Trods coronakaos har Marilynne Robinson håb for USA

Med nu over fire millioner coronasmittede i USA tvinger pandemien amerikanerne til at spørge sig selv, hvad de har gjort ved deres land, og hvor de vil hen

Marilynne Robinson afviser, at de hvide amerikanere i Midtvesten, hvor hun bor, frygter at komme i mindretal. ”Tro mig: Der hersker ingen frygt for at blive skubbet ud af ikke-hvide. Befolkningsflugten er problemet,” siger hun. – Foto: Gary Doak/Writer Pictures/Ritzau Scanpix.
Marilynne Robinson afviser, at de hvide amerikanere i Midtvesten, hvor hun bor, frygter at komme i mindretal. ”Tro mig: Der hersker ingen frygt for at blive skubbet ud af ikke-hvide. Befolkningsflugten er problemet,” siger hun. – Foto: Gary Doak/Writer Pictures/Ritzau Scanpix.

Coronapandemiens påtvungne selvisolation har givet den amerikanske forfatter og samfundskritiker Marilynne Robinson tid til at tænke. Tid til at tænke over det USA, der gik forud for coronavirussen, som nu har inficeret flere end fire millioner af hendes landsmænd og kostet over 145.000 af dem livet. Og tid til at tænke over det USA, som vil rejse sig fra ruinerne, når krisen engang aftager.

Den 77-årige Robinson, der ofte betegnes som en af USA’s største nulevende forfattere, er bekymret for nationens tilstand. Men hun nærer også et håb om, at den amerikanske ånd samt pandemiens evne til at blotlægge samfundssystemets strukturelle svagheder kan bane vejen for en bedre fremtid.

USA sejler lige nu i oprørte vande, men under overfladen driver en stærk strøm, der vil forhindre nationen i at lide skibbrud, siger den amerikanske forfatter. Hun peger på, at USA som den første nation i verden er stiftet på en central doktrin om menneskelig værdighed og lighed, og at disse ophøjede visioner, som USA’s landsfædre og senere nationale ikoner som præsidenten Abraham Lincoln og borgerrettighedslederen Martin Luther King satte ord på, ikke kan udviskes af nationens nuværende kaos og kriser.

”Vi har vores sky af vidner omkring os,” siger Marilynne Robinson med henvisning til Brevet til Hebræerne i Det Nye Testamente og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den retfærdighed og anstændighed, der er befæstet i USA’s hjerte, vil finde nye måder at udtrykke sig på.”

USA’s virkelighed anno 2020 domineres af eksistentiel angst udløst af pandemien og dens følgevirkninger samt af en altoverskyggende og stærkt polariserende præsident, Donald Trump. Men usædvanlige tider kan også være del af historiens bølgegang, betoner hun:

”Jo mere, tingene forandrer sig, desto mere forbliver de ens. Kejseren bliver skør, pesten tømmer byerne, barbarerne kommer – under sådanne omstændigheder bevæger tankegangen sig ganske logisk hen imod dommedag. Folk har tillid til kontinuitet, og når dette forsvinder fra den ene dag til den anden, er det, som om virkeligheden er forandret. Udfaldet af alt dette vil afspejle vores egne styrker og svagheder. Den kendsgerning, at vores fremtid i det store hele er i vores egne hænder, gør den ikke mindre uvis. Den vil udfolde sig som et stort tæppe af åbenbaringer, uanset om vi bemærker det eller ej.”

Marilynne Robinson har igennem en årrække været en skarp kritiker af globaliseringen og den økonomiske ulighed, som jagten på billig arbejdskraft og naturressourcer forårsager. Coronakrisen afdækker i hendes øjne skavankerne i de seneste årtiers globale økonomiske system.

”Den slags uoplyst selviskhed, der grebet verdenen, er tydeligvis ubæredygtig. Hvis der er noget godt, der kan komme ud af denne forstyrrelse, så er det, at systemet, som er baseret på ublu egeninteresse, er brudt sammen og vil være meget svær at gendanne. Denne økonomi har lokket folk til at leve tomme, meningsløse og udmattende liv – eller udelukket dem, hvilket er endnu værre. Dette er ikke foreneligt med håb eller livsformål. Det er ikke forfølgelsen af lykke, men snarere forfølgelsen af ulykke. Jeg forventer, at der kommer bedre alternativer ud af sammenbruddet,” siger hun.

For amerikanerne giver pandemien også et nådesløst klart indblik i, hvor sårbart USA’s samfundssystem er, tilføjer forfatteren. Det profitbaserede amerikanske sundhedsvæsen og hullede socialt sikkerhedsnet har givet virusbekæmpelsen ringe vilkår og efterladt millioner af amerikanere på den økonomiske afgrunds rand.

”Det er tydeligt, at pandemien har blotlagt de økonomiske uligheder, som har været så ekstreme de seneste årtier. Vi har kendt til uligheden i adgangen til sundhedsydelser i dette land lige så længe, som vi har ført journaler. Nu er der kastet et nådesløst klart lys på kendsgerningerne og deres konsekvenser,” siger Marilynne Robinson.

