Tørklædeforbud er undtagelsen i andre landes forsvar

De øvrige nordiske lande, Storbritannien samt USA har ikke problemer med, at kvindelige muslimske soldater bærer tørklæde. Omvendt er alle synlige religiøse beklædningsgenstande, som i Danmark, forbudt i den tyske hær

I USA blev det i 2009 som et forsøg muligt for soldater at bære religiøse beklædningsgenstande som for eksempel denne turban, som Kamaljeet Singh Kalsi, der er sikh, viser frem i 2010. Ordningen blev permanent i 2017. – Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix.
I USA blev det i 2009 som et forsøg muligt for soldater at bære religiøse beklædningsgenstande som for eksempel denne turban, som Kamaljeet Singh Kalsi, der er sikh, viser frem i 2010. Ordningen blev permanent i 2017. – Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix.

Mange lande har en pragmatisk tilgang til, at kvindelige muslimske soldater ønsker at bære tørklæde, mens andre som Danmark mener, at militære uniformer netop skal være uniforme og se ens ud. Det var af den grund, at en ung muslimsk kvinde for nylig måtte opgive en karriere i det danske forsvar.

I Storbritannien har man en lang tradition for at have soldater fra andre religiøse baggrunde, som er kommet til landet fra de gamle kolo-nier. Nogle af de mest synlige er sikher med deres turbaner og lange skæg. Men der bliver i alle tilfælde givet tilladelse til at lade religiøse beklædningsgenstande indgå i uniformen, og hæren understreger, at forsvaret tager hensyn til religion.

”Ændringer af uniformen, og hvordan man tager sig ud, er tilladt, så længe det ikke kompromitterer evnen til at operere i felten og går ud over sikkerheden på arbejdspladsen. Det gælder både på kaserner og i felten,” hedder det på forsvarsministeriets hjemmeside for rekruttering af nye soldater.

Den største religiøse minoritet i det britiske forsvar er hinduer efterfulgt af muslimer. Om kvindelige muslimer hedder det specifikt, at de må bære en hijab, der dækker håret, sammen med alle typer uniformer. Der er dog undtagelser, såsom ved brug af kamphjelme, men der er hovedet jo også tildækket af hjelmen. Det britiske forsvar understreger også, at der som standard er adgang til halalmad.

Den danske holdning er på linje med det tyske Bundes-wehr, som mener, at det vil skabe signalforvirring, hvis der er forskellige udgaver af uniformen i form af tørklæder, turbaner og kippaer.

”En soldat med en kippa vil skabe forvirring, og fakta er, at reglerne ikke tillader det,” hedder det på hjemmesiden for den tyske hær.

I Norge blev det tilladt at bære tørklæde, turban og kalot i 2012, mens Sverige i 2006 åbnede for brug af tørklæder, der dækker håret.

Pressetjenesten i det svenske forsvar, Försvarsmakten, henviser til en kommentar fra senest, debatten var oppe i Sverige i 2017:

”Forsvaret ser det som naturligt, at visse religiøst begrundede hovedbeklædninger må bæres med uniformen. Forsvaret har været forud for sin tid og ført an blandt svenske myndigheder med et regelsæt, som, uden at give efter for modeluner, giver flere muligheden for at deltage i rigets forsvar.”

I USA lod forsvaret i 2009 som et forsøg soldater bære religiøse beklædningsgenstande. Ordningen blev gjort permanent i 2017 og omfatter blandt andre muslimske kvinder samt personer, der som for eksempel sikher har langt skæg og hår af religiøse årsager.

”Hæren har revideret sine politikker for at sikre, at vi giver alle kvalificerede soldater muligheden for at gøre tjeneste, uanset hvilken tro de har,” har generalmajor Randy Taylor forklaret til forsvarsavisen Army Times.

Taylor henviser blandt andet til den amerikanske forfatning, som sikrer folks ret til at følge deres religion.

For muslimske kvinder gælder det, at tørklædet skal bæres under kasketter eller baretter og være i neutrale farver, der matcher uniformen. Hertil kommer, at der er typer af kampudstyr, hvor det ikke er muligt at bære tørklæder eller turbaner.