Theresa May finder balancen i sanktioner mod Rusland

Briterne har nu momentum bag deres sanktioner mod Rusland efter klar støtte fra USA, Frankrig og Tyskland. Men meget afhænger af, hvordan russerne vil svare igen i striden om nervegasangreb på russisk eksspion og hans datter

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har lavet en sanktionspakke. –
Storbritanniens premierminister, Theresa May, har lavet en sanktionspakke. – . Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, viste, at hun er klar til at sætte hårdt mod hårdt, da hun i onsdags annoncerede pakken af sanktioner mod Rusland.

Til trods for hårdnakkede benægtelser fra Moskva er der for briterne ingen tvivl om, at Rusland stod bag den første brug af nervegas i Europa siden Anden Verdenskrig, da den tidligere russisk dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter Julia blev forgiftet forrige søndag i domkirkebyen Salisbury, hvor de fortsat er indlagt i en meget kritisk tilstand. Briterne har fastslået, at det var nervegassen Novichock, som oprindeligt blev produceret i sovjetmilitæret, der blev brugt.

Det var på forhånd forventet, at de britiske sanktioner ville omfatte udvisning af russiske diplomater. Det er den klassiske symbolske handling, når nationer går i diplomatisk krig med hinanden. Men briterne er gået længere end det symbolske, for de smider 23 russiske diplomater ud. Det svarer til 40 procent af de 56 akkrediterede russiske diplomater i London, og briterne afventer nu russernes modtræk.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har sagt, at britiske diplomater vil blive udvist. Men russerne siger også, at den britiske holdning er uansvarlig og ikke bakket op af beviser.

Det er netop spørgsmålet om den såkaldte rygende pistol – det uomtvistelige bevis på, at Rusland var involveret – som er afgørende for, hvordan resten af omverdenen og ikke mindst EU-landene og USA bakker op om de britiske sanktioner.

Og her var der længe tavshed. Men i går eftermiddags udsendte Storbritannien sammen med USA, Tyskland og Frankrig en markant fælles erklæring, hvor den russiske involvering blev kaldt ”den eneste sandsynlige forklaring” for det, de sammen betegnede som et angreb på Storbritanniens suverænitet.

”Denne fremgangsmåde er en klar overtrædelse af Konventionen om Kemiske Våben og et brud på folkeretten. Det truer sikkerheden hos os alle,” konstaterer de fire lande i erklæringen, hvor de opfordrer Rusland til at forholde sig til alle spørgsmål i relation til det ”afskyelige” angreb i Salisbury.

Over for BBC siger den tidligere danske statsminister og tidligere generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, at alt andet end fuld solidaritet med briterne vil være en sejr for Kreml.

I skrivende stund har Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), netop kun talt om solidaritet med briterne uden at sige noget om noget om eventuelle danske reaktioner. Andre lande som Italien og Polen er også forsigtige med at sige, at Rusland er skyldig. Men EU’s præsident, Donald Tusk, har sat angrebet med nervegas på dagsordenen for EU-topmødet i næste uge. Noget, som i sig selv sætter fokus på, hvordan briterne vil stå i en tilsvarende situation efter Brexit.

Theresa Mays sanktionspakke indeholder også en række økonomiske indgreb, som kan betyde, at russiske midler i Storbritannien bliver indefrosset, og der vil også være en langt mere grundig kontrol med de mange russiske rigmænd – såkaldte oligarker – som har slået sig ned i London, og som flyver ud og ind af landet i deres privatfly.

London har længe været en magnet for russere. Ikke kun folk, der er flygtet fra Vladimir Putins Rusland, men også de superrige, der nyder livet i deres store dyre huse i London. For rige russere er det også populært at sende deres børn på britiske privatskoler, men fremover skal de være i stand til at svare meget bedre på, hvor deres penge kommer fra.

Derfor venter briterne også i spænding på, hvad modsvaret på de økonomiske reaktioner bliver, og her er der igen fokus på, at briterne i lighed med mange andre vesteuropæiske lande i stigende grad er afhængige af gas fra Rusland. Hvis russerne drejer på gashanen, så er det i bogstaveligste forstand den britiske befolkning, der vil mærke den kolde russiske skulder.

Sanktionerne er derfor udtryk for en balancegang. For nok vil briterne slå hårdt ned på Rusland, men de vil ikke bevæge sig ned på russernes niveau. Derfor er udelukkelse af Rusland fra internationalt banksamarbejde, deciderede cyberangreb samt inddragelse af den britiske sendetilladelse for den engelske udgave af den russiske statsfinansierede tv-station RT ikke er med i første bølge af sanktioner.