I 1973, da Storbritannien blev medlem af det da-værende EF, var et af de mest populære børne-programmer på tv ”The Magic Roundabout” – den magiske rundkørsel.
Nu er det premierminister Theresa May, der har brug for magi for at få øje på den afkørsel, der fører mod et Brexit, der er politisk flertal for.
Afstemningen i parlamentet tirsdag aften viste, at hendes politiske gps er fuldstændig ude af kurs.
Blot 202 parlamentsmedlemmer støttede den Brexit-aftale, som den britiske regering har forhandlet på plads med de resterende 27 EU-lande, mens 402 stemte imod. Afstemningen er dermed det største politiske nederlag til en siddende regering i moderne britisk politik.
I vanlig stil trak Theresa May dog ikke i nødbremsen og parkerede sit politiske virke. I stedet gav hun grønt lys for, at Labour kunne sætte gang i en debat om, hvorvidt parlamentet fortsat har tillid til hendes konservative regering.
Afstemningen fandt sted efter redaktionens slutning i går, men på forhånd var meldingen fra kritikerne i hendes eget konservative parti og fra det nordirske parti DUP, hvis 10 medlemmer udgør hendes parlamentariske grundlag, at de fortsat har tillid til Theresa May og hendes regering. Men opbakningen handler lige så meget om, at de ikke vil risikere et nyvalg, som kan spille magten i hænderne på Labours Jeremy Corbyn.
I sin korte tale tirsdag aften lovede premierministeren at række ud til ”senior members”, ledende medlemmer i parlamentet, for at finde en ny løsning. Det er en markant indrømmelse fra Theresa May, der hidtil har insisteret på, at De Konservative alene skulle finde en løsning på Brexit.
De kommende dage vil vise, hvem hun har i tankerne. Som britiske kommentatorer har noteret, sætter hun ikke navn på. Det er ingen hemmelighed, at hun har et anstrengt forhold til Labours leder, Jeremy Corbyn, og hendes formulering kan dække over, at hun vil gå uden om ham og tage direkte kontakt til mere moderate medlemmer i Labour. Men sådant et skridt vil være uacceptabelt for ledelsen i Labour, og det vil ikke hjælpe på den politiske situation.
Når det er sagt, er meldingen fra Theresa May også en indikation af, at hun har opgivet at få opbakning fra de indædte og kompromisløse Brexiteers på den konservative højrefløj, som vil have et totalt brud med EU – en hård Brexit.
Men det er den retning, briterne nu bevæger sig i, for skæringsdagen for udmeldelsen af EU er fortsat den 29. marts. Imod taler, at der er et flertal i parlamentet for at stoppe en hård Brexit. Men det er i øjeblikket også det eneste, at de britiske politikere kan blive enige om. Det er nærmest blevet en folkesport blandt parlamentarikere at komme med idéer til alternative løsniger, som stritter i alle mulige retninger. Men de glemmer ofte, at det også skal være noget, som de resterende 27 EU-lande vil være med på.
Selvom det ikke er en del af Theresa Mays ønskeliste, kan en ny folkeafstemning blive en mulighed, hvilket støttes af dele af den konservative parlamentsgruppe. Men skal den idé have gang på jord, er det Labour-leder Jeremy Corbyn, der skal overbevises. Hvis han, som forventet, ikke får held til at vælte regeringen, kan det være alternativet for ham.
Foreløbig kan alle spekulere på livet løs til på mandag, hvor Theresa May er pålagt af parlamentet til at komme med et forslag til, hvordan hun finder en magisk vej ud af den politiske rundkørsel.
Det er fristende at vende tilbage til et andet tv-program fra 1970’erne, ”Skum”, hvor hvert afsnit blev indledt med en kort opsummering af det foregående afsnit, hvorefter speakeren konstaterede: ”Er De forvirret? Det vil De ikke være efter dette afsnit af... Skum.”
I dagens Storbritannien kunne replikken lyde:
”Er De forvirret? Så følg med i næste afsnit af britisk politik.”