Prøv avisen

Trods tysk toppost tabte Merkel spillet om magten i EU

"Under hele forløbet har Angela Merkel vist en slående mangel på situationsfornemmelse,” siger professor Marlene Wind, der leder center for europæisk politik på Københavns Universitet. Foto: Johanna Geron / Reuters / Ritzau Scanpix

Frankrigs præsident overhalede den tyske kansler indenom som dronningemager ved at få nomineret Ursula von der Leyen som kommissionsformand

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kan nok så meget fremhæve Ursula von der Leyens kvaliteter og en løsning, der er ”ekstremt positiv for Europa”. Og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kan glæde sig over at få sin tyske CDU-partifælle og veninde placeret i toppen af EU-Kommissionen. Men i mange europæiske og ikke mindst tyske øren er der snarere tale om hestehandlerens forsøg på at dække over, at hesten er halt.

Udfaldet af de to nære allieredes ”magtpoker”, som blandt andet det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung kalder det, mødes ikke med jubel ret mange steder.

Angela Merkel måtte selv undlade at stemme for den første tyske kommissionsformand i mere end fire årtier for at tækkes sin socialdemokratiske koalitionspartner SPD, som opfatter udnævnelsen af Ursula von der Leyen som et brud på regeringsgrundlagets løfter om at gøre Europa mere demokratisk. Også andre tyske politikere er rystede over, at von der Leyen står til at blive forfremmet.

En række pinlige sager om tilstanden af det tyske forsvars materiel og manglende respekt for licitationsregler antyder, at hun ikke har haft styr på sit forsvarsministerium. Som en af det liberale FDP’s ledere i Forbundsdagen, Marco Buschmann, spydigt bemærker, er posten som formand for EU-Kommissionen ikke en retrætepost for ministre i vanskeligheder.

Ifølge Süddeutsche Zeitungs udlandsredaktør Stefan Kornelius har Ursula von der Leyen for længst toppet som minister, men hun var nu engang den, EU’s ledere kunne blive enige om.

”Ursula von der Leyen er kompromiskandidaten. Hun indfrier Det Europæiske Folkepartis krav om at få en erstatning for den vragede (konservative spidskandidat) Manfred Weber. Hun fungerer fint i pakken med den mulige leder af centralbanken ECB, Christine Lagarde. Og hun stabiliserer broen mellem øst og vest, som i de seneste dage gyngede alvorligt,” skriver Stefan Kornelius med henvisning til de fire Visegrad-lande, der torpederede Macrons og Merkels planer om at gøre socialdemokraten Frans Timmermans til kommissionsformand som straf for hans kritik af især Polen og Ungarns ridser i retsstaten.

Mens den franske præsident bryster sig af at være den, der bragte den kristendemokratiske Ursula von der Leyen på banen og dermed står bag det hårdt tilkæmpede gennembrud i navnelegen, må den tyske kansler lægge ryg til voksende kritik for at have ladet Macron styre slagets gang.

”Dette udfald er klart et nederlag for Merkel og en sejr for Macron. Under hele forløbet har Angela Merkel vist en slående mangel på situationsfornemmelse,” siger professor Marlene Wind, der leder center for europæisk politik på Københavns Universitet.

Hun mener, at Macron med udnævnelsen af den 60-årige tyske forsvarsminister har fået en kommissionsformand efter sit hoved.

”Hun er supereuropæer, og Macrons dagsorden om øget integration i eurozonen, som ellers er blevet køligt modtaget i Tyskland, kan nu få mere medvind. Det er de store kernelande og Benelux i skikkelse af belgiske Charles Michel i spidsen for Det Europæiske Råd, der har fået pos-terne. Det viser, at det er svært at få topposter for lande, som for eksempel ikke er med i euroen. Det er gået ud over Margrethe Vestager, selvom hun får en flot toppost som en af næstformændene i Kommissionen,” siger Marlene Wind.

Selvom den franske præsident så ud til at støtte danskerens kandidatur, endte han med at ofre hende for at kunne sikre sig en fransk godbid med Christine Lagarde i spidsen for ECB.

”Emmanuel Macron har spillet sine kort taktisk godt. Det er en sejr at få en fransk leder af Den Europæiske Centralbank,” siger Patrick Martin-Genier, EU-ekspert ved den offentlige uddannelsesinstitution Institut for Statskundskab i Paris.

Mellem den 15. og 18. juli skal Europa-Parlamentet efter planen stemme om den nye formand for EU-Kommissionen. Flere socialdemokrater og De Grønne har foreløbig afvist at stemme for den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen, hvilket kan blokere udnævnelsen og udløse nye forhandlinger om formandsposten.

Først når kommissionsformanden er godkendt, går de 28 EU-landes regeringer i dialog med vedkommende om, hvem de vil sende til Bruxelles som nye EU-kommissærer.