Det er ikke blot i Danmark, at der er et udbredt ønske om flere arbejdspladser, så alle kan få et job, tjene deres egne penge og klare sig selv.
Samme længsel efter vækst og arbejdspladser høres i det meste af verden, og i særdeleshed i de mange udviklingslande, hvor andelen af unge mennesker stiger kraftigt i disse år, men udbuddet af arbejdspladser ikke følger med.
Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at skabe flere arbejdspladser, og at det hele tiden sker verden over. Den dårlige nyhed er til gengæld, at det er en bestemt type jobs, der bliver skabt.
Det er jobs, der kræver viden og særlige kvalifikationer at bestride, hvilket på forhånd udelukker mange millioner mennesker med lav eller ingen uddannelse. Hvilket gør det til en enorm udfordring at sikre de 600 millioner arbejdspladser, der er brug for inden 2030, fremgår det af årets rapport om menneskelig udvikling (Human Development Report 2015) fra FN's udviklingsorganisation UNDP.
”Der har aldrig været et bedre tidspunkt for højtuddannede arbejdere. Samtidig er det ikke et godt tidspunkt at være ufaglært på. Det øger ulighederne,” siger Selim Jahan, direktør i UNDP og hovedforfatter til rapporten, i en kommentar.
Rapporten nævner, at op mod halvdelen af de arbejdsfunktioner, vi kender i dag, kan være overflødige allerede om 10 år, fordi de er overtaget af computere, robotter eller anden ny teknologi.
Stribevis af kontorjobs vil forsvinde, og selv et område som tekstilbranchen, som hidtil har været en oplagt mulighed for ufaglærte arbejdere med 23 procent af den globale beskæftigelse, er på vej til at indføre robotter. Tekstilindustrien bevæger sig nu også fra at være en branche bestemt af lønninger til at blive en branche defineret af kapital. Hvert år bliver omkring 200.000 nye robotter taget i anvendelse, anfører UNDP.
Michael O'Neill, assisterende FN-generalsekretær, der deltog i offentliggørelsen af udviklingsrapporten i København i går, mener, at der er brug for at se udfordringerne i øjnene uden at lade sig lamme af dem.
”Der er god grund til at være bekymret - uden dermed være sagt, at udviklingen kun er negativ. Det er den ikke. Der er masser af muligheder i globaliseringen. Men den rejser også en række problemer, som vi er nødt til at fokusere på, hvis vi skal forbedre levevilkårene for de fattigste og svageste grupper i verden,” siger han.
Et af problemerne er behovet for uddannelse i et helt andet omfang end i dag. Fremtidens unge skal ikke blot sikres et grundskoleforløb og en uddannelse for at gøre sig håb om et arbejde - alene det sidste er en kæmpe udfordring allerede i dag - de skal også være indstillet på at fortsætte med at udvikle sig livet igennem.
”Uddannelse skal tænkes helt om, og virksomhederne skal bidrage mere. Der er brug for livslang læring,” siger Michael O'Neill.
Et andet problem er, at der ikke blot skal skabes 600 millioner nye arbejdspladser. Der skal også rettes op på en række af de jobs, der allerede eksisterer. Ifølge FN er 830 millioner mennesker ”arbejdende fattige”. Det vil sige mennesker, der har mindre end to dollars (cirka 14 kroner) at leve for om dagen, selvom de har arbejde.
Dertil kommer 186 millioner børnearbejdere, 200 millioner ledige, heraf 74 millioner unge, og 21 millioner mennesker, der er tvangsarbejdere.
”Ikke alt arbejde er godt arbejde. Det skal ændres, hvis vi vil skabe udvikling for alle,” siger Michael O'Neill.
UNDP minder også om, at samtidig med, at to milliarder mennesker har fået bedre levevilkår i løbet af de seneste 25 år, er uligheden vokset - både i de enkelte lande og mellem landene indbyrdes. Verdens rigeste 80 mennesker ejer nu tilsammen lige så meget som de fattigste 3,5 milliard mennesker.
Den tendens er nødvendig at vende, skriver UNDP, hvis det skal lade sig gøre at opfylde det gennemgående princip i FN's nye globale bæredygtighedsmål om, at ingen må efterlades.