Mærket med blå-gule bånd vajer en samling nyplantede træer i vinden tæt på et beboelsesområde i udkanten af Kijev.
”Venter på dig. Kom hjem igen. Det er dit træ,” står der på skiltene, som er bundet rundt om træerne efterfulgt af navnene på 24 ukrainske sømænd, som siden november sidste år har været tilbageholdt af Rusland.
For de må ikke blive glemt, er budskabet i Ukraine, hvor den nye præsident, Volodimir Zelenskij, i disse uger forsøger at sætte skub i forhandlingerne om fred i det krigsplagede Donbass i Østukraine. En vigtig forudsætning for forhandlingerne er, at Rusland løslader ukrainske fanger, heriblandt de 24 sømænd, der har siddet fængslet i Moskva, efter at deres tre flådefartøjer forsøgte at sejle gennem Kertjstrædet, der går mellem det russiske fastland og den russisk-annekterede Krim-halvø og forbinder Sortehavet med Det Asovske Hav.
”Vi er klar til dialog om Donbass, men jeg tror, at første skridt mod dialog vil være at løslade alle ukrainske fanger,” sagde Zelenskij i sin indsættelsestale i sidste måned til klapsalver fra parlamentet.
Det gør dog ikke 35-årige Tatjana Sjevtjenko mere optimistisk. Som søster til den 27-årige chefsergent Andrej Sjevtjenko, der er en af de 24 tilbageholdte sømænd, mangler hun at se en konkret plan fra Zelenskij. Hun tror snarere, at sømændene snart vil blive løsladt på grund af internationalt pres.
Et pres, der blev forstærket for nylig, da FN’s Internationale Havretsdomstol i Hamborg fastslog, at Rusland ”omgående” bør løslade sømændene og overdrage de tre tilbageholdte skibe til Ukraine. Afgørelsen fik efterfølgende Ukraines udenrigsministerium til at opfordre internationale partnere til at øge presset på Rusland.
”For hver dag bliver det sværere og sværere for Rusland at tilbageholde mændene. For første gang er hele verden forenet over for denne åbenlyse russiske aggression,” siger Tatjana Sjevtjenko.
Hun har kun haft mulighed for at se sin bror ved to retsmøder i januar og april, men forsikrer om, at alle i familien holder modet oppe ved at tænke på fremtiden.
”Min bror har en lille datter, der blev ét år en måned efter, at han blev tilbageholdt. Hver gang jeg ser på hende, forstår jeg, at hun ikke kan vokse op i en verden uden sin fars kærlighed,” siger hun.
Også den 40-årige Olga Gritsenko savner sin seks år yngre lillebror, Denis Gritsenko, der var kommandør på et af skibene, der skulle fra Odessa til Mariupol. Ventetiden er det hårdeste, siger hun.
”Vi håber hver dag, at de bliver løsladt i morgen,” siger hun og mener ikke, at verdenssamfundet eller ukrainerne har glemt sagen:
”Det kommer ikke til at ske.”
Hun har været i Strasbourg for at agitere for sagen, mens andre pårørende har søgt støtte i Bruxelles. Indtil videre har familierne skrevet 200 breve til verdens statsledere for at få opbakning.
I Kijev prøver 25-årige Olga Oprysko at fortsætte sin hverdag, selvom hendes far, 47-årige Andrej Oprysko, også er tilbageholdt.
”De første uger var et mareridt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men derefter forstod jeg, at jeg var nødt til at være stærk,” siger hun.
Derfor har Olga Oprysko talt om sagen i FN-regi og arrangerer støtteudstillinger. Hun nævner, at de også inddrager kirkesamfund i Ukraine, så præster og menigheder sender bønner til sømændene.
Mens de pårørende venter, håber sømændenes russiske forsvarsadvokat Nikolaj Polozov på momentum i sagen, da Zelenskijs forgænger som præsident, Petro Porosjenko, ikke var på talefod med Kreml.
Nikolaj Polozov mener, at sømændene bruges af Rusland til at påvirke Ukraines parlamentsvalg i næste måned. Det skyldes, at Viktor Medvedtjuk, en pro-russisk politiker i det ukrainske parlament, har diskuteret sagen med præsident Vladimir Putin i Moskva.
”Putin kan bruge sømændene til at gøre Medvedtjuks pro-russiske parti mere populært,” siger Nikolaj Polozov, der leder holdet af 30 forsvarsadvokater i sagen.
Kremls motivation for at holde sømændene fængslet kan ifølge hans vurdering ses som Putins måde at afskrække Ukraine fra at bruge Det Asovske Hav og påføre flere ukrainske havnebyer mod øst økonomisk skade.
Ud over det politiske spil mener Nikolaj Polozov, at behandlingen af sømændene i fængslet er problematisk, fordi Rusland betragter mændene som ”kriminelle” i stedet for som krigsfanger. De sidder blandt andet indespærret i et civilt og ikke i et militært fængsel og opholder sig i celler med andre indsatte, mens deres uniformer er taget fra dem, lægebehandling er undladt, og deres militære immunitet er ignoreret.
Det er et brud på Genèvekonventionens krav om behandling af krigsfanger, lyder det fra Nikolaj Polozov og minder om, at Rusland har underskrevet konventionen. Rusland afviser, at mændene er krigsfanger, da Ukraine og Rusland ikke formelt er i krig, men det argument køber Polozov ikke.
”Den væbnede konflikt ved Kertjstrædet er grund nok, og det kan russerne ikke benægte,” siger han og tilføjer, at Rusland ikke har taget så mange ukrainere til fange før på én gang.
Han mener, at der skal endnu flere internationale sanktioner og politisk pres til, så det bliver for belastende for Rusland at fortsætte indespærringen af sømændene, som risikerer at blive idømt seks års fængsel for ulovligt at være sejlet ind i russisk farvand.
I Odessa-regionen prøver Tatjana Sjevtjenkos familie imens at bevare håbet om, at broderen og de andre sømænd snart kan vende tilbage, ligesom Zelenskij og ukrainerne ønsker det.
”Hvis min bror ikke er hjemme den 14. juli, vil han fejre sin 28-årsfødselsdag i fængsel,” siger hun.