Trods ukrainsk fremgang får krigen måske aldrig en vinder

Den ukrainske hær spiller bedre skak end den russisk på slagmarken. Et russisk kollaps er dog næppe forestående

Ukrainske soldater har generobret byen Kupiansk sydøst for Kharkiv.
Ukrainske soldater har generobret byen Kupiansk sydøst for Kharkiv. . Foto: Telegram kuptg/Reuters/Ritzau Scanpix.

De seneste dage har Ukraine trængt de russiske besættelsesstyrker tilbage både mod syd og i øst omkring Ukraines næststørste by Kharkiv. Vi har generelt ringe information om, hvordan det præcist går på slagmarken, og begge parters kommunikation herom indgår i kommunikationskrigen, så den skal man kun tage kritisk for pålydende. Men selv det russiske forsvarsministerium bekræfter, at styrker er trukket fra frontlinjen udenfor Kharkiv for at styrke frontlinjen omkring Donetsk.

Ukraine har længe annonceret en modoffensiv mod syd med en ambition om at genindtage byen Kherson, og de russiske besættelsesstyrker har reageret ved at flytte styrker fra Donbass i øst mod syd – og dermed gjort sig sårbare i øst. De ukrainske styrker har udnyttet russernes bevægelser på begge fronter til egen fordel og ydmyget invasionsmagten. Det er det største tilbageslag for Rusland i krigen, siden man måtte opgive kampagnen fra nord mod Kyiv, som var en del af Ruslands plan A, da invasionen begyndte 24. februar 2022.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Rusland er verdens stolteste skak-nation, men lige nu er den ukrainske hær adskillige skaktræk foran den russiske ved frontlinjen. Det bunder i en vidt forskellig kommandokultur og ledelsespraksis i de to hære.

Den russiske er hierarkisk, og lagene under den øverste top forventes at følge strategi og instrukser til punkt og prikke. Det giver mangel på fleksibilitet, hvis strategien baserer sig på antagelser, der ude på slagmarken viser sig ikke at holde stik – og de russiske antagelser om krigen, som den russiske sikkerhedstjeneste FSB har tilvejebragt, har fejlet fra krigens dag ét. Tillige er kulturen i den russiske hær, at fodfolket ingen incitamenter har til at bringe kritisk information retur til toppen – det belønnes man ikke for, det straffes man for. Krigen har igen og igen vist, at den russiske hærs evne til taktisk at tilpasse sig de faktiske omstændigheder har været ringe og ført til nederlag. Det er også derfor, at vi har hørt om de mange dødsfald blandt russiske generaler. De har været ved frontlinjen, hvor en general ellers ikke befinder sig, for at piske soldaterne frem og danne sig et overblik over, hvorfor man ikke gør de fremskridt, Kreml forventede.

Den ukrainske hær er vestligt inspireret, hvilket ikke kan undre, siden det er vestlige rådgivere og officers- og soldaterkolleger, der har bidraget til træningen af den ukrainske hær og de ukrainske officerer, siden Ruslands annektering af Krim i 2014. Den vestlige kommandokultur og ledelsespraksis er – skåret ind til benet – den læring, som den amerikanske hær har haft i de krige, den har udkæmpet kloden rundt siden Anden Verdenskrig. Og læren er, at taktiske beslutninger skal flyttes så tæt på frontlinjen som muligt, at man kan tilpasse sig situationen og udnytte fjendens helt konkrete svagheder. Sådan kan en numerisk underlegen magt, Ukraine, i konkrete slag tildele den numerisk overlegne modstander nederlag.

At ordrer skal følges, ligger i enhver hærs DNA, krige kan ikke udkæmpes uden, men den faktiske ledelse af krigen gør en forskel.

Ukraine har tildelt Rusland nederlag i konkrete slag siden invasionens begyndelse, men Rusland besætter forsat 20 procent af det ukrainske territorium. Den sidste uges udvikling er pinlig for Moskva og demoraliserende for både russiske soldater og officerer, men et russisk kollaps på slagmarken er ikke det mest sandsynlige scenarie lige nu. Da Moskva måtte opgave plan A, indtagelse af Kyiv, gik plan B i gang, hvilket er den nuværende udmattelseskrig.

Efteråret forestår, og der går krigen for en tid efter al sandsynlighed i stå på grund af mudder. Efterårets regn og søle vil gøre alt, der ikke er asfalt, ufremkommelig, og derfor gælder det lige nu om at indtage så mange trafiklinjer og -knudepunkter som muligt. Så kan man holde sine positioner, indtil vinteren med frost igen gør det åbne land farbart for tunge køretøjer.

Russerne tager sig ikke godt ud på slagmarken, men har samtidigt flere hundredtusinder mand, der kan mobiliseres og sættes ind – det kræver dog, at der erklæres krig. Så længe Rusland kalder det en ”militær specialaktion” er der en række soldater og værnepligtige, som Putins officerer ikke kan beordre til frontlinjen. Men sker det, vil Ruslands numeriske overlegenhed blive fordoblet.

Ukraine har vundet vigtige slag i denne uge, men krigen er ikke vundet og ingen ved om den nogensinde får en vinder.