Trods stigende smittetal og uro åbner de svenske plejehjem igen: ”Det er det rigtige at gøre”

I foråret ramte coronapandemien en række svenske plejehjem hårdt. Dødstallene steg dramatisk, og siden har der været lukket for pårørende. Men fra i dag ophæves besøgsforbuddet, og nu er den store opgave at balancere de menneskelige og de sundhedsfaglige hensyn, siger Inger Börmark, der er sektorchef for ældreplejen i Göteborg Øst

Sveriges plejehjem åbner nu igen op for besøg fra pårørende, som har været forment adgang til deres ældre familiemedlemmer siden april. Her skilter et plejehjem i Stockholm med besøgsforbuddet. I Göteborg Øst er sektorchef Inger Börmark overbevist om, at genåbningen er forsvarlig. – Foto:  Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix.
Sveriges plejehjem åbner nu igen op for besøg fra pårørende, som har været forment adgang til deres ældre familiemedlemmer siden april. Her skilter et plejehjem i Stockholm med besøgsforbuddet. I Göteborg Øst er sektorchef Inger Börmark overbevist om, at genåbningen er forsvarlig. – Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix.

”Døden på plejehjemmene bevæger sig fremad som en løbeild.”

Sådan beskrev avisen Expressen den situation, der udspillede sig på de svenske äldreboende i foråret, da coronapandemien pludselig spredte sig blandt nogle af landets allermest udsatte. Ingen var i stand til at pege på, præcis hvor fejlen var indtruffet, men da de svenske medier gjorde status over de dengang 2000 coronarelaterede dødsfald i begyndelsen af maj, skulle godt halvdelen findes blandt beboere på landets plejehjem.

”Det er misykkedes for os at beskytte vores ældre,” erkendte statsepidemiolog Anders Tegnell, og fra og med april besluttede den svenske regering at indføre et nationalt besøgsforbud på landets plejehjem.

Men forbuddet har sin pris for både beboere og pårørende, og efter indædte diskussioner er besøgsforbuddet fra i dag ophævet. Det til trods for, at smittetallene igen er på vej op, og dødstallet nærmer sig de 6000, samt at der i sidste uge blev rapporteret om nye smittetilfælde på plejehjem i Stockholm efter måneder uden nogen. Spørgsmålet er nu, om en genåbning overhovedet er forsvarlig.

”Det er det rigtige at gøre – både for de pårørendes skyld og ikke mindst for beboernes skyld. Det mener jeg virkelig. Men der påhviler os et stort ansvar i forhold til at gøre det på en klog og sikker måde, så vi undgår at få smitten ind på vores plejehjem igen,” siger Inger Börmark, der er sektorchef for ældreomsorg i Göteborg Øst, hvor coronapandemien ramte særligt hårdt.

Hun har ikke adgang til dokumenterede årsager bag de mange, pludselige dødsfald i løbet af foråret, men sektorchefen er ikke i tvivl om, at covid-19 spillede en afgørende rolle. Og ifølge mediet Vårt Göteborg steg det gennemsnitlige antal døde på byens plejehjem mellem januar og juni fra 848 personer i de foregående tre år til 1028 personer i år.

”Vi er stadigvæk mærkede af den voldsomt svære periode, vi var igennem i foråret, hvor plejehjem både her og andre steder i landet blev ramt hårdt. Men jeg tror på, at vi nu tager det rigtige skridt ved at åbne, og jeg tror også på, at vi er i stand til at tage alle de forholdsregler, der er nødvendige for, at det kan ske på en sikker måde.”

Det store spørgsmål er nu, hvordan hensynet til smitterisiko skal balanceres, i forhold til at mange beboere lider store afsavn, når de ikke kan få besøg af dem, der står dem nærmest, fortæller Inger Börmark.

”Beboerne savner nærvær. Og det samme gør mange pårørende. Der er et naturligt behov for at være tæt på familiemedlemmer; på dem, man har kær. Man skal huske på, at vi taler om det, som ofte er den allersidste del af et menneskes liv – der ønsker man jo at holde i hånd og berolige hinanden. Men det er enormt svært at gøre gennem en plexiglasrude eller over telefonen. Særligt vores beboere med demens har svært ved at forstå, hvad det er, der sker. At de pludselig ikke får den tryghed, som det fysiske nærvær med deres familie giver dem. De bliver forvirrede, men også angste,” siger hun.

