Tre dræbte og hundredvis af kvæstede i uro på fransk øgruppe

Mange frygter, at fransk reform vil mindske den oprindelige befolknings indflydelse på Ny Kaledonien.

Her ses en ødelagt bygning 15. maj i Ny Kaledonien under omfattende protester.
Her ses en ødelagt bygning 15. maj i Ny Kaledonien under omfattende protester. Foto: Lilou Garrido Navarro Kherachi/Reuters.

Tre personer er blevet dræbt under voldsom uro i Ny Kaledonien i den sydvestlige del af Stillehavet.

Det oplyser en embedsmand fra regeringen onsdag. Uroen skyldes en fransk lovændring, der er på vej.

Hundredvis er blevet kvæstet under uroen, oplyser Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin. Også flere betjente er kommet til skade, mens butikker er blevet røvet, og huse er blevet brændt ned.

Ny Kaledonien er et fransk oversøisk territorium og betragtes som en af verdens sidste europæiske kolonier.

Uroen har rod i en fransk lovændring, som denne uge er blevet stemt igennem i Nationalforsamlingen i Frankrig.

Den vil give franske borgere, som har boet ti år i Ny Kaledonien, mulighed for at stemme ved lokalvalg.

Kritikere frygter, at det vil mindske den oprindelige befolknings indflydelse. Frankrig kalder lovændringen en nødvendighed for at gøre valgene demokratiske.

Svært bevæbnede sikkerhedsstyrker gik omkring på gaderne i Nouméa - hovedstaden i Ny Kaledonien - natten til onsdag. Der er indført natligt udgangsforbud.

Men optøjerne, som er de værste siden 1980'erne, fortsatte nærmest usvækket.

- Borgerne er terroriserede. De er bevæbnede og har organiseret sig for at beskytte deres hjem, siger borgeren Garrido Navarro Kherachi, som forklarer, at der kunne høres skud i hendes kvarter i Nouméa.

Mange blandt den oprindelige befolkning, kanakkerne, har ført en kamp for selvstændighed.

Men Ny Kaledonien har flere gange ved folkeafstemninger afvist at blive løsrevet fra Frankrig.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tilbudt at føre en dialog mellem pro- og antiuafhængighedslejrene i Ny Kaledonien.

Det vil han gøre, inden de to kamre i det franske parlament skal samles ved en særlig kongres for endeligt at gennemføre lovændringen.

Den store politiske gruppe Front de Liberation Nationale Kanak et Socialiste (FLNKS), som søger uafhængighed, har sagt, at den vil tage imod Macrons tilbud om dialog.

Gruppen er villig til at arbejde henimod en aftale, der "vil give Ny Kaledonien mulighed for at følge sin kurs mod frigørelse".

Fra Nouméa til storbyen Brisbane på den australske østkyst er der omkring 1500 kilometer. Der bor omkring 270.000 mennesker i det franske territorium.

Den franske lovændring kan potentielt føre til 25.000 nye vælgere i Ny Kaledonien.

Baggrunden for de nuværende vælgerregler er Nouméa-aftalen fra 1998, som satte en stopper for et årti med konflikt, og som gradvist skulle øge selvstyret.

Den giver de oprindelige kanakker, og folk der ankom før 1998, adgang til at stemme ved lokalvalgene.

/ritzau/Reuters