Forud for topmødet: Det er Donald Trumps og Kim Jong-uns forventninger

Det er historisk, at "den lille raketmand" og "galningen", som Donald Trump og Kim Jong-un tidligere har kaldt hinanden i en nervekrig på ord og militære trusler, i morgen mødes ansigt til ansigt i Singapore. Teknisk set er USA og Nordkorea stadig i krig. Begge lande underskrev sammen med Kina den aftale om våbenhvile, der afsluttede Korea-krigen 1950-1953

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Topmøde er Trumps svende-prøve som diplomatisk forhandler

Donald Trump insisterer på en ”fuldstændig” atomnedrustning af Nordkorea, men erkender nu, at topmødet med Kim Jog-un i morgen blot er begyndelsen på en lang proces

Et enkelt møde er formentlig utilstrækkeligt til at overtale nordkoreanerne til at skrotte deres kernevåben og afvikle hele det atomprogram, som de har opbygget igennem de seneste 25 år. Det erkender den amerikanske præsident, Donald Trump, der op til det historiske topmøde med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i Singapore i morgen har nedtonet sine målsætninger for forhandlingerne.

Både præsident Trump og medlemmer af hans regering har i månedvis krævet, at Nordkorea sløjfer hele sit atomvåbenarsenal inden for ”meget kort tid”, inden at USA vil give så meget som en enkelt indrømmelse. Men nu lægger præsidenten op til, at topmødet blot er et udgangspunkt for videre forhandlinger. Trump er også ophørt med at tale om udsigterne til at vinde Nobels fredspris for at afvæbne styret i Pyongyang og beskriver træffet i morgen som et ”lære hinanden at kende-møde”.

”Jeg tror, at det er en proces. Det er ikke en ét-møde aftale,” sagde han på et pressemøde i torsdags.

På det overordnede plan er Trump-regeringens langsigtede målsætning stadig, som udenrigsminister Mike Pompeo udtrykker det, en ”permanent, kontrollerbar, uigenkaldelig nedtagning af Nordkoreas masseødelæggelsesvåbenprogram”. Amerikanske eksperter vurderer, at Trump vil gå efter en trinvis tilgang, hvor der er klart opstillede målsætninger for Pyongyang ved hvert trin. Disse målsætninger kan eksempelvis være, at Nordkorea ophører med at fremstille beriget uran og lukker FN’s atomvåbeninspektører ind i landet.

For hvert opfyldt krav vil USA og dets allierede skulle gengælde med indrømmelser, der eksempelvis kan bestå af forskellige former for økonomisk assistance til Nordkorea. Denne tilgang er den samme, som Trumps tre forgængere som præsidenter har forsøgt sig med, påpeger Victor Cha, der var direktør for asiatiske forhold i det nationale sikkerhedsråd under præsident George W. Bush.

”Det ironiske er, at det, som til at begynde med præsenteret som et neglebidende, dramatisk topmøde, hvis udfald ville føre til enten krig eller fred på den koreanske halvø, nu i højere grad ligner konventionelt diplomati for den ukonventionelle Trump-regering,” siger han til avisen Los Angeles Times.

For Donald Trump er morgendagens topmøde den hidtil største prøve af de forhandlingsevner, som han ofte bryster sig af, og af hans særegne tilgang til diplomati og udenrigspolitik. Hans skiftende signaler om mødet, som han aflyste i sidste måned, inden at han kort tid derefter bekendtgjorde sine intentioner om alligevel at deltage, er angiveligt del af en strategisk positionering, der skulle vise Kim Jong-un, hvem der har bukserne på.

Eksperter i national sikkerhedspolitik har imidlertid længe udtrykt bekymring for, hvorvidt præsidenten har forberedt sig tilstrækkeligt til mødet og advaret, at han kan komme til at blive løbet over ende af Kim Jong-un, der har forberedt sig på et møde i årevis.

Præsident Trump forsikrede i torsdags, at parternes indstilling bliver den vigtigste faktor for udfaldet af mødet:

”Jeg tror ikke, at jeg behøver at forberede mig ret meget. Det handler om attitude. Det handler om en vilje til at få ting til at ske.”

