Knap tre millioner mennesker tog i går hul på en ny dag i Canadas største by, Toronto, i bevidstheden om, at 10 mennesker var blevet dræbt og 15 såret ved en bevidst påkørsel i deres ellers så fredelige by. Mandag eftermiddag lokal tid kørte den 25-årige Alek Minassian en hvid varevogn ind i fodgængerne på hjørnet af to befærdede veje i udkanten af centrum, Yonge Street og Finch Avenue, og Torontos indbyggere forsøger midt i sorgen og chokket at overbevise hinanden om, at angrebet ikke må kæntre deres hverdag.
Historiker og journalist ved den canadiske avis The Globe and Mail, Marcus Gee, er født i Toronto og skriver i en klumme, at selvom det hele er for rædselsfuldt til at forstå, må det, der står tilbage, være, at byen er stærk, ikke sårbar.
”Byens motto er:’Diversity Our Strength’ (Forskellighed er vores styrke). Hver dag er denne by et skoleeksempel på sameksistens. Mennesker fra alle hjørner af verden strømmer hertil for at leve her på grund af det. Handlinger som denne vil ikke splitte os. De vil blot minde os om, hvad vi har, og hvor dyrebart det er,” skriver han og peger på, hvordan byer har en bemærkelsesværdig evne til at kurere sig selv:
I Barcelona, hvor en bil dræbte 16 og sårede mindst 100 sidste år i august, er der igen travlhed på Ramblaen. Det samme er der i området omkring London Bridge, hvor otte mennesker blev dræbt og 48 såret ved et terrorangreb i juni sidste år.
”Byboere kryber ikke langs panelerne, når terror rammer; de børster støvet af og fortsætter,” skriver Marcus Gee.
Torontos overborgmester, John Tory, sagde i en kommentar til angrebet, at ”dette er ikke noget, vi forventer vil ske i vores by. Vi håber ikke, at det sker noget sted i verden, men vi ønsker især ikke, at det sker i vores by” og appellerede til sammenhold:
”Vi er beundret rundt om i verden for at være imødekommende, og for at være tolerante, forstående og hensynsfulde.”
Mette Berg, der er gift med præsten ved den danske lutherske kirke i Toronto, Kenneth Berg, var tilfældigt lige i nærheden, umiddelbart før angrebet skete. Præsteboligen ligger 700 meter derfra, og familien handler sine bleer og småfornødenheder i kiosken på det modsatte hjørne. Hun er rystet og lettet på én gang.
”Gudskelov skete der ikke min søn og mig noget, men det er forfærdeligt for ofrene og deres familier. Og det rammer os så hårdt som by, fordi vi netop anser Toronto for at være en by, hvor der er plads til alle. Der er ingen mennesker, der er flest af. Vi har alle forskellige religioner og kulturelle baggrunde, og det bliver anset for en selvfølge, at man holder fast i sin baggrund,” siger hun.
Sammen med de øvrige kvinder i den lokale mødregruppe forsøger Mette Berg nu at organisere hjælp til de berørte familier. Hun fortæller, hvordan man med det samme mærkede en stor vilje til at stå sammen og overvinde det skete blandt byens borgere.
”Folk er meget fokuserede på at hjælpe og støtte. Når sådan noget som dette sker, begynder folk med det samme at drøfte på Facebook, hvad man kan gøre for at hjælpe. Det er meget canadisk og meget oprigtigt,” fortæller hun.
Samme forsøg på at skabe sammenhold ser man i hashtagget #TorontoStrong (TorontoStærk), som lynhurtigt dukkede op på Twitter efter angrebet, og hvor canadiere og andre forsøger at indgyde hinanden håb for fremtiden og deres by.
”I tider som disse må vi huske, at kærligheden er størst. Toronto er en mangfoldig, tolerant, medfølende og smuk. Det er det, vi lever af. Det er det, vi legemliggør, uanset hvad. Lad os holde den energi intakt og sende kærlighed og omsorg til dem, der er blevet berørt i dag,” skriver en bruger, der kalder sig JusReign.
Samme stil lægger DrJacobsRad, som i et tweet spørger:
”Er jeg vred og rystet over en terrorhandling i mit nabolag? Ja, det er jeg. Vil jeg lade diskussionen opløses i racistiske udfald? Nej, jeg vil ikke. Jeg har allerede blokeret en række mennesker i dag. Lad ikke tragedien vende sig til had.”
Andre lægger dog ikke skjul på, hvor deres mistanke vender sig hen ved et masseangreb.
”#TorontoStrong, vores tanker og bønner er med ofrene, men jeg vil sige en ting. At terrorister har en religion, og det er kun muslimer,” skriver brugeren himanshu9704.
Canadisk politi kunne i går ikke umiddelbart sige noget om motivet til angrebet hos den unge mand, der angiveligt er studerende ved et lokal universitet og ikke i forvejen var kendt af politiet. De canadiske nyhedsmedier spekulerede til gengæld i, at Alek Minassian havde armenske, kristne rødder på grund af sit navn, men det er ikke bekræftet. Der var ligeledes spekulationer om, at angrebet skyldtes vrede over at være blevet afvist af forskellige kvinder.
Uanset motivet er der dog grund til at kalde angrebet ved sit rette navn, terror, mener Rosie DiManno, klummeskribent ved avisen Toronto Star. I en følelsesladet kommentar skoser hun de canadiske myndigheder for at tale med uld i munden og omhyggeligt undgå at bruge ordet ”terror” af bar hensynsfuldhed:
”Kondolencer og beroligelser, selvfølgelig. Men floromvunden udenomssnak. Uanset, om det ikke har noget at gøre med en dødskult, mangler forbindelse til jihad eller politiske budskaber, så er det terrorisme.”
Alek Minassian blev i går fremstillet i retten i Toronto, sigtet for 10 drab og drabsforsøg på 13 personer. Næste retsmøde i sagen er den 10. maj.