Han er kendt for sin bramfrie stil og sine løfter om at tale ”folkets sag”, hvilket har fået mange i ind- og udland til at sammenligne ham med den amerikanske præsident, Donald Trump. Tjekkiets nuværende præsident, den 73-årige Milos Zeman, gør en dyd ud af at være politisk ukorrekt, og det har gjort ham til person, man – som Trump – enten elsker eller hader.
En af de bedst kendte historier om Zeman er fra 2005, hvor han advarede beboerne i byen Zlin mod en muslimsk invasion. Det ville spolere kvindernes skønhed, fordi de alle ville ende i burkaer, mente han. Hvorefter han tilføjede:
”Men i øvrigt kan jeg da godt komme i tanke om nogen, for hvem det ville være en forbedring.”
Milos Zeman står i meningsmålingerne til at vinde første runde af det tjekkiske præsidentvalg i dag og i morgen. Hans stærkeste udfordrer er Jiri Drahos, tidligere leder af Tjekkiets videnskabelige akademi. Zeman får dog næppe de mindst 50 procent af stemmerne for at vinde i første valgrunde.
”Zeman har en stor, fast gruppe kernevælgere af fortrinsvis uuddannede og lavt uddannede, især uden for byerne. Men der er lige så mange, der ikke kan snuppe ham. På den måde er han en ekstremt polariserende kandidat,” siger Peter Bugge, lektor i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet, med særlig ekspertise i tjekkiske samfundsforhold.
Milos Zeman har været præsident siden januar 2013, hvor han som den første præsident blev valgt direkte med 54,8 procent af stemmerne. Han er tidligere formand for det tjekkiske socialdemokrati og var dengang en stærk tilhænger af EU. I sin tid som premierminister havde han stor betydning for, at Tjekkiet blev i stand til at opfylde EU’s kriterier for optagelse. Som præsident har han dog gjort sig mest bemærket ved en skarp EU-skepsis og har i stedet hyldet samarbejdet med Rusland og de andre Visegrad-lande Ungarn, Polen og Slovakiet.
”Det vil betyde meget for Tjekkiets image i udlandet, hvis landet vælger en kandidat som Jirí Drahos, der er kendt som en pæn borgerlig politiker, der er tilhænger af EU og optaget af at overholde forfatningen. Zeman har et meget dårligt ry i Europa, hvor han nærmest opfattes som et talerør for russerne. Man betragter ham som et sted mellem en klovn og en belastning. Han er ingen stærk repræsentant for Tjekkiet,” siger Peter Bugge.
Vít Dostál, som er forskningsdirektør i den tjekkiske sammenslutning for international politik AMO, pointerer, at selvom den kommende præsident ikke har nogen direkte indflydelse på landets udenrigspolitik, har han stor indflydelse på den offentlige debat og befolkningens holdninger. Det kan præge Tjekkiets forhold til EU eller samarbejdet mellem Visegrad-landene.
Sidstnævnte har i stigende omfang fundet sammen om at koordinere deres flygtninge- og indvandrerpolitik og er blandt andet optaget af at markere sig som ”EU’s kristne stemme”.
”Præsidenten bliver set som en stor autoritet i Tjekkiet, og posten har indtil nu været besat af stærke personligheder, der har haft hver deres internationale dagsorden. Václav Havel var optaget af menneskerettigheder, Václav Klaus af EU-skepsis og Milos Zeman af flygtninge- og indvandrerkrisen. Det spiller bestemt en rolle, hvad præsidenten er optaget af. Selvom det i sidste ende er regeringens synspunkter, der afgør landets politik,” siger han.
Vít Dostál imødeser et præsidentvalg, der i spænding ikke kommer til at lade det østrigske valg i 2016 mellem Norbert Hofer fra Frihedspartiet og De Grønnes kandidat, Alexander Van der Bellen, noget efter.
”Hvis vi kommer ud i anden runde, er alt åbent. Det vil stå stort set 50-50, som meningsmålingerne ser ud nu. Befolkningen er dybt splittet,” siger han.
Den tjekkiske splittelse er dog ikke anderledes end den, man mere eller mindre ser i hele Europa, mener han.
”Der er i en række lande et center, som har tillid til det bestående, og en periferi, der er bekymret og føler sig udsat. Det er det samme i Tjekkiet. Vi har stor gruppe indbyggere, der ikke føler, at de har fået tilstrækkelig del i den økonomiske fremgang og goderne ved medlemskabet af EU.”
Utilfredsheden må for flertallets vedkommende dog ikke forveksles med egentlig EU-modstand. De fleste tjekker foretrækker en vis grad af samarbejde i EU.
”EU er den eneste struktur, vi har for vores forhold til vores naboer,” siger han.
Et af de områder, hvor Milos Zeman – sammen med toppolitikere fra Visegrad-landene Ungarn, Polen og Slovakiet – har lagt størst afstand til EU, er på flygtninge- og indvandrerområdet. Her vil det til gengæld ikke have den store betydning, om det er Zeman eller Drahos, der bliver valgt.
”Alle de tjekkiske partier er muslim- og indvandrerkritiske. Der er ingen væsentlig uenighed på det område,” siger Peter Bugge.
”Drahos har taget afstand fra den mest fremmedfjendtlige retorik, men han er også imod EU’s flygtningekvoter.”
I det hele taget er det begrænset, hvor stor politisk indflydelse præsidenten har i Tjekket. Embedet har visse beføjelser, blandt andet når regeringen dannes, men det er regeringen, der fører landets politik. Landets nuværende premierminister Andrej Babis er udpeget af Zeman og står for de samme synspunkter som ham, men har endnu ikke sikret sin regering det fornødne politiske flertal.
”Det afgørende for Tjekkiets udenrigspolitik er, hvem der er premierminister. Tingene kan blive en tand mere knudrede set fra EU’s synsvinkel, hvis Zeman bliver genvalgt, men det er ikke afgørende. Det væsentlige er, om Babis får mulighed for at fortsætte,” mener Peter Bugge.