Prøv avisen
En forventet succes

Topmøder er designet til at blive en succes – men selv de fejlslagne kan sparke gang i en ny æra

”I Singapore var begge parter opsatte på at udlægge resultatet som en succes, selvom aftalen er tynd, når det kommer til detaljer,” fremhæver Jonathan Powell, tidligere stabschef for den britiske premierminister Tony Blair Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Topmødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un er allerede stemplet som historisk, selvom det er uvist, hvor stort et aftryk mødet kommer til at sætte på verdens gang på længere sigt. Ingen politisk leder vil vende hjem uden et resultat

Hvis der er et historisk topmøde, som var i en klasse for sig selv, var det den amerikanske præsident Richard Nixons besøg hos formand Mao i Kina i 1972.

”Det er de store historiske topmøder, der skiller sig ud, og de er båret af store personligheder. Præsident Nixons besøg markerede et stort skifte, fordi det skabte en ny balance i den globale magtfordeling ved at sende en kile ind mellem Sovjet og Kina,” siger Jonathan Powell, tidligere stabschef for den britiske premierminister Tony Blair med en central rolle i forhandlingerne op til Langfredagsaftalen, som sikrede freden i Nordirland for 30 år siden.

Han er i dag direktør for den velgørende organisation Inter Mediate, der arbejder med konfliktløsning på globalt plan.

Nixons besøg kom efter årelang planlægning.

”Nogle vil sige, at hvis et topmøde skal være en succes, skal det være velforberedt, og alle detaljer var vendt i årevis, så der ikke var risiko for, at noget kunne afspore mødet,” siger Jonathan Powell, som også fremhæver topmødet, der afsluttede fredsaftalen i Colombia med oprørsbevægelsen Farc.

Først efter seks års forhandlinger var landets præsident klar til at møde op, fordi alt da var klappet af.

Men der er også eksempler på topmøder, hvor resultatet er totalt ukendt på forhånd. Jonathan Powell fremhæver møderne i Camp David i 1978, hvor Jimmy Carter var mægleren mellem Israels Menachem Begin og Egyptens Anwar Sadat.

”Det viser, at det måske ikke altid handler om forberedelse, men om villigheden til at tage store, modige skridt. Sadat og Begin løb begge en stor risiko, og det var først efterfølgende, at de kunne vurdere resultatet,” siger Powell, der selv på nærmeste hold har oplevet, at modige skridt kan give bagslag.

”Jeg husker et G8-topmøde i 2007 i Tyskland, hvor Tony Blair bad om et privat møde med den russiske præsident, Vladimir Putin. Tony ville fortælle helt ærligt, hvad han mente om den måde, Putin behandlede Rusland og internationale relationer på. Det var efter sagen om forgiftningen af den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko. Og svaret fra Putin var at kritisere alt, hvad der var galt med britisk politik,” siger Jonathan Powell.

Han mener, at meget handler om personlig kemi, hvilket understreges af G7-topmødet i Canada lige inden topmødet i Singapore. Det løb totalt af sporet.

”I Singapore var begge parter opsatte på at udlægge resultatet som en succes, selvom aftalen er tynd, når det kommer til detaljer,” fremhæver Jonathan Powell.

Topmøder er ofte afslutningen på en konflikt, og den første amerikanske præsident, der for alvor entrerede den internationale diplomatiske scene, var Woodrow Wilson. Han tilbragte seks måneder i Europa efter Første Verdenskrig, mens Versailles-traktaten blev forhandlet på plads.

Magtdelingen efter Anden Verdenskrig blev til over tre topmøder i Teheran, Jalta og Potsdam, men ifølge Tom Pickering, der er tidligere amerikansk ambassadør i FN og Rusland, var en helbredsmæssigt svækket Franklin D. Roosevelt ikke den bedste forhandler.

”Roosevelt tillod, at Stalin fik den opfattelse, at han kunne besætte hele Østeuropa. Stalin lod Den Røde Hær blive siddende i Europa efter krigen. Vi var i Prag, men trak vore folk ud, fordi det skulle være Sovjet-kontrolleret territorium,” siger Tom Pickering til det amerikanske magasin The New Yorker.

Blandt de mest eklatante topmøde-fiaskoer er John F. Kennedys møde med den russiske leder Nikita Khrusjtjov i 1961, kort tid efter et amerikansk støttet forsøg på at sætte Fidel Castro fra magten i Cuba.

”Det var den værste oplevelse i mit liv,” lød de senere så berømte ord fra den amerikanske præsident til avisen The New York Times.

I første omgang var mødet mellem den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og den tidligere sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov på Island i 1986 også en fiasko.

”Men selv topmøder, der lander fladt på maven, kan være med til at sparke gang i en ny politisk æra,” skriver Roger Boyes, der er diplomatisk redaktør for den britiske avis The Times.

Han henviser til, at de to præsidenter opbyggede et godt personligt forhold, og allerede året efter mødte de hinanden igen i Washington og underskrev aftalen, der lagde grunden til at afskaffe de to supermagters atombevæbnede mellemdistanceraketter.