Theresa May håber på at købe sig tid i Brexit-kaos

End ikke store dele af Theresa Mays eget konservative parti vil stemme for hendes aftale med EU om Brexit, og derfor er tirsdagens planlagte afstemning om Brexit-aftalen udskudt på ubestemt tid. Samtidig sidder den britiske premierminister på et stadigt mere vaklende mandat

Det mest klare, der står tilbage i det forplumrede Brexit-billede, er indtrykket af en presset premierminister Theresa May, som nu kører på lånt tid.
Det mest klare, der står tilbage i det forplumrede Brexit-billede, er indtrykket af en presset premierminister Theresa May, som nu kører på lånt tid. . Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix.

”Brexit betyder Brexit.” Det var med overbevisning i stemmen, at den netop udpegede premierminister Theresa May i sommeren 2016 slog fast, hvad meningen med Brexit var.

Men nu, næsten to et halvt år senere, står det med al tydelighed klart, at ingen længere ved, hvad det betyder.

I aften skulle det britiske parlament have stemt om den aftale, som Theresa May i sidste måned indgik med sine kolleger fra de resterende 27 EU-lande om den konkrete køreplan for briternes historiske skilsmisse fra EU med udgangen af marts næste år.

Men efter en uges indædt debat i parlamentet var det i går formiddags åbenlyst, at Theresa Mays konservative mindretals-regering ville rende ind i et ydmygende nederlag i Underhuset. Trods massivt pres fra ordførere og ministre stod det klart, at selv store dele af hendes eget parti ville stemme imod sammen med hele oppositionen – herunder også May-regeringens støtteparti, det nordirske unionistparti DUP.

Efter en morgen fyldt med rygter bekræftede premierminister Theresa May så ledsaget af højlydte buhråb sent i går eftermiddags i parlamentet, at afstemningen om Brexit-aftalen bliver udskudt, og at der dermed er totalt slinger i processen.

Her gjorde hun det også klart, at selvom afstemningen er udskudt, så er det fortsat dén aftale, der skal stemmes om. Det, som skal præciseres, er den såkaldte bagstopperaftale, der skal sikre, at en kommende teknisk grænsekontrol mellem Irland og Nordirland ikke kan fortsætte i det uendelige. Afstemningen skal finde sted senest den 21. januar næste år, men May nægtede at sætte en dato på trods adskillige direkte spørgsmål.

”Bagstopperaftalen er det, vi vil gå tilbage til EU med. Det er et faktum, at vi har en fast landegrænse med Irland, som vil være den eneste fysiske grænse med EU, men også, at vi ifølge fredsaftalen i Nordirland skal have en friktionsløs grænse mellem Irland og Nordirland,” sagde Theresa May i Underhuset.

Men hvad er det så, der helt konkret skal ske nu? Trods Theresa Mays ord stritter svaret i alle retninger. Der er en stærk kampagne for en ny folkeafstemning, men det er der ikke flertal for i parlamentet.

Der er særligt hos ledelsen i det store oppositionsparti Labour ønske om et nyvalg, men heller ikke det er der flertal for. Andre foreslår en norsk løsning, hvilket er uspiselig for de indædte EU-modstandere blandt Mays konservative partifæller.

Mange vil have genforhandlet aftalen med EU, særligt omkring den fremtidige grænsekontrol mellem Nordirland og Irland, men det vil EU ikke gå med til, hvilket blandt andre den irske premierminister, Leo Varadkar, gjorde ganske klart i går.

Så håbet ligger i, at ændringer i det politiske dokument, der ledsager selve aftalen, kan give de nødvendige indrømmelser, som – om end ledsageerklæringen ikke er juridisk forpligtigende – kan være det sukker, som gør den sure Brexit-medicin spiselig.

Det er i det håb, at Theresa Mays telefon har været glødende til andre EU-ledere de seneste par dage. På torsdag er der indkaldt til årets sidste EU-topmøde, hvor det ellers ikke var planen, at EU’s stats- og regeringschefer igen skulle debattere Brexit. Men det bliver de nok nødt til.

Billedet kan blive yderligere forplumret, hvis 48 konservative parlamentsmedlemmer vælger at kræve et nyvalg til posten som partileder. I sidste måned mislykkedes et første internt forsøg på at udfordre Theresa May som partileder, men potentielle kandidater til posten er atter i fuld gang med at finde støtte blandt de konservative parlamentsmedlemmer.

Som om det ikke var nok, blev billedet yderligere kompliceret fra morgenstunden i går, da EU-Domstolen i Luxembourg slog fast, at briterne selv kan annullere deres udmeldelse af EU, hvis de skulle føle behov for dette.

Det mest klare, der står tilbage i det forplumrede billede, er indtrykket af en presset premierminister, som nu kører på lånt tid. Så det er værd at minde om, at da Theresa May udskrev et lynvalg i foråret 2017 i den misforståede tro, at hun kunne cementere De Konservatives magt, så skete det under mottoet ”Strong and stable” – stærk og stabil. Men mange ser nu en premierminister, der er endnu mere svag og vaklende, end hun i forvejen har fremstået.