I dag er den amerikanske whistleblower Frances Haugen inviteret på besøg i Europa-Parlamentet. For godt en måned siden lækkede den tidligere Facebook-medarbejder oplysninger til avisen Wall Street Journal. De afslørede, at Facebook har skjult egne undersøgelser, som viser, at den Facebook-ejede fotodelingstjeneste Instagram kan gøre skade på teenageres mentale helbred.
Allerede for et par uger siden mødtes det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) med whistlebloweren. I øjeblikket står EU-parlamentarikeren nemlig i spidsen for forhandlingerne om et lovforslag, som skal sikre, at borgernes rettigheder beskyttes bedre på internettet.
Hvilke ”fundamentale rettigheder” er det, I nu vil sikre med lovforslaget?
”Der er to veje, vi skal gå. Den ene er, at internetbrugere skal have flere rettigheder. Platformene er blevet så store, at de fungerer som offentlige rum, og vi er forbi det punkt, hvor de bare er en forretning, som skal have lov at passe sig selv. Det skal være nemmere at komme i kontakt med dem, og brugerne skal også have klagemuligheder, hvilket ikke er lovpligtigt i dag. Den anden vej er, at platformene i højere grad skal tage ansvar for det, der sker på deres tjenester. Både i USA og EU er de fritaget for det ansvar i dag.”
Hvorfor er det nødvendigt at stille dem til ansvar?
”Frances Haugen fortæller, at de i Facebook har et pointsystem, så polariserende indhold får fem point, og at positivt indhold får et point. De vil gerne have, at vi bliver længe på platformen, for jo mere vi klikker, jo nemmere bliver det for dem at målrette reklamer mod os. Derfor har de en interesse i, at vi bliver der så længe som muligt. Det kan godt være skadeligt og føre til optøjer. Der har været voldelige episoder i USA, og der har også været diskussion om det i forhold til stormløbet på Kongressen. Jeg er ikke i nærheden af at sige, at Facebook er skyld i det, men den måde, deres algoritmer virker på, skal de kunne stilles til ansvar for.”
Hvordan har I tænkt jer at styre, hvad der okay, og hvad der ikke er okay på platformene?
”Det er ikke os, der skal vurdere det. Vi skal lave en lovtekst, som giver rammerne, så domstolene kan vurdere, om grænsen er overskredet eller ej. Det, der er rigtig vigtigt, er, at vi sørger for at måle, om deres algoritmer begrænser ytringsfriheden. Der skal kunne gives adgang til algoritmerne, og hvis man har vidst, at de for eksempel skader unge kvinder, men at man alligevel fortsætter med at bruge dem, så skal platformen stilles til ansvar.”
Har virksomhederne ikke ret til at styre deres egne platforme?
”Vi har sagt, at vi ikke vil ødelægge innovationen, og det er stadig en af de store diskussioner. Der er også nogle af mine kolleger, som mener, at det er forretningshemmeligheder, og at det ødelægger kernen i virksomhederne. Jeg mener, at tiden, hvor techgiganterne kunne gøre, hvad de ville, er forbi. De har så stor en betydning for vores samfundsmodel og demokrati, at der efter min mening skal mere regulering til.”