De israelske betjente står i klynger langs hovedgaden, mens sortklædte arabiske borgere, nogle af dem bevæbnede, indtager positioner på hustage. I de smalle gyder løber grupper af jødiske nationalister, der er fragtet hertil i busser fra Vestbreddens bosættelser, for – som de selv har udtalt – at ”beskytte de israelske byer mod araberne”. Sceneriet minder om en palæstinensisk flygtningelejr. Men navnet på stedet er Lod, en blandet jødisk-arabisk by, der ligger fem minutters kørsel fra Ben Gurion-lufthavnen sydøst for Tel Aviv.
I kølvandet på den seneste uges genopblussede konflikt mellem Israel og Hamas er følelserne bragt i kog i blandede byer som Lod. I det israelske politis fravær har både jøder og arabiske borgere taget sagen i egne hænder, og der hersker en lovløshed, som hver aften kræver nye ofre, når arabere overfalder jøder eller omvendt. Selvom Israel tidligere har oplevet sine arabiske borgere demonstrere i sympati med deres palæstinensiske brødre i Gaza og på Vestbredden, har spændingerne denne gang nået et hidtil uhørt niveau.
Det er en konsekvens af konflikten mellem Israel og de militante islamister i Gaza, som vækker størst bekymring hos mange israelere, for den truer det israelske samfunds sammenhold.
Men der er også fire andre nye udviklinger, hvor det, der på overfladen ligner opvarmningen til en ny Gaza-krig med foreløbig mindst 119 dræbte palæstinensere og otte døde israelere, adskiller sig fra krigene i 2008/2009, 2012 og 2014:
Konflikten er opstået anderledes: Krisen mellem Hamas og Israel har taget afsæt i en boligstrid i Sheikh Jarrah-kvarteret i Østjerusalem, hvor palæstinensiske familier risikerer at blive forvist. Sagen er endt ved højesteret og ventes afgjort inden for den kommende måned. Her er tale om flere palæstinensiske familier, der bor på et område, som omkring 1870 blev opkøbt af jøder. Området kaldes på hebraisk Shimon Hatzadik med reference til en af det jødiske tempels præster, der ligger begravet i nabolaget. I uafhængighedskrigen efter Israels oprettelse i 1948 forlod nabolagets jødiske ejere deres hjem, som kom under jordansk herredømme. I 1956 flyttede palæstinensiske flygtninge fra den samme krig ind på stedet. Men efter Israels besættelse af Østjerusalem i Seksdageskrigen i 1967 har der pågået en langvarig juridisk strid om ejendomsretten. Jødiske organisationer, der repræsenterer de oprindelige ejere, kræver de palæstinensiske familier smidt ud med det argument, at disse familier ikke har betalt husleje, som en aftale fra 1982 kræver. På grund af den anspændte stemning i Jerusalem udskød Israels højesteret i mandags at træffe en endelig afgørelse i sagen. Israelsk lov giver jøder retten til at kræve tabte jordlodder tilbage, men der findes ikke nogen israelsk lov, der giver palæstinensere mulighed for at kræve de landområder, som de tabte i 1948, tilbage.
For første gang dækkes konflikten ikke fra Gaza af udenlandske journalister: Mens Israel stort set er coronafri som følge af en succesrig vaccineudrulning, er Gaza stadig midt i en coronabølge. Det betyder, at det ikke er muligt for vestlige journalister at krydse grænsen mellem Israel og Gaza. Den situation anses bredt for at være til Israels fordel, da de tre tidligere kriges intensive mediedækning fra Gaza var med til at skabe et internationalt pres på Israel til at stoppe sine bombeangreb.
Hamas har mistet et afgørende våben i krigen og forsøger sig med nye: Hamas har mistet sine angrebstunneler, der så sent som i 2014 blev opfattet som en strategisk trussel mod Israel. Israel har bygget en underjordisk forhindring omkring Gaza, hvilket ikke længere gør det muligt for Hamas at sende sine militante krigere ind i Israel gennem tunneler. Samtidig lokkede Israel natten til i går Hamas-krigere ned i Gazas interne tunnelnetværk under påskud af, at en landoffensiv nu var i gang. Kort tid efter rettede Israels hær et massivt bombardement mod tunnelerne, der fik dem til at styrte sammen. Det får Hamas til at bruge nye metoder som at sende små droner pakket med sprængstoffer ind over Israel. Hamas har også brugt de seneste syv år på at udvikle sit raketarsenal. I modsætning til tidligere er man i stand til at affyre helt op til 140 raketter på få minutter, hvilket overrumpler det israelske jernkuppel-system.
Konflikten ser ud til at blive Israels premierminister Benjamin Netanyahus redning: Da Hamas angreb Jerusalem mandag aften, stod den politiske opposition til Netanyahu parat til at præsentere en ny regering, hvilket ville have afsat Netanyahu efter det seneste uafgjorte valg i marts. Men ugens udvikling har betydet, at Naftali Bennett fra partiet Yamina ikke længere er parat til at sidde i en regering, der støttes af det arabiske parti Raam. Dermed får oppositionen svært ved at danne regering, og Netanyahu øjner en mulighed for at blive siddende, indtil der afholdes valg igen, som i så fald vil blive det femte på to år.