Prøv avisen

Tidligere præsident for menneskerettigheder: Ja til debat. Nej til politisk kontrol

Jean-Paul Costa sad som retspræsident i en af de markante sager, hvor Italien fik lov til at beholde kristne kors i de offentlige skolers klasseværelser i anerkendelse af sine historiske og kulturelle nationale traditioner. Her ses han sammen med sin britiske dommerkollega Nicolas Bratza under en ankehøring i Strasbourg i juni 2010, efter at en lavere instans ved domstolen i første omgang havde kræve korsene fjernet Foto: Christian Lutz/AP/ritzau

Danmarks ønske om en debat om Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols domme er velkomment, for domstolen kan ikke overleve uden politisk opbakning. Men debat er ikke ensbetydende med at stække domstolens beføjelser, understreger dens tidligere retspræsident, franskmanden Jean-Paul Costa

Danmark vil som det næste halve års formand for Europarådet gerne starte en europæisk diskussion om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den måde, den forvalter menneskerettighederne på. Og det er en rigtig god idé, mener Jean-Paul Costa.

Franskmanden har været rorgænger for menneskerettighedernes juridiske skude i 2000’erne, mens den truede med at synke under den voksende last af sager, som blev indbragt for de i alt 47 dommere. I 13 år var han først menig dommer og siden en af de mest indflydesesrige retspræsidenter, domstolen i Strasbourg har kendt.

”Jeg blev udnævnt til dommer ved domstolen i 1998. Da var de østeuropæiske lande i færd med at oprette demokratiske retssystemer og beskyttelse af menneskerettighederne, og Tyrkiet var også inde i en positiv fase, hvor respekten for menneskerettighederne voksede,” siger han.

”Men siden den 11. september 2001 og terrorangrebet på USA er vi langsomt trådt ind i en ny fase blandt andet på grund af den voksende terrortrussel. Og i lande som Polen og Ungarn udfordres for eksempel pressefriheden og domstolenes uafhængighed. Ingen vil direkte nedlægge domstolen, men den er under pres. Det danske formandskab er en anledning til at beskytte systemet. Og det hører med til beskyttelsen af den, at den ikke overskrider sine beføjelser. Men det betyder ikke, at man kan kræve hvad som helst af domstolen,” understreger den tidligere retspræsident.