Meget tyder på, at den britiske regering går efter et totalt brud med EU. I dag holder premierminister Theresa May langt om længe en Brexit- tale, hvor hun vil komme med sit mest konkrete bud på briternes fremtidige forhold til EU, som et flertal som bekendt sidste år stemte for at vende ryggen.
Siden sin tiltrædelse efter sommerens folkeafstemning har premierministeren blot henholdt sig til det meget ukonkrete udsagn, at ”Brexit betyder Brexit”. Men nu da dele af talen over weekenden blev lækket i de britiske medier, tegner brudstykkerne et billede, hvor Theresa May er klar til at forlade både det indre marked og toldunionen.
Men det er ifølge Dr. Simon Usherwood fra University of Surrey noget, som skal tages med et gran salt.
”Jeg tvivler på, at vi vil se en omfattende erklæring. Jeg ser mere, at meldingerne handler om at holde alle muligheder åbne,” vurderer Usherwood, der også er seniorforsker ved forskningsprogrammet ”UK in a Changing Europe” (Storbritannien i et Europa under forandring) ved King’s College i London.
Han tøver således med at hoppe med på de britiske mediers fortolkning af, at kursen er sat mod en såkaldt hård Brexit, hvor stort set alle formelle fortøjninger til EU bliver kappet modsat en blød Brexit, hvor briternes samarbejde med EU vil minde om det, Norge og Schweiz har i dag. Men han ser en klar tendens i de foreløbige meldinger.
”Det står klart, at regeringen vil gøre en ende på den frie bevægelighed over grænserne. Og hvis briterne fremover kun kan få adgang til det indre marked ved at fastholde den frie bevægelighed, så er adgangen til det indre marked en pris, som hun er klar til betale.”
Simon Usherwood hæfter sig også ved, at mange af Theresa Mays meldinger er rettet mod de hjemlige britiske vælgere.
”I medierne bliver det præsenteret som en hård Brexit, men jeg tvivler på, at det er tilfældet. Forhandlingerne handler ikke kun om, hvad hun vil have, men også om, hvad de resterede 27 EU- lande er villige til give,” forklarer han med henvisning til, at de andre medlemslande har slået fast, at briterne næppe får lov til selv at vælge, hvilke dele af EU-samarbejdet, de fortsat vil deltage i.
Ifølge Usherwood er der dele af EU-samarbejdet, som Theresa May ikke er klar til at give køb på, som eksempelvis den europæiske arrestordre, som sikrer, at kriminelle ikke kan gemme sig i andre EU-lande.
De britiske medier har fortolket udmeldingerne fra Downing Street i retning af, at briterne med sikkerhed vil forlade både det indre marked og toldunionen, og det har ført til et nyt fald i værdien af pundet, den britiske valuta, så den på et tidspunkt ramte den laveste kurs i forhold til dollaren i 30 år.
At briterne er klar til sætte hårdt mod hårdt, er også blevet understreget af finansminister Philip Hammond, som spillede med musklerne i et interview med den tyske avis Welt am Sonntag.
”Hvis vi ikke får adgang til det europæiske marked, hvis vi bliver lukket ude, og briterne må forlade Den Europæiske Union uden en aftale om adgang til markedet, så kan vi lide økonomisk skade i hvert fald på kort sigt. Hvis det er tilfældet, så vil vi blive tvunget til at ændre vores økonomiske model for at genvinde vores konkurrenceevne. Og du kan være helt sikker på, at vi vil gøre, hvad der er nødvendigt,” sagde Philip Hammond.
Med andre ord er briterne klar til at skrue på de nødvendige økonomiske håndtag for at sikre, at et Storbritannien uden for EU fortsat er attraktiv for det globale erhvervsliv.
”Den slags hjælper ikke vores forhandlingsposition, som man også kan se på reaktionerne på udtalelserne i Tyskland. Men når det er sagt, så vil det være en logisk konsekvens, hvis vi forlader det indre marked. Og så længe det sker inden for rammer af reglerne i Verdenshandelsorganisationen WTO, så kan de andre EU-lande ikke gøre noget.”