Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Trods seks måneders våbenhvile er ikke ét hus genopbygget i Gaza

Få midler når frem til genopbygningen af palæstinensiske hjem i Gaza-striben, der blev ødelagt i de omfattende israelske bombardementer under den 50 dage lange krig i sommeren 2014.

Mindre end fem procent af de cirka 35 milliarder kroner, der fra det internationale samfund er gået til genopbygning og nødhjælp i Gaza, er nået frem

Det internationale samfund var hurtigt ude med at love økonomisk hjælp til palæstinenserne efter Gaza-krigen, der sluttede for præcis et halvt år siden.

I den 50 dage lange krig, der begyndte den 8. juli, blev over 2000 mennesker dræbt, og mange flere mistede deres hjem i israelske bombardementer som konsekvens af et utal af raketter, der blev sendt ind i Israel.

Men seks måneder efter våbenhvilen er det ikke optimistiske resultater, der tegner sig i området på trods af den omfattende hjælp, der skulle have været sendt til Gaza.

ActionAid, som nødhjælpsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med i de palæstinensiske områder, har gjort status over realiteterne i Gaza i dag.

Mindre end fem procent af de 5,4 milliarder dollars, cirka 35 milliarder kroner, der er betalt til genopbygning og nødhjælp, er nået frem til området, oplyser ActionAid.

Mere end 100.000 boliger blev ødelagt under bombardementerne, og her et halvt år efter bor 1700 familier stadig i midlertidige boliger, telte eller skurvogne. Endnu flere lever stadig uden adgang til vand, el eller tag over hovedet. Samtidig er flere end 800.000 palæstinensere i Gaza-striben lige nu akut afhængige af nødhjælp.

Midlerne, der skulle hjælpe indbyggerne i Gaza, blev lovet af det internationale samfund efter en donorkonference i Kairo, Egypten, i oktober, hvor mange lande var repræsenteret, heriblandt Danmark.

Poya Pakzad, der er mellemøstanalytiker i Mellemfolkeligt Samvirke, forklarer, at det primært er den israelske blokade, der forhindrer genopbygnings- og nødhjælpsarbejdet. Men en afgørende forhindring er også den åbne konflikt mellem Fatah-partiet, der leder Vestbredden, og den militante bevægelse Hamas.

”Der er rigtig mange penge, der bliver leveret til Fatah, som ikke bliver indløst på Gaza-striben, fordi man angiveligt bruger det som et pressionsmiddel over for Hamas i Gaza. En del af beløbet bliver bremset ad den vej, men noget af det bliver også bremset af de meget træge sikkerhedsmekanismer, som FN og Israel står for at forvalte. Når man endelig har fyldt en transportvogn med materialer, kommer midlerne ikke ind over grænsen på grund af blokaden,” siger Poya Pakzad, der betegner situation i Gaza som en humanitær katastrofe.

Samtidig påpeger han, at hver enkelt familie skal ansøge om tilladelse til at få genopbygget deres boliger.

”Det betyder, at Israel har adgang til personfølsomme oplysninger om familierne, og at de vitterligt bestemmer over genopbygningsprocessen og kan afgøre, hvem der skal have adgang til eksempelvis cement. Det har haft den konsekvens, at der til dato ikke er så meget som et hus, der er blevet genopbygget,” siger Poya Pakzad.

Mellemøstekspert David Jano kalder tallene ”vanvittige” og påpeger, at ansvaret for en forbedret situation dels ligger hos det internationale samfund, dels Israel, der har et ansvar for at leve op til de indgåede våbenhvileaftaler. Men også Hamas har et ansvar, pointerer han.

”Hamas lever ikke op til at forbedre levestandarden for de borgere, de har under deres kontrol. Lige nu er der ikke nogen, der skyder på hinanden, men der er heller ikke nogen, der er enige om noget som helst, og der er ingen form for fredsforhandlinger overhovedet,” siger David Jano, der påpeger, at taberne i dette spil er civilbefolkningen.

Samtidig forklarer David Jano, at israelerne styrer alt, hvad der kommer ind til Gaza-striben på nær den ene indgang, som Egypten administrerer.

”Egypten og Israel gør ikke noget for at forbedre situationen og holder fast i det mangeårige mantra om, at så længe Hamas ikke opfører sig ordentligt eller anerkender os, så er vi ligeglade, og så må de sejle deres egen sø,” siger David Jano.

Han betegner udsigterne som ”forfærdelige” og påpeger, at det valg, der skal være i Israel om under en måned, forhåbentlig vil gøre situationen bedre.

”Man vil virkelig håbe, hvis man er palæstinenser, at der kommer et magtskifte i Israel. Venstrefløjen har sagt, at hvis de kommer til magten, vil de som noget af det første genoptage fredsforhandlingerne med Palæstina, og det ville virkelig forbedre situationen både i Vestbredden og i Gaza-striben.”