Gravide kvinder i Texas vil formentlig stadig få vanskeligt ved at få en provokeret abort, selvom en føderal dommer natten til torsdag dansk tid bestemte, at den amerikanske delstats omstridte nye abortlov skal sættes på pause.
Dommerens beslutning kommer, efter at Joe Biden-regeringen i sidste måned anlagde sag mod Texas over loven, og den er en sejr for fortalerne for fri abort. Men myndighederne i Texas vil anke beslutningen ved en appeldomstol, og den fortsatte usikkerhed om lovens endelige skæbne ventes at afskrække mange abortklinikker og -læger i delstaten fra at genoptage deres arbejde. Ifølge lovens usædvanlige bestemmelser kan private borgere i Texas sagsøge enhver, der hjælper en kvinde med at få en abort efter sjette graviditetsuge, og en tabt sag vil koste den dømte mindst 10.000 dollars, cirka 64.000 kroner.
Loven trådte i kraft den 1. september, og abortlæger i Texas siger til flere nyhedsmedier, at loven især har fået konsekvenser for mindrebemidlede kvinder. I avisen The Guardian skriver abortlægen Samuel Dickman at hans patienter, der for de flestes vedkommende er fattige og har brun eller sort hud, modsat velhavende kvinder ikke har mulighed for at tage fri fra arbejde i flere dage og rejse udenfor Texas’ grænser for at få en provokeret abort. Prisen på indgrebet er typisk cirka 550 dollars, cirka 3500 kroner, og dertil kommer rejseudgifter.
”De fleste af mine patienter har ikke råd til at få en abort – men de har heller ikke råd til ikke at få en abort. I sidste uge var jeg nødt til at fortælle en ung kvinde, der allerede var syv uger henne, at hendes eneste mulighed for en abort var en otte timer lang køretur til New Mexico. Hun har ikke en bankkonto eller adgang til en bil,” skriver han.
Hundredvis af retsdokumenter viser, hvor hurtigt loven har sat en stopper for næsten alle aborter i Texas, hvor 85-90 procent af alle svangerskabsafbrydelser indtil september fandt sted efter sjette graviditetsuge. En abortklinik i storbyen Houston, der førhen udførte cirka 24 provokerede aborter hver dag, havde i løbet af en to uger lang periode i gennemsnit foretaget under fire om dagen. Abortklinikker i nabostater melder, at de ikke kan følge med efterspørgslen, og at de udsætter deres egne patienters indgreb for at hjælpe kvinder, der har rejst længe for at nå frem fra Texas.
Striden om loven i Texas afspejler, at slagsmålet om abortretten i USA er trådt ind i en ny, ophedet fase. Efter lovens ikrafttræden har republikanske politikere i mindst seks andre delstater bekræftet, at de overvejer at udforme lovforslag inspireret af Texas. En ny analyse fra forskningsgruppen Guttmacher Institute viser, at de amerikanske delstater i år i forvejen har iværksat flere end 100 begrænsninger på abortretten, hvilket er det højeste antal siden 1973.
Samtidig afventer parterne i abortkampen med spænding højesterets afgørelse i en sag fra Mississippi, som de ni dommere behandler dette efterår. Sagen, hvis udfald ventes offentliggjort næste sommer, kan på grund af det nye konservative flertal i domstolen resultere i en omstødelse af højesteretsdommen Roe mod Wade fra 1973. En dybt principiel dom, som sikrer amerikanske kvinder retten til provokeret abort indtil langt inde i graviditeten, og som siden sin vedtagelse har været stridens kerne i den amerikanske abortdebat. Ifølge den store familieplanlægningsorganisation Planned Parenthood står 26 delstater klar til omgående at bandlyse abort, hvis højesteret i forbindelse med sagen fra Mississippi gør Roe mod Wade-dommen ugyldig.