Theresa May jagter arbejderstemmer, men mangler en vision

Når briterne går til valg den 8. juni, udspiller kampen om stemmerne sig på midten. De Konservative bejler heftigt til arbejderklassens traditionelle Labour-vælgere

Theresa Mays konservative parti forsøger at bejle til de britiske arbejdere under den igangværende valgkamp. Her ses en gruppe jernbanearbejdere foran Victoria Station i London under en fem-dages strejke sidste sommer.
Theresa Mays konservative parti forsøger at bejle til de britiske arbejdere under den igangværende valgkamp. Her ses en gruppe jernbanearbejdere foran Victoria Station i London under en fem-dages strejke sidste sommer. . Foto: Jonathan Brady/AP/Ritzau Foto.

Op til næste måneds britiske parlamentsvalg går De Konservative meget bevidst efter den almindelige lønmodtager. Dermed udfordrer partiet Labour – den britiske pendant til Socialdemokraterne – på deres egen hjemmebane.

Ifølge Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel University, ser De Konservative en oplagt chance for at gå efter midtervælgerne.

”Labour har sat sig selv så langt ud mod venstre, at det giver en mulighed for at få fat i de traditionelle Labourvælgere, som ikke er enige i rykket mod venstre,” siger han med henvisning til, at Labour blandt andet vil gen-nationalisere forsyningsvirksomheder.

Med i billedet er også, at det EU-skeptiske uafhængighedsparti UKIP står over for et potentielt sammenbrud, fordi de med Brexit har mistet deres eksistensgrundlag.

”Det giver De Konservative en større selvsikkerhed, at de har set UKIP kollapse. Men det er også til fordel for Labour, for de mistede også vælgere til UKIP, om end ikke helt i samme grad som De Konservative,” siger Justin Fisher,

De Konservative lover i valgkampen eksempelvis at leve op til mange af EU-reglerne om beskyttelse af lønmodtagere. Valgløfter, som lyder hult for mange i Labour. Og det er da heller ikke noget nyt, at det konservative parti forsøger at fiske arbejderstemmer.

”Historisk har De Konservative gjort det før. Det skete i 1950’erne, hvor de søgte ind mod midten af britisk politik og lovede at bygge mere socialt boligbyggeri. Margaret Thatcher gjorde det samme, for hendes politik om at lade folk købe deres lejelejligheder var udtænkt til at appellere til traditionelle Labour-vælgere,” siger Justin Fisher.

Et af de centrale spørgsmål er, om Theresa May med omvendt politisk fortegn er i gang med at gentage, hvad Tony Blair gjorde i 1987, hvor han og Labour sendte De Konservative ud på en over 11 år lang politisk ørkenvandring.

”Hvad De Konservative gør nu, kan slet ikke sammenlignes med Tony Blair. Der er ikke tale om en omfattende redefinering af forholdet mellem staten og den private sektor som under Tony Blair – eller for den sags skyld Margaret Thatcher politik. De havde begge en vision. Men der synes ikke at være en vision hos Theresa May. Hun forsøger blot at gøre partiet spiseligt for vælgerne,” mener Justin Fisher.

Han er dog ganske overbevist om, at De Konservative vil få et godt valg.

”May kan sælge sin fortælling, men det kan hun kun, fordi oppositionen er så svag. Men hun vil ikke vinde i kraft af en vision om, hvordan det britiske samfund skal udvikle sig.”

Justin Fisher fremhæver, at Labour er gået lidt frem i meningsmålingerne, blandt andet fordi UKIP er kollapset.

”Men vi skal huske, at der er tale om 650 individuelle valg. Så hvis Labour vinder stemmeandele i en kreds, som de alligevel vil vinde, så giver det ikke noget. Det er valgkredse og ikke stemmeandele, der vinder valg. Vi så hvordan De Konservative udnyttede det ved sidste valg, hvor de var helt brutale,” siger Justin Fisher med henvisning til den konservative strategi om kun at føre intensiv valgkamp i kredse, som de havde en chance for at vinde.

”Hvis Labour kommer under 200 mandater, vil det være alvorligt. De var lavest i nyere tid med 209 mandater i 1983. Men på den anden side, hvis Theresa May ikke vinder mere end 40 nye mandater, så vil hun stå overfor en intern kritik, for at have udskrevet valget,” vurderer Justin Fisher.