Prøv avisen

Tjekkiet drøfter forbud mod islam

Der er en udbredt skepsis mod islam i Tjekkiet, hvor det tjekkiske parlament skal diskutere et forbud mod islam. Omkring en halv procent af landets indbyggere er muslimer. Billedet stammer fra en demonstration i 2015 i Prag mod moskéer. – Foto: Björn Steinz/Ritzau Scanpix

I mange østeuropæiske lande er der stor modstand mod islam. I Tjekkiet har det nationalistiske parti SPD fået et forslag om forbud mod islam, fascisme og nazisme taget op i parlamentet

Man ser nærmest ingen muslimske hovedtørklæder, når man går rundt i Prags gader. Kun omkring en halv procent af Tjekkiets indbyggere er muslimer. Men alligevel er skepsissen, modstanden – nogle steder hadet – mod islam meget udbredt. Og det går helt til samfundets top.

Både præsidenten og den nyligt afgåede premierminister, der begge er fra socialdemokratiske partier, har udtalt sig i meget skarpe vendinger mod islam. Det indvandrings- og EU-kritiske parti SPD er gået endnu længere. Partiet har i det tjekkiske parlament foreslået at forbyde islam.

”Vi har foreslået, at alle ideologier, der fremmer had og vold, skal forbydes. En af de ideologier er islam. Og så er der fascisme og nazisme,” siger Jiri Kobza, der er parlamentsmedlem for Svoboda a pímá demokracie (SPD), som direkte oversat betyder Frihed og Direkte Demokrati.

Kobza forklarer, at han og partiet ikke kun definerer islam som en religion, men også som en ideologi. Derfor mener partiet, at man kan og bør forbyde islam.

”Hvis nogen opfordrer til, at man skal slå vantro og jøder ihjel, er det ikke fredens religion.”

SPD sidder ikke i regering, men fik over 10 procent af stemmerne ved valget til det tjekkiske parlaments underhus i 2017. Partiet er modstandere af EU i sin nuværende form og ønsker at gå tilbage til et mindre omfattende samarbejde. Partiet er mod indvandring og islam. På europæisk plan arbejder SPD blandt andet sammen med den franske højrenationale politiker Marine Le Pens omdøbte Front National, der nu hedder National Samling, Ligaen i Italien (det tidligere Liga Nord), det østrigske frihedsparti og Vlaams Belang i Belgien.

Men der er jo kun 0,5 procent muslimer i Tjekkiet – hvorfor er de så et problem for SPD?

”Muslimerne kommer ikke til at integrere sig. Selv hijab-tørklædet har en politisk besked med sig, og den er, at ’vi ikke vil integrere os. I skal acceptere os, som vi er’. Og det er ikke migration – det er kolonisering,” siger han og afviser beskyldninger om, at tjekkerne skulle være racister og fremmedfjendske.

”Vi har 530.000 lovlige migranter, der bor her, og dem har vi ingen problemer med,” siger han og peger på, at indvandrere er kommet i flere bølger, blandt andet fra Jugoslavien.

Det er muslimerne, der er problemet for tjekkerne, understreger Jiri Kobza.

”Vi kan jo se, at nogle golfstater finansierer islamisering, finansierer moskéer, imamer, islamisk litteratur og får adgang til skoler, hvor de styrker islamiseringen blandt skolebørn og øger deres indflydelse,” siger han.

SPD’s holdninger er ikke forbeholdt højrefløjen i Tjekkiet.

Socialdemokraten Bohu-slav Sobotka, der var premierminister fra 2014 til 2017, sagde sidste år til den østrigske avis Die Presse, at han ikke ønskede flere muslimer i landet.

Den tjekkiske præsident hedder Milos Zeman og er tidligere socialdemokrat og det første statsoverhoved, der er direkte valgt – og genvalgt – af befolkningen. De to foregående var udpeget af parlamentet. Selvom Milos Zeman i dag er leder af et alternativt socialdemokrati, er hans holdninger til islam ikke, hvad man i mange vesteuropæiske lande ville betegne som centrum-venstre.

Han har blandt andet sagt, at islam slet ikke hører hjemme i Europa. Og han var i 2015 hovedtaler ved en anti-islamisk demonstration, hvor han sagde, at tjekkerne tidligere havde taget mod indvandrere, men at ”disse kom fra en kultur af mordere og religiøst had” – med henvisning til muslimske migranter i Europa.

Den tjekkiske holdning er udbredt i det meste af Østeuropa. Polen, der er ledet af det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti er heller ikke glad for islam. Det er der flere grunde til, siger Søren Riishøj, der er lektor emeritus ved Københavns Universitet med speciale i Østeuropa og følger den politiske situation i regionen tæt.

”Modstanden har dybe historiske og kulturelle aspekter. Landene i øst er nye stater, der vogter over deres nationale identitet. Og de har meget dårlige erfaringer med multietniske samfund – især i mellemkrigstiden. Polen havde det med ukrainere og jøder, Tjekkiet med sudetertyskerne. Og så er der generelt dårlig erfaring med integration af romaer,” siger han.

Der er også historiske grunde til, at der er modstand mod islam i dele af Østeuropa. Bulgarien var underlagt det osmanniske imperium i omkring 500 år frem til endelig frigørelse i 1908, Rumænien løsrev sig i 1878, og hele det tidligere Jugoslavien var underlagt i mange år.

I Ungarn præger historien om store dele af Ungarn under osmannerne i næsten 150 år frem til 1699 også indbyggerne. Her sidder Viktor Orbáns nationalkonservative Fidesz-parti på magten, og her bryder man sig heller ikke om islam.

”De vesteuropæiske forsøg på at forsøge at lave et multikulturelt samfund gør, at vi tænker, hvorfor skulle vi indføre en politik, der for det meste har fejlet i Vesteuropa?”, sagde Orbáns talsmand Zoltan Kovack, for to år siden i et interview med Kristeligt Dagblad.

En holdning, som Jiri Kobza fra SPD i Tjekkiet deler.

”Vi ser bare omkring os og ser, hvad der sker i Vesteuropa. Hvad konsekvenserne er. Og så lærer vi af det,” siger han.

Forslaget om forbuddet mod ideologier, der anses for at agere ved vold, er stadig til behandling i det tjekkiske parlament.