Hvordan balancerer I hensynet til de menneskelige behov og indsatsen for at undgå, at en potentiel dødelig smitte spreder sig?

”Vi går linedansergang mellem fagligheden og menneskeligheden. Det er afgørende for vores beboere at se deres pårørende. Det betyder så meget. Og samtidig må de jo for alt i verden ikke blive syge. Derimellem forsøger vi at lægge snittet,” fortæller Inger Börmark.

”Helt konkret skal man nu mødes i beboernes egne lejligheder og ikke i fællesrum. Derudover skal de pårørende bruge smitteværn, det er klart, og så er der selvfølgelig afstanden, som også er vigtig – både i forhold til den enkelte beboer og i forhold til andre beboere og ansatte, når en pårørende kommer på besøg. Vi kan ikke have, at en masse besøgende ankommer oveni hinanden.”

Er du tryg ved, at det er tilstrækkeligt for at undgå en situation som i foråret?

”Det var enormt svært og hårdt, så det er klart, at jeg er lidt urolig. Men omvendt er jeg overbevist om, at skulle en lignende situation opstå, så må vi lukke ned for besøg det enkelte sted, indtil situationen er under kontrol. Og vi har i dag en helt anden viden og erfaring, end vi havde, da pandemien ramte. Dengang forstod vi ikke, hvad der skete. Det gør vi nu. Men det betyder ikke, at jeg ikke er nervøs for både de ældre og for de ansatte.”

Pandemien kom bag på hele verden, men den ramte ældreplejen i Sverige særlig hårdt. Hvorfor gik det så galt her?

”Det undrer også mig. Af de fire plejehjem, vi har her i Göteborg Øst, og hvor vi udfører præcis samme stykke arbejde og har præcis samme rutiner, der var det to, der blev ramt enormt hårdt af corona, mens to andre gik fri. Og selvfølgelig har vi forsøgt at finde ud af, hvad forklaringen var. Var det superspredere? Var der et specifikt sted, der opstod en brist? Vi ved det fortsat ikke,” siger hun.

”Der er foretaget undersøgelser af de plejehjem, der havde meget høje dødstal i hele landet. Og eftersom ingen har et klart svar på, hvorfor det gik, som det gjorde, må vi jo holde os til de instrukser, vi får fra myndighederne. Jeg tror ikke, man finder frem til én forklaring på, hvorfor så mange ældre i Sverige skulle dø. Og fordi jeg stadigvæk er overbevist om, at der findes en lang række forskellige grunde til det, vi oplevede i foråret, tænker jeg også, det er fint, at regeringen nu åbner op for besøg igen.”

Der er flere, der har peget på, at Sveriges omsorgssektor har lidt under liberaliseringer i mange år, og at der ikke længere er hverken tid eller penge til at gøre tingene så grundigt, som der er behov for. Er det en kritik, du kan genkende?

”Både de kommunale og de private aktører har haft det svært under pandemien. Men jeg må sige, helt ærligt, at jeg ikke tror, vi nogensinde har haft så god ældreomsorg i Sverige, som vi har i dag. De ældre lever livet, til de dør. Virkelig. Men det er klart, at det føles underligt at skulle rose noget, når den aktuelle situation er så dyster, som den er,” fortæller sektorlederen, der selv stod midt i det hele, da pandemien ramte.

”Det var forfærdeligt. Jeg så jo på nærmeste hold, hvordan mange mennesker sled så hårdt i det. Alle gjorde deres yderste hele vejen rundt. Og alligevel bredte smitten sig, og dødstallene steg. Og jeg blev kontaktet af mange pårørende, det var hårdt. Rigtig hårdt. Og der blev taget en del svære samtaler.”

Når du ser tilbage på det seneste halve år, er der da noget, du ønsker, du havde gjort anderledes?

”Jeg beklager i hvert fald dybt, meget dybt, at nogen overhovedet skulle rammes af virussen og – i nogle ulykkelige tilfælde – også dø af den. Men jeg håber og tror, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne. Både som chef og som menneske. Jeg håber, andre har oplevet mig som både stærk og tålmodig, selvom situationen har været forfærdelig. For mig har det i hvert fald været enormt bekræftende at opleve den fantastiske indsats, som de mennesker, der til dagligt arbejder med pleje og omsorg, har udført det seneste halve år. Det har virkelig rørt mig – også selvom det aldrig kommer til at overskygge sorgen over dem, som desværre ikke er her længere.”