Texas slås over skolebøger om livets begyndelse

Højrefløjen i Texas skoleråd vil inddrage den bibelske sandhed i naturfagsundervisningen. Det kan påvirke biologibøger over hele USA

Solar system formation. Computer artwork of rocky asteroids and protoplanets around the primordial nebula surrounding the Sun (centre). All the solar system's components originated from this disc of gas and dust (the solar nebula). Planets and other bodies (such as asteroids) formed about 4.6 billion years ago following a process of condensation within the nebula. Several comets (white) can be seen, their long tails pointing away from the Sun. It is thought that coagulation of small particles in the solar nebula eventually led to larger particles, which in turn attracted more and more mass by gravitation, forming planetesimals, or proto- planets.
Solar system formation. Computer artwork of rocky asteroids and protoplanets around the primordial nebula surrounding the Sun (centre). All the solar system's components originated from this disc of gas and dust (the solar nebula). Planets and other bodies (such as asteroids) formed about 4.6 billion years ago following a process of condensation within the nebula. Several comets (white) can be seen, their long tails pointing away from the Sun. It is thought that coagulation of small particles in the solar nebula eventually led to larger particles, which in turn attracted more and more mass by gravitation, forming planetesimals, or proto- planets. Foto: .

Skoleelever i Texas skal præsenteres for den bibelske sandhed snarere end udviklingsteorien, når de åbner en biologibog. Det mener socialt-konservative medlemmer af delstatens indflydelsesrige skoleråd, der har indledt en ideologisk kampagne for at inkludere religiøse forklaringer på verdens oprindelse i nye lærebøger.

Texas står over for at købe nye biologibøger til alle klassetrin, og et særligt bedømmelsespanel er nedsat til at komme med anbefalinger til skolebogsforlagene om de kommende bøgers indhold. Delstaten er blandt USAs største opkøbere af lærebøger, og forlagene, der sælger de samme bøger til skolesystemer over hele landet, er derfor opmærksomme på at tilpasse sig Texas særlige krav.

Flere af bedømmelsespanelets socialt-konservative medlemmer råder forlagene til at inddrage kapitler om kreationisme troen på, at Jorden blev skabt af en guddommelig kraft og at fjerne oplysninger om udviklings-teorien og om klimaforandringer.

Evolutionsteori er blot en teori, lyder det eksempelvis fra panelmedlemmet Karen Beathard, der til daglig er tilknyttet afdelingen for ernæringsvidenskab på universitetet Texas A&M.

LÆS OGSÅ: Livets oprindelse er til debat i USA - og i Danmark

Som underviser, forælder og bedsteforælder har jeg en meget fast tro på, at kreationismevidenskab baseret på bibelske principper skal indarbejdes i alle de biologibøger, der antages, skriver hun ifølge dokumenter, som borgerretsgruppen Texas Liberty Network (Texas Netværk for Frihed) har skaffet.

Kampagnen vækker stor modstand fra naturvidenskabsgrupper og andre, der mener, at bibelske forklaringer på verdens oprindelse ikke bør indgå i biologiundervisningen. En offentlig høring i sidste uge tiltrak hundredvis af forældre, lærere og andre bekymrede borgere, der bakkede op om udviklingsteorien, og flere end 300.000 mennesker har underskrevet en protestbegæring, som to borgerretsgrupper har taget initiativ til.

For fire år siden vedtog Texas uddannelseskommission nye retningslinjer for naturfagsundervisningen. Det lykkedes dengang kreationister at ændre i den tekst, som var godkendt af flere end 50 naturvidenskabelige organisationer, og retningslinjerne inkluderer nu bestemmelser, der gør det muligt at lade bibelske forklaringer på Jordens oprindelse indgå i undervisningen.

Endnu en høring om de nye biologilærebøger vil finde sted i november.