Ligesom mange andre i USA’s venstreintellektuelle elite mener hun, at Donald Trumps præsidentskab er beskæmmende og har forværret udviklingen. Men hun forudser, at USA på et tidspunkt vil vende tilbage til en form for normaltilstand.

”Jeg tror, at dette præsidentskab vil blive betragtet som en frygtelig anomali. Trumps parti, Republikanerne, bærer et meget stort medansvar for den skade, som han har forrettet. For partiet har Trump været et nyttigt redskab til at fremme politikker, der ikke ville overleve almindelig politisk kontrol. I værste fald vil det tage lang tid at genvinde det tabte. Og i bedste fald vil vi virkelig indse, hvor meget der kan stå på spil ved et valg,” siger hun.

Marilynne Robinson kender det midtvestlige, landlige USA, hvor Donald Trump høster mange af sine stemmer i 2016, bedre end de fleste andre medlemmer af den amerikanske kulturelite. Hun er opvokset i Idaho og bor i Iowa, og blandt hendes centrale værker er romantrilogien ”Gilead”, ”Hjem” og ”Lila”, der alle kredser om livet i præriebyen Gilead i midten af 1950’erne. Og hun understreger, at de hvide provinsvælgeres støtte til Trump har langt mere at gøre med mismod og udsigtsløshed, end med hans bejlen til hvid identitetspolitik:

”Jeg tror, at disse teorier om vælgeres holdninger og motiver generelt er tvivlsomme stereotyper, der er journalistisk bekvemmelige. De hvide landdistrikter i Amerika gennemlever store økonomiske skift i takt med, at landbrugssektoren ændrer sig. Midtvesten er hvid, hvilket ikke betyder, at den usikkerhed, som befolkningen føler, har noget særligt med race at gøre,” siger hun og understreger:

”Tro mig: Der hersker ingen frygt for at blive skubbet ud af ikke-hvide. Befolkningsflugten er problemet. Vælgernes utilfredshed førte i 2016 til en protestafstemning. Ikke engang Trump troede, at han faktisk ville vinde. Ikke engang Trump, der ikke er nogen historiekender, vidste, hvor uegnet han er til jobbet. Det er sandt, at nogle mennesker har gjort trumpismen til en del af deres identitet. Men at sætte hvide amerikanere fra landdistrikterne i bås fastlåser dem blot i positioner, som de aldrig har haft og ej heller har nu.”

Marilynne Robinson er dybt kristen og en af ganske få nutidige, seriøse, store forfattere, der i udpræget grad bruger sin kristne tro i sine fortællinger. Hun er bekymret over den skade, som det konservative, evangelikale USA gør på kristendommen ved at stå last og brast med præsident Trump.

”Det er imod min religion at kritisere andre menneskers religion. Jeg må dog sige, at disse Trump-evangelikale og det bredere fænomen, der af en eller anden grund kaldes kristen konservatisme, gør fortvivlende skade på troens, kristendommens og selve Jesu navn. Moralitet, i en snæver definition af ordet, er én ting. Den meget mere krævende moral, som Bibelen kræver specifikt og uophørligt, og som er materiel og åndelig generøsitet, bliver fuldstændig afvist af dem. Denne bevægelse har gjort mere for at desorientere dette land og for at fremmedgøre det fra dets historie og værdier end nogen anden påvirkning,” siger hun.

USA er et splittet land, men dette har altid været tilfældet, siger Marilynne Robinson. Hun peger på, at det igangværende opgør om statuer og mindesmærker til ære for konføderationshelte og slaveejere er endnu et kapitel i amerikanernes historie om sig selv.

”Abraham Lincoln talte i 1858 om ’et hus delt imod sig selv’. Huset står stadig, og det er stadig delt. Det er ingen tilfældighed, at der stilles spørgsmål ved konføderationsflaget, at konføderationen nu betragtes som forræderisk, og at de gamle ugerningsmænd hives ned fra deres sokler i forbindelse med demonstrationerne mod udpræget vold mod sorte mennesker. Den amerikanske psyke kæmper stadig med en gammel konflikt om, hvordan den definerer sig selv. Det er interessant, at en lederløs konsensus synes at stå bag indsigelserne imod disse forrædere, hvilket er en god og interessant udvikling, der muligvis kan have gennemgribende konsekvenser,” siger hun

Fremtiden for USA kan blive bedre end nutiden, forudser Marilynne Robinson:

”Amerikanere såvel som folk i andre lande kan glemme, at vi har gennemgået svære tider. Vi kan i nogen grad beskrives som et ungt, relativt heldigt stillet land, men det er også sandt, at vi er et land af indvandrere, hvoraf de fleste kommer hertil med historier om undertrykkelse, forfølgelse, hungersnød eller krig. Amerika er et reb udgjort af mange tråde, der er ligeså gamle som civilisationen selv. Det vil være interessant at se, hvilke ressourcer, vi kan tage i brug. Der er gode grunde til håb.”