Prøv avisen

Tiden løber ud for EU-lande i strid om fælles asylregler

Østrig kæmper et sidste indædt forsøg for at finde et kompromis om fælles asylregler i EU, men der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning. Foto: Anthi Pazianou/Ritzau Scanpix

Der er ingen enighed blandt EU-landene om Dublinforordningen, som skal drøftes på EU-topmøde i næste uge.

Krisen, da over en million migranter for tre år siden vandrede rundt i Europa, har sat dybe spor, og de politiske splittelser heraf vil ikke hele.

EU-landene kan fortsat ikke blive enige om centrale punkter i den fælles asylpolitik.

I en statusrapport over den løbende reform af EU's asylpolitik konstaterer Europa-Kommissionen tirsdag, at man er blevet enige om fem af ni konkrete forslag. Enighed om de øvrige kan stadig nås i 2019, hedder det optimistisk.

Men Dublinforordningen kan EU-landene ikke blive enige om. Den er kernen i asylpolitikken, da den bestemmer, hvor asylansøgninger skal behandles.

En EU-diplomat konstaterer to dage før et møde mellem EU-landenes indenrigsministre, at det har vist sig ekstremt svært at blive enige om noget som helst.

- Der er ingen konsensus - hverken med hensyn til ansvar eller solidaritet.

- Nogle lande kræver, at tvungen omfordeling skal være med i et solidarisk system, mens andre lande siger, at de ikke vil acceptere tvungen omfordeling, siger EU-diplomaten.

Østrig, der har EU-formandskabet, har arbejdet på at finde et kompromis. Østrigerne er i gang med et sidste indædt forsøg på at søge en løsning med bilaterale møder hos alle EU-lande.

I statusrapporten konstaterer kommissionen, at man vil arbejde hårdt for at finde et kompromis, der sikrer "fuld solidaritet og støtte med medlemslande under pres". Samtidig vil man forhindre, at migranter efterfølgende rejser rundt mellem medlemslandene.

Det har længe været målet, at EU-landene inden udgangen af 2018 skulle blive enige om et fælles asylsystem. Reformen er nødvendig, efter at det nuværende system i praksis brød sammen under migrantkrisen.

Udfordringen er, at hele EU-systemet om få måneder lukker ned. Det sker i forbindelse med valget til EU-Parlamentet i maj og nedsættelsen af en ny kommission.

Danmark har via en parallelaftale været med i samarbejdet om Dublinforordningen, der fastslår, at første asylland har ansvaret for en asylansøgning.

Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark sige ja til reformerne for at blive ved med at være med eller vælge at stå helt uden for samarbejdet.

/ritzau/