Donald Trump har brystet sig af sine evner til at slippe af sted med hvad som helst ved at erklære, at han kunne stå midt på hovedstrøget Fifth Avenue i New York og plaffe folk ned uden at miste vælgere af den grund. Man kan ikke afvise, at han har ret. Avisen The New York Times’ sensationelle afsløring af Trumps skatteforhold gør skade på den amerikanske præsidents image, men den rykker næppe mange vælgere op til valgdagen om fem uger.
Avisen har fået fingrene i en længe eftertragtet journalistisk gevinst: præsidentens skattepapirer fra det meste af de seneste to årtier, som han lige siden valgkampen i 2016 har kæmpet med næb og kløer for at hemmeligholde. Papirerne viser, at Trump i 2016 og 2017 betalte blot 750 dollars, svarende til cirka 4800 kroner, i indkomstskat, og at han inden da ikke betalte indkomstskat i 10 ud af 15 år. Ifølge avisen skyldes det blandt andet, at byggematadoren ofte tabte flere penge, end han tjente.
Hans kreative og tvivlsomme brug af fradrag – heriblandt over 70.000 dollars (cirka 450.000 kroner) om året til hårpleje – har også hjulpet til at holde hans skattetryk nede. Endelig kan New York Times også fortælle, at han i sine bestræbelser for at holde hovedet oven vande udnyttede præsidentembedet til at understøtte sit forretningsimperiums synkende bundlinje.
Det betyder, at Donald Trump bidrager mindre til statskassen end den gennemsnitlige skolelærer, kassedame, sygeplejerske eller fabriksarbejder. Det betyder også, at Trump, der praler med en milliardformue og har bygget hele sin politiske identitet op om sine påståede formidable evner som forretningsmand, styrtbløder penge og er mindre genial til at tjene penge, end han foregiver at være.
Trump selv har allerede afskrevet New York Times-historien som ”totalt falske nyheder”. Men afsløringen kommer umiddelbart inden den første valgdebat mellem præsidenten og hans demokratiske modstander, Joe Biden, i nat dansk tid, og den vil uden tvivl blive et ubehageligt emne for ham under debatten.
Biden voksede op i et arbejderklassemiljø og vil være ivrig efter at skildre Trump som en svindler og en repræsentant for den kyniske, grådige rigmandsklasse, der fremmer sine egeninteresser på den almindelige amerikaners bekostning.
Vælgere, der betragter præsident Trump som en løgner og bedrager af værste skuffe, vil nikke anerkendende og føle sig bekræftede i deres formodninger om præsidenten.
De vælgere, der for fire år siden valgte den ukonventionelle politiske debutant til præsident på hans løfte om at vende op og ned på Washington og straffe den indspiste politiske elite, vil for det meste være ligeglade og se historien som et uretfærdigt løgneskrift eller et bevis på Trumps snilde.
Og for de mere traditionelle republikanske vælgere, der betragter Trump som en ubehøvlet, amoralsk bølle, er hans politiske bedrifter vigtigere end hans skattepapirer. Særligt udsigten til, at præsidenten nu kan få udnævnt den tredje konservative højesteretsdommer på under fire år, kan motivere mange vælgere til at holde sig for næsen og sætte deres krydser ved Trumps navn.
De seneste fire år har budt på afsløring efter afsløring, som kunne have kastet enhver anden amerikansk præsident ud i et potentielt altødelæggende stormvejr, uden at det har skabt andet end hurtigt glemte bølgeskvulp for Donald Trump. Hvis han taber valget den 3. november, bliver det ikke på grund af skattepapirerne. En kat har ni liv. Trump har allerede bevist, at han har mindst 10.
Udland side 5 Leder side 10