I morgen får USA’s præsident Donald Trump besøg af den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og oppositionslederen Benny Gantz. ”Århundredets aftale”, som Trump har døbt fredsplanen mellem Israel og palæstinenserne, bliver omdrejningspunktet for mødet i Det Hvide Hus. Og timingen er ikke tilfældig.
Et israelsk valg er lige om hjørnet, en historisk rigsretssag mod den amerikanske præsident er i gang, og den siddende israelske premierminister er anklaget for korruption. Timingen kunne ikke være bedre for Donald Trump og Benjamin Netanyahu, når de på tirsdag skal tale om den længe ventede fredsplan.
Som alle andre forsøg på at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne får begivenheden massiv mediedækning og fjerner dermed fokus fra de to lederes personlige skandaler. Og Benny Gantz, der den 2. marts vil forsøge at overtage magten fra Netanyahu for tredje gang, er tvunget til at deltage i en begivenhed, der kan give hans rival en enorm fordel i valgkampen.
Trumps fredsplan er på forhånd blevet erklæret død af palæstinenserne.
Den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert mener, at USA’s støtte til Is-rael er altafgørende, men han forstår samtidig, hvorfor palæstinenserne ikke længere ser USA som en ærlig konfliktmægler.
”Trump-administrationen har jo truffet en lang række beslutninger, der i palæstinensernes øjne er fuldkommen uacceptable. Her tænker jeg selvfølgelig på anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad, israelsk suverænitet over Golanhøjderne, og sidst, men ikke mindst kovendingen vedrørende legitimiteten af de jødiske bosættelser på Vestbredden. Så ja, jeg tror, at USA har mistet evnen til at påvirke begge sider, hvilket er afgørende, når man er konfliktmægler,” siger Olmert.
Men selvom forventningerne til fredsplanen er lave, mener Olmert, at Trump kan overraske.
”Jeg ved ikke meget om præsident Trump. Men jeg ved, at han er en meget ambitiøs mand. Og det sidste, han vil, er at blive set som en fiasko. Så når han kalder den kommende fredsplan ’Århundredets aftale’, så vil han for alt i verden se den lykkes. Men en fredsplan kan kun lykkes hvis den er lige ukomfortabel for begge parter,” slår Olmert fast.
Forholdet mellem Israel og palæstinenserne har stille og roligt nået et historisk lavpunkt, med en endeløs konflikt i Gaza, og trusler fra det palæstinensiske selvstyre om at stoppe al samarbejde med Israel. Men i det evigt uforudsigelige Mellemøsten er nye uventede alliancer så småt begyndt at tage form. Forholdet mellem Israel og de arabiske golfstater er de seneste par år blevet varmere, specielt af én grund: truslen fra Iran.
Netanyahus officielle statsbesøg hos den nu afdøde sultan af Oman sidste år, blev hyldet som starten på en ny æra. Og selvom der er meget positivt at sige om Israels nyvundne respekt blandt arabiske golfstater, er der lang vej endnu, hvis man spørger Olmert.
”Der er korrekt, at de arabiske golfstater er utroligt interesserede i Israel, og den styrke, vi har, specielt når det kommer til at konfrontere Iran. Men så længe konflikten med palæstinenserne ikke er løst, kommer vi aldrig til at have diplomatiske relationer med golfstaterne. Prøv bare at se på de arabiske stater, som vi rent faktisk har relationer med. Kan du overhovedet forestille dig, at kongen af Jordan ville sætte sine ben i Israel? At Egyptens præsident Al-Sisi ville? At Al-Sisi ville invitere vores leder til et officielt statsbesøg i Kairo? Nej. På ingen måder. Ingen af de arabiske golfstater vil tillade en offentlig relation med Israel, så længe konflikten med palæstinenserne ikke er løst. Og det er i virkeligheden den største forbrydelse begået af den israelske regering i dag. At den nægter at gøre nogen som helst indsats for at skabe fred med palæstinenserne,” siger Olmert med hævet stemme.
Olmert indrømmer, at han i det internationale samfunds øjne selv har gjort ”uacceptable ting” i sin tid som premierminister. Men han mener, at de er vand i forhold til den nuværende regering. I 2019 kom Likud-partiet et skridt tættere på dets projekt om et ”Stor-Israel”. Et projekt, der stammer fra partiets ideologiske forfader, Zeev Jabotinsky, og som har til formål at skabe én stor jødisk stat, der strækker sig fra Jordan-floden på Vestbredden til Middelhavet. Det næste projekt for Netanyahu er en israelsk annektering af Jordandalen, der udgør cirka en fjerdedel af Vestbredden.
Netanyahus løfte om annektering er, som forventet, blevet fordømt af en lang række lande verden over. Specielt kongen af Jordan har reageret stærkt på meldingen, og advaret om konsekvenserne af en israelsk annektering.
”Det faktum, at Netanyahu overhovedet udtrykker sin ambition om at annektere Jordan-dalen, er utroligt ødelæggende for Israel. For det kan skabe en bevægelse af radikale islamister, der kan påvirke moderate arabiske ledere. Og det kan ende med at ødelægge vores forhold til arabiske stater. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at annektere Jordan-dalen. Og jeg mener ikke, at vi bør. Netanyahu skulle slet ikke komme med sådanne udtalelser. Men han gør det jo kun af én grund, og det er politisk spin,” siger Olmert.
Det er dog ikke kun Netanyahu, der taler åbent om en reel annektering af Jordan-dalen. Også Gantz har lovet israelerne, at han vil annektere området, hvis han vinder valget den 2. marts. Kapløbet mellem Netanyahu og Gantz handler i skrivende stund om at vinde enkelte mandater fra den anden side, således at én af dem kan danne regering efter valget.
Jotam Confino er journalist på TV-stationen i24NEWS og arbejder som freelance- mellemøstkorrespondent for blandt andet DR.