister overvejer allerede, hvordan de kan bruge coronavirus som et våben, og hvordan epidemien kan ændre deres strategier. Mange steder er mennesketomme, men andre steder, som hospitaler, er propfyldte. Vil de se dette som en ny mulighed?”, spørger John Demers.

FBI har opsnappet udvekslinger blandt hvide nynazister og tilhængere af hvidt overherredømme, som opfordrer til at sprede corona i ikke-hvide kvarterer. Og den 24. marts dræbte amerikansk politi den 36-årige Timothy Wilson, da han skulle til at udløse en bilbombe foran et hospital med coronapatienter i Kansas City-området.

”Ekstremisme florerer altid i perioder med usikkerhed og kaos, og vi frygter, at den økonomiske krise, der følger efter coronanedlukningerne, vil favorisere både islamisk og højreekstremistisk propaganda,” siger Hans-Jakob Schindler.

”Det er sjældent, at personer, som radikaliseres på internettet, af sig selv griber til våben uden at have været i direkte, fysisk kontakt med andre, hvilket er vanskeligt lige nu. Men disse mennesker vil være nemme at rekruttere, når landene genåbner.”