Prøv avisen

Transkønnede finder fred på islamisk skole

Den transkønnede kvinde Shinta Ratri (billedet) driver en kostskole i Jakarta for andre transkønnede kvinder. Hun grundlagde skolen, Pondok Pesantren Waria Al-Fatah, i 2008. Foto: Kanupriya Kapoor/arkiv/Reuters

På en kostskole i Jakarta kan transkønnede kvinder søge i ly for den stigende fjendtlighed, der rettes mod dem i et land med en overvejende muslimsk befolkning.

Shinta Ratri er forstanderinde på en islamisk kostskole i Jakarta. Hun retter på udtalen blandt en gruppe muslimske studerende, idet de gentager sætningen "kun én Gud" på arabisk og forbereder sig til fællesbøn.

Det er der såmænd intet usædvanligt i. Bortset fra at disse studerende alle er transkønnede kvinder. De er blevet tvunget til at gå under jorden på grund af en stigende fjendtlighed mod dem i et land med verdens største muslimske befolkning.

Rettighedsaktivister siger, at hårdkogte islamistiske grupper i stigende grad svækker Indonesiens langvarige ry for tolerance over for minoriteter som eksempelvis transkønnede personer.

56-årige Shinta Ratri og hendes studerende oplevede denne intimidering helt tæt på i 2016, da ultrakonservative mænd angreb skolen, Pondok Pesantren Waria Al-Fatah, og tvang den til at lukke.

51-årige Yuni Shara beskriver, hvordan gruppen af "aggressive" mænd i hvide kåber ankom til skolen efter fredagsbønnen.

- Jeg blev vred, fordi min frihed - især min religionsfrihed - blev krænket, fortæller Yuni Shara, som bor på kostskolen.

- Selv staten kan ikke beskytte os mod disse mennesker, tilføjer hun, mens hun tager sin paryk og sminke af for at gå til bøn sammen med de andre.

Pondok Pesantren Waria Al-Fatah blev grundlagt i 2008 og stod tom i månedsvis efter angrebet i 2016. Men folk er gradvist begyndt at vende tilbage til det, der i vid udstrækning betragtes som et fristed for waria-samfundet.

Ordet waria kombinerer betydningen af ordene kvinde og mand på indonesisk.

Men mens de nærmeste naboer accepterer skolen, er modstanden mod dens eksistens fortsat stor.

- Vi mener, at det er vores pligt som muslimer at forhindre denne slags LGBT-adfærd og forbyde den, siger Umar Said, en imam fra Islamic People's Forum (FUI).

Det var netop medlemmer af FUI, der med tvang lukkede skolen for to år siden.

At være transkønnet er en sygdom, der kan helbredes gennem bøn, mener Umar Said.

Historisk set har de såkaldte wariaer og andre personer, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn, været en accepteret del af det indonesiske samfund.

Eksempelvis anerkender det muslimske burgis-folk på den sydvestlige del af øen Sulawesi fem forskellige køn. Blandt andet et der siges at "overgå" eller kombinere det kvindelige og det mandlige køn.

Homoseksualitet er ikke reguleret ved lov i Indonesien, undtagen i den ultrakonservative provins Aceh, hvor forhold mellem to personer af samme køn er ulovligt.

Men selv uden juridiske forhindringer bliver mange i det indonesiske LGBT-samfund udstødt af deres familier og lokalsamfund, ligesom at de bliver diskrimineret, når de søger arbejde, og i nogle tilfælde udsat for vold.

Mange wariaer, der bliver smidt ud af deres hjem, ender som sexarbejdere. Nogle af dem bor nu på Shinta Ratris kostskole, hvor de langsomt er begyndt at opbygge deres liv på ny.

- Så længe vi kan acceptere hinanden på et menneskeligt plan, kan vi acceptere hinanden, som vi er, siger Ustad Arif Nuh Safri, der er prædikant på skolen.

/ritzau/Reuters