Prøv avisen
Vi spørger & vi svarer

Tirsdag lignede det krig i Gaza – onsdag var det forbi

Israel vurderer, at både Hamas og Islamisk Jihads militære formåen er blevet hårdt ramt af de israelske angreb, og at de to organisationer derfor har forstået, at prisen for at affyre raketter er for høj. Billederne er taget efter Israels gengældelsesangreb på Islamisk Jihad- og Hamas-mål i Gaza. Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix

Tirsdag affyrede Islamisk Jihad og Hamas over 100 raketter mod Israel, der som gengældelse angreb baser, våbenlagre og våbenproduktion i Gaza. Onsdag morgen var der atter ro. Hvorfor skete det? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvorfor affyrede Islamisk Jihad og Hamas over 100 raketter mod Israel?

Optrapningen begyndte søndag, da en Islamisk Jihad-celle monterede sprængstof på grænsehegnet mellem Gaza og Israel og blev opdaget. Israel dræbte de tre medlemmer af den mindre, islamistiske gruppe, der især støttes af Iran. Islamisk Jihad lovede hævn. Tirsdag morgen affyrede den militante gruppe så 28 mortérgranater fra Gaza mod Israel. Én faldt i en børnehave, kort før den åbnede. Ved middagstid angreb Israel Islamisk Jihad- og Hamas-mål i Gaza, der affødte, at dusinvis af raketter blev affyret imod Israel. De fleste blev standset af Jernkuplen, det israelske antiraketforsvar, andre faldt op til 20 kilometer inde i Israel. Raketterne og israelske gengældelsesangreb i Gaza fortsatte tilonsdag morgen.

Er der en forbindelse mellem eskalering og marcherne imod grænsehegnet, hvor 60 palæstinensere blev dræbt på Israels 70-årsdag den 14. maj?

De otte ugers ”hjemvendelsesmarcher” langs hegnet var organiseret af civilsamfundsorganisationer, men både Hamas, den islamistiske modstandsbevægelse, der kontrollerer Gaza, og Islamisk Jihad sendte deres folk til hegnet. 50 af de 60 dræbte den 14. maj var Hamas-medlemmer. I løbet af de otte uger blev mindst 93 palæstinensere dræbt. Israel fastholder, at de dræbte forsøgte at forcere hegnet. Hamas valgte ikke at hævne de døde. Da Israel dræbte Islamisk Jihads folk, var gruppens hævnakt – mortergranaterne – også en udfordring af Hamas’ politik. Det tvang Hamas til at tilslutte sig angrebene imod Israel, hvilket affødte israelske angreb på i alt 65 af de to gruppers militærinstallationer, træningslejre, våbenlagre og -fabrikker i Gaza. Israel bombede også en Hamas-tunnel, der under grænsen gik 900 meter ind i Israel.

Hvordan blev eskaleringen standset?

Hamas’ talsfolk meddelte tirsdag, at der via Egypten var indgået en våbenhvile, der ville træde i kraftonsdag morgen. Israelske ministre har hårdnakket nægtet, at der er indgået en aftale. Ikke desto mindre forklarer tidligere israelske efterretningsfolk, at begge sider synes at være vendt tilbage til den uskrevne aftale, der blev nået ved afslutningen af Gaza-krigen i 2014, hvor Israel, Hamas og de øvrige organisationer i Gaza følger tommelfingerreglen: Hvis I ikke skyder, svarer vi ikke igen.

Hvad er egypternes interesse i Gaza?

Egypten ønsker ro i Gaza, som grænser op til den egyptiske Sinai-halvø, og har nær kontakt til Hamas-regeringen i Gaza og til Mahmoud Abbas, der leder det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden. Egypten har i årevis forsøgt at fremme forsoning mellem de to palæstinensiske rivaler. Israel støtter Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisis, initiativer i forhold til palæstinenserne. Også uden at indrømme det.

Hvordan vurderer Israel situationen nu?

Israel vurderer, at både Hamas og Islamisk Jihads militære formåen er blevet hårdt ramt af de israelske angreb, og at de to organisationer derfor har forstået, at prisen for at affyre raketter er for høj. Hamas er i forvejen udsat kritik fra befolkningen i Gaza, der ikke ønsker endnu en krig, vurderer Israel. Den økonomiske situation i Gaza er katastrofal; der er ingen penge i omløb, skyhøj arbejdsløshed og mindre end fire timers elektricitet om dagen. Visse israelske analyser mener, at Iran stod bag den seneste eskallering. Iran støtter Islamisk Jihad økonomisk, og Iran er under pres i Syrien. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har i denne uge flere gange har bedt iranerne trække deres tropper ud af det sydlige Syrien, væk fra grænseområdet mellem Israel og Syrien.