Prøv avisen
Skovbrande

Centralafrika brænder også - bør vi være bekymrede?

I Centralafrika har der i de seneste uger været omkring fem gange så mange skovbrande som i Brasilien, hvor Amazonas lige nu brænder til bekymring for store dele af verden. Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix

Bekymrede øjne er i disse uger rettet mod den brændende regnskov i Amazonas. Men omfanget af brandene er voldsommere i Centralafrika, og selvom konsekvenserne ikke kan sammenlignes på tværs af de to kontinenter, skylder vi den centralfrikanske regnskov mere opmærksomhed, vurderer eksperter

Det er næppe gået mange menneskers næser forbi, at Amazonas i disse uger hærges af en bekymrende mængde skovbrande, hvor kæmpestore arealer af regnskov går op i røg hvert minut. Alt fra Twitter-hashtagget #prayforamazonas, til opråb fra kendisser som Leonardo DiCaprio og den franske præsident Emmanuel Macrons indblanding har været medvirkende årsager til verdenssamfundets fokus på omfanget af skovbrande i verdens største regnskov. En udvikling, Kristeligt Dagblad også har dækket tæt.

Alt imens at store dele af verdens befolkning har deres øjne stift rettet mod Brasilien, er der på de sociale medier flere, der henleder opmærksomheden på de skovbrande, der i øjeblikket hærger i Centralafrika, særligt i Angola og Den Demokratiske Republik Congo. Opråbene baserer sig primært på satellitbilleder fra NASA, hvor man tydeligt kan se, at det centrale Afrika lige nu brænder i et omfang, der overstiger skovbrandene i Amazonas.

En lang række internationale medier har bragt denne historie. Et af disse er det britiske nyhedsmedie BBC, der skriver, at der i løbet af de seneste to uger har været 2.127 skovbrande i Brasilien, mens der har været 3.395 i Den Demokratiske Republik Congo og hele 6.902 i Angola.

Udviklingen fik Emmanuel Macron, der under det nylige G7-topmøde var primus motor bag at samle en hjælpepakke til Amazonas, til at udseende en tweet, hvor han skrev, at man overvejede de samme initiativer til at bekæmpe Centralafrikas skovbrande.

Samme drastiske midler er dog ikke nødvendige, lyder det fra en række eksperter, som det australske nyhedsmedie News.com.au har talt med. I artiklen lyder det, at situationen i Centralafrika ikke bør vække samme grad af bekymring, da skovbrandene på de to kontinenter ikke kan sammenlignes en til en.

Den primære årsag er, at størstedelen af brandene i Centralafrika - modsat Amazonas - foregår uden for de mest følsomme regnskovsområder. Derudover er det normalt, at der hvert år er et stort antal skovbrande i regionen. Med de begrundelser udtrykker hverken udsendte Ngo'er eller Angolas regering særlig bekymring.

Men selvom konsekvenserne af skovbrandene i Centralafrika ikke er så store som i Amazonas, er det ikke ensbetydende med, at situationen ikke bør vække bekymring. Det siger Ida Theilade, der er professor i global udvikling på Københavns Universitet og har arbejdet med beskyttelse af regnskoven i en lang årrække. For selvom størstedelen af brandene foregår i mindre kritiske områder, betyder den måde, man dyrker landbrug på i området, hvor man ofte brænder vegatationen af, at der også er regnskovsområder, der brænder.

Hendes bekymring bunder ikke mindst i det faktum, at afbrænding af regnskovsområder i Centralafrika er svært at dæmme op for på grund af de aktører, der opererer i området - præcis ligesom tilfældet er i Amazonas med den politik, som den brasilianske præsident Jair Bolsonaro fører.

”Der er enorme kræfter på spil. Der er mange multinationale firmaer, der gerne vil ind på området, om det så er grundet minedrift eller plantagedrift. Der står rigtigt mange aktører på spring til at få sat en tændstik til skovene. Mange af de Centralafrikanske lande har ofte på papiret en fornuftig skovpolitik, men problemet er, at de her stater i en stor udstrækning er præget af korruption og lignende problemer,” fortæller Ida Theilade.

Congoregnskoven, der strækker sig langs Congofloden i Centralafrika, er verdens næststørste efter regnskoven i Amazonas. Den omtales derfor som verdens anden grønne lunge. Ligesom det er tilfældet i Amazonas, har det klimamæssige konsekvenser, hvis store arealer af regnskoven brænder. Det er primært grundet de store mængder CO2, der frigives.

Ida Theilade henviser til et studie fra 2017, hvor man har fundet 150.000 kvadratkilometer meget brandbart tørveskov i den centralafrikanske jungle. Træerne og jorden indeholder så store mængder af kulstof, at udslippet ved en potentiel brand ville svare til USA's CO2 udslip over en 20-årig periode.

Afbrænding af områder i Congoregnskoven bør derfor vække bekymring, mener Ida Thaulade. Hun ser dog den manglende opmærksomhed som et udtryk for en generel tendens. Regnskoven får nemlig generelt mindre opmærksomhed end sin sydamerikanske storebror, hvilket besværliggør arbejdet med bevarelsen af den.

”Der er en del årsager til, at det er sådan. Først og fremmest har Brasilien deres eget rumfartsagentur, INPE, hvilket betyder, at de har egen sattelitovervågning af regnskoven. Derudover retter amerikansk forskning sig primært mod deres naboer mod syd, og det fokus er også et udtryk for en en generel tendens i regnskovsforskningen. Sidst, men ikke mindst er de Centralafrikanske lande meget svære at rejse i på grund af konflikter, krige og militser, hvilket besværliggør arbejdet,” forklarer Ida Theilade.