Tilværelsen er usikker i Bagdad Zoo

Zoologisk have i Bagdad og dens dyr har lidt hårdt under krigen i Irak. I dag går det lidt bedre, men der mangler penge til at drive haven forsvarligt

Dyrene i Bagdad Zoo led hårdt under bombardamenter og den USA-anførte invasion af Irak i fjor - en amerikansk sodalt dræbte senere en tiger, der havde bidt en finger af en af hans kammerater under en fest. (Foto: Reuters/Scanpix)
Dyrene i Bagdad Zoo led hårdt under bombardamenter og den USA-anførte invasion af Irak i fjor - en amerikansk sodalt dræbte senere en tiger, der havde bidt en finger af en af hans kammerater under en fest. (Foto: Reuters/Scanpix)

skriver fra Bagdad

Den unge sydafrikanske zoolog klør kærligt geparden bag øret. Den var en gang et af Saddam Husseins sadistiske søn Udays kæledyr.

De seneste 14 måneder har Brendan Whittington-Jones været en slags daglig leder og dyrenes ven i Bagdad Zoo, hvor han har spillet en afgørende rolle i genopbygningen af parken, som er et af de få offentlige steder i byen, hvor bomber og kriminalitet ikke gør livet til et helvede for irakerne.

Zoologisk have åbnede igen for et år siden efter at være blevet bombet under den USA-anførte koalitions krig mod Saddam Hussein i april 2003.

Der blev gjort megen reklame for haven og donationer og tilbud om hjælp strømmede ind. Nu er fremtiden noget mere usikker.

Zoologisk have har kun lige tilstrækkelige midler til at kunne fodre og passe dyrene og betale lønninger. Men ellers intet. Der er ikke noget vedligeholdelsesbudget.

Donationerne er blevet færre, og Whittington-Jones har arbejdet uden løn siden januar, da den midlertidige USA-ledede administration standsede lønudbetalingerne til ham.

Han forlader Irak i slutningen af denne måned og er bekymret for de udfordringer, den irakiske ledelse står over for.

- Det store spørgsmål er, om de er i stand til at videreføre haven og få det internationale samfund gjort interesseret i den, siger den 27-årige Whittington-Jones. Han er fra Cape Town og har arbejdet i det sydafrikanske naturreservat Thula Thula.

- Der er ikke økonomisk støtte til, at jeg kan blive. Jeg har ikke noget sted at være.

Da krigen sluttede, var Bagdads zoo i store vanskeligheder. Der var kun 80 dyr tilbage i det, der en gang var Mellemøstens største zoologiske have. Mange dyr blev dræbt under de amerikanske bombninger eller blev bortført eller spist af irakerne.

Udays kæledyr

Antallet af dyr i zoologisk have er nu oppe på 100. Der er 10 løver, en tiger, to bjørne, en kamel, nogle strudse og to meget tamme geparder, som engang tilhørte Uday, der mente, at de store kattedyr symboliserede hans mandighed.

I denne uge får zoologisk have yderligere tre voksne løver og seks løveunger fra bure, der stadig findes i et af Udays tidligere paladser inden for bygningskomplekset i Den Grønne Zone, der i dag rummer den midlertidige irakiske administration og USA's ambassade.

Zoologisk haves 28-årige vicedirektør, Farah Murrani, fortæller at hun har brug for godt halvanden million kroner for blandt andet at kunne bygge bedre indhegninger til to irakiske brune bjørne og en enlig bengalsk tiger - zoo havde to tigre indtil en amerikansk soldat dræbte den anden, efter at den havde bidt fingeren af en af hans kollegaer under en soldaterfest.

Hun udtrykker bekymring for at tingene vil skride, når Whittington-Jones forlader stedet.

- Donorerne er flyttet til andre projekter, siger Murrani.

- Jones arbejder hårdt med folkene for at få dem til at gøre det mest almindelige. Når han forlader os, tror jeg det vil gå dårligt i et stykke tid, siger Murrani.

Hun undrer sig over, at der ikke er nogen, der vil betale hans løn.

- Der er ingen, som bekymrer sig om det. Men selvfølgelig skal han have sin løn, siger hun.

Whittington-Jones anslår, at donationerne var på over tre millioner kroner lige efter krigen.

USA's militær bidrog med en stor del, og der kom også støtte fra Londons Zoologiske Selskab, Den Amerikanske Zoo- og Akvarieforening og fra Thula Thula-parken i Sydafrika. Ud over midler til genopbygning af indhegningerne, råder Zoo nu over et røntgenapparat og medicinlagre.

Få gæster

Selv om der er gratis adgang, kommer det daglige besøgstal aldrig over et par hundrede gæster. Med dagstemperaturer på op til 50 grader i sommermånederne, foretrækker de fleste familier at vente til om aftenen med at besøge haven.

- Vi er kommet for at få lidt adspredelse, vi føler os fanget derhjemme. Det er for usikkert at foretage sig andre ting, siger Hashim Salman, som er kommet sammen med sin 14-årige søn, Ali.

Og bortset fra varmen føles det faktisk afslappende at være her. Her er ingen kontrolposter og ingen soldater, kun nogle vagter ved indgangen. En kunstig sø virker indbydende, og med lidt maling ville den lille forlystelsespark med sine rustne forlystelser virke helt tillokkende.

Men så høres geværild i det fjerne. Det er trods alt stadig Bagdad.

Whittington-Jones siger, at han forlader stedet med vished om, at dyrene har det godt i modsætning til før krigen, hvor løverne for det meste blev fodret med brød og dadler. Nu får de kød hver dag.

Aberne har stativer at kravle rundt i, og bjørnene har pools, de kan køle af i.

- Men der er brug for mere dyrlægeudstyr, og der er brug for oplysningskampagner for at lære irakerne, hvordan man holder dyr, siger han.

- Det lokale råd, som står for tildeling af driftsmidler til zoo, skal også holdes engageret. Men i sidste ende burde zoologisk have kunne klare sig uden økonomisk tilskud ude fra.

En af dem, der vil savne Whittington-Jones, er løvepasseren Salman Dawud Abid, som har arbejdet i zoologisk have i 32 år. Mens han hilser Whittington-Jones, er der en af hans kollegaer, som for sjov holder hans hånd hen mod et bur med snerrende hunløver.

- Han er en af vores topkandidater til at blive ædt, siger Whittington-Jones spøgende. (Reuters)

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Finn Juhl Pedersen