Ifølge nyhedsmediet Bloomberg overvejer Donald Trump at invitere Kim Jong-un til et opfølgende møde i Washington eller i sin golfklub i Mar-a-Lago i Florida, hvis forhandlingerne i morgen går godt.

Penge, sikkerhed og status står højt på Kims ønskeliste

Forud for topmødet har den nordkoreanske leder holdt sine kort tæt ind til kroppen. Kim Jong-un vil næppe opgive sine atomvåben, men i stedet forsøge at forhandle sig til investeringer og sikkerhedsgarantier

Når Kim Jong-un i morgen tidlig lokal tid sætter sig til forhandlingsbordet sammen med Donald Trump på et luksushotel i Singapore, har han allerede vundet den første sejr. Et møde med USA’s præsident har længe været et nordkoreansk ønske. Den slags giver prestige, status og anerkendelse – til gavn både i den hjemlige propaganda og internationalt.

End ikke landets eneste rigtige allierede, Kina, ville ind til for få måneder siden kendes ved ham. I dag kan Kim notere sig to møder med Kinas præsident, to møder med den sydkoreanske ditto samt en invitation fra Rusland om et besøg hos præsident Vladimir Putin efter sommeren.

Opmærksomheden fra venner såvel som fjender giver nordkoreanerne flere muligheder på hånden. Ingen ønsker at stå uden indflydelse. Trump har med andre ord inviteret Kim Jong-un ind i varmen alene ved at acceptere idéen om et møde. Spørgsmålet bliver nu, om de to kan forhandle sig frem til et resultat, begge kan leve med.

Men hvad er det helt præcist, den nordkoreanske leder ønsker at opnå ved forhandlingsbordet? Som i de fleste andre tilfælde er mængden af pålidelige informationer fra Nordkorea yderst begrænset.

Fra amerikansk side lyder det, at modparten primært har to interesser. Som en del af forberedelserne til mødet har USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, de seneste uger besøgt Pyongyang to gange og begge gange mødt Kim Jong-un. Ifølge Pompeo ønsker nordkoreanerne økonomisk assistance og sikkerhedsgarantier.

Det er meget muligt, at Nordkorea vil bede om hjælp til at udvikle det isolerede lands infrastruktur, turismeindustri og landbrugssektor samt om bistandsstøtte i form af fødevareleverancer. Hvilken form for sikkerhedsgarantier, Nordkorea vil have, er ikke kommet frem offentligt. Landet har altid haft det svært med de fælles sydkoreanske og amerikanske militærøvelser, der bliver set som en trussel og en forberedelse på et angreb. Også en tilbagetrækning af USA’s 28.000 soldater i Sydkorea har før været et nordkoreansk krav.

I den sidste ende hænger spørgsmålet om sikkerhedsgarantier tæt sammen med graden af den nordkoreanske afvæbning. Jo mere landet må afgive, desto større garantier. Kim Jong-un er ikke afvisende over for en form for atomafrustning. Helt at opgive sine atomvåben tvivler de fleste eksperter dog på, at han vil gå med til. USA går derimod efter en fuldstændig og permanent afvikling af hele det nordkoreanske atomprogram, arsenal af ballistiske missiler samt biologiske og kemiske våben.

Ifølge Michael Green, tidligere direktør for asienkontoret i USA’s nationale sikkerhedsråd, er de primære nordkoreanske mål at få lempet de økonomiske sanktioner og at opnå en amerikansk forståelse for, at landet er i besiddelse af atomvåben og vil vedblive med at være det.

”Når nordkoreanerne taler om atomnedrustning, betyder det ikke ægte atomnedrustning. De vil indgå en aftale om, hvordan Nordkorea håndterer sine atomvåben,” siger han til avisen Japan Times.

Michael Green hører til blandt skeptikerne, der vurderer, at topmødet vil føre til en fælles erklæring, men få konkrete resultater.