Vinterkrige mod Rusland har altid tvunget europæerne i knæ. Denne historiske erfaring hænger som en mørk sky over EU-landene, efter at de tirsdag er blevet enige om en plan, som skal forhindre Vladimir Putin i at vinde styrkeprøven med Europa ved at skrue ned for gassen til vinter.
Med den nye aftale om at spare 15 procent på forbruget af gas fra den 1. august i år til den 31. marts næste år håber de 27 EU-lande, at de kan overleve vinteren og forhindre både frysende europæere og økonomisk kollaps på grund af energimangel som følge af Ukraine-krigen.
Mandag meddelte det russiske gasselskab Gazprom, at gasleverancerne til EU via Nord Stream 1-gasrørledningen vil blive sat ned fra 40 til 20 procent af den fulde kapacitet, angiveligt på grund af tekniske vanskeligheder i forbindelse med vedligeholdsarbejde på gasrørledningen.
Rusland holder dermed en ladt pistol mod den europæiske økonomi, og presset på energiministrene var stort for at nå en aftale, som i weekenden blev beskrevet som en ”umulig mission”, der krævede en superhelt som Tom Cruise for at lykkes. Men missionen var ikke helt umulig, lød det fra den tjekkiske industri- og handelsminister Jozef Sileka, da spareplanen var landet tirsdag.
"Dagens aftale har klart vist, at medlemsstaterne vil stå sammen mod ethvert russisk forsøg på at splitte EU ved at bruge energiforsyningen som våben,” sagde Sileka fra det tjekkiske EU-formandskab.
Men det er endt med en udvandet aftale for at sikre et kvalificeret flertal blandt medlemslandene. Og spørgsmålet er, om aftalen reelt vil gøre det muligt at spare de 45 milliarder kubikmeter gas, der lægges op til. Målet er at undgå en energikrise, som ifølge finansvirksomheden Goldman Sachs kan betyde, at mellem 65 og 80 procent af den tyske sværindustri kan blive nødt til at lukke ned. Med risiko for, at resten af Europa økonomi kører af sporet, hvis det tyske lokomotiv går i stå.
"Det første spørgsmål er, om 15 procent er nok til at afværge en energikrise. Det andet er, om det lykkes at skære ad frivillighedens vej," siger Enhedslistens udenrigs- og EU-ordfører Søren Søndergaard.
"Hvis der bliver mangel på energi i Tyskland, vil det få konsekvenser for underleverandører i andre lande. Virksomheder vil lukke. Det vil være produktionsvirksomheder, hvor vi under coronanedlukningen især så servicevirksomhederne lukke ned, og de dårligst stillede europæere kan få svært ved at betale deres varmeregninger,” siger Søren Søndergaard, der ikke mener, at aftalen har tilstrækkeligt mange tænder.
Den er fuld af undtagelser for lande, der ikke behøver at skære 15 procent af deres gasforbrug. Det gælder Spanien, Portugal og Grækenland, der var blandt de stærkeste modstandere af, at alle skal spare. Men det gælder også østater som Irland, Malta og Cypern samt de baltiske lande. Og de lande, der som Danmark allerede har sparet på gassen, kan regne disse besparelser med i de 15 procent.
For alle andre bliver det frivilligt, om de vil spare på energien eller ej. EU-Kommissionen har måttet opgive tanken om en obligatorisk spareplan. Og muligheden for at gøre besparelserne obligatoriske i tilfælde af en særlig alvorlig krise, er ikke automatisk, men forudsætter et flertal blandt de europæiske stats- og regeringsledere.
Den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, var efter mødet bekymret for, at alle undtagelserne skal ende i et indviklet bureaukrati.
”Men de er alle berettigede. Samlet set er det et fornuftigt, godt første skridt. Og hvis Tyskland kommer til at spare lidt mere end andre (for at opfylde målet, red.), vil det ikke være en skændsel, ” sagde den tyske vicekansler efter mødet ifølge Euronews.
Dermed sender han et signal til især Spanien og de øvrige sydeuropæiske lande, der højlydt har givet udtryk for, at det er Tyskland, som har et problem i kraft af sin afhængighed af den russiske gas, der er større end EU-gennemsnittet. Og om at Sydeuropa er lige så lidt solidarisk med Tyskland, som Tyskland var med Sydeuropa under gældskrisen.
”Det er bemærkelsesværdigt, at der i det hele taget kom en aftale efter kun en uges forhandlinger,” siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.
”Men at de sydeuropæiske lande henter gældskrisen frem igen, viser, at der er spændinger, som ligger og ulmer, og som kan komme frem i lyset, hvis denne aftale ikke er nok, og der bliver brug for nye tiltag og nye aftaler,” siger hun.