Med nomineringen af Neil Gorsuch til ny højesteretsdommer gør USA’s præsident Donald Trump det klart, at han agter at skubbe den stærkt indflydelsesrige domstol så kraftigt til højre som muligt. Den kun 49-årige Gorsuch kan, hvis han får det blå stempel af Senatet, præge domstolen i årtier fremover på en række værdipolitiske spørgsmål, heriblandt særligt religiøst konservative amerikaneres trosfrihed.
Den bredt respekterede Neil Gorsuch, der er dommer ved en appeldomstol i Denver i delstaten Colorado, vil erstatte et af sine forbilleder, den afdøde ærkekonservative Antonin Scalia, som den niende dommer i højesteret. Gorsuch har gjort det klart, at han er en stålsat forsvarer for amerikanernes ret til at leve i overensstemmelse med deres religiøse overbevisninger. Han har som dommer eksempelvis bakket op om konservative kristne virksomhedsejeres ret til at nægte at betale til den del af deres kvindelige ansattes sundhedsforskring, der dækker udgifter til prævention.
Ifølge avisen The Politico ventes det, at retssager om enkeltpersoners ret til at diskriminere seksuelle minoriteter med henvisning til deres gudstro vil havne i højesteret, og her kan Neil Gorsuch blive en ”stærk stemme for religiøse dispensationer”, forudser Adam Winkler, der er professor i jura på University of California i Los Angeles, UCLA.
”Kan religiøse konservative få en dispensation for generelt bindende love? Det bliver afgjort et stort spørgsmål, som vil komme op i de næste år,” siger han til The Politico.
Gorsuch har også flere gange slået fast, at amerikanerne har en forfatningsmæssig ret til at udtrykke sig religiøst i det offentlige rum, påpeger Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet og ekspert i USA’s retssystem.
”Spørgsmålet om det religiøse i det offentlige liv bliver interessant – ikke mindst, fordi religion synes at spille en stærk rolle for Gorsuch, der ikke har været fuldstændig imod religionens plads i det offentlige. Han synes at ligge mere på linje med Scalia, der heller ikke mente, at det var et problem, at der var kors på kirker, og at man lægger hånden på Bibelen, når man sværger,” siger hun.
Neil Gorsuch har aldrig udtalt sig om abort, men han har i en bog om aktiv dødshjælp argumenteret for, at ”menneskelivet er fundamentalt og iboende værdifuldt, og at det altid er forkert for privatpersoner forsætligt at tage et menneskeliv”. Det får iagttagere til at slutte, at han også modsætter sig kvinders juridiske ret til svangerskabsafbrydelse.
Generelt vil Neil Gorsuch dog ikke ændre på den ideologiske balance i Højesteret, siger Robin Herr, der er jurist, ph.d. og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Men da flere af de liberale dommere har nået en høj alder, kan Trumps næste højesteretsudnævnelse være udslagsgivende, understreger hun.
”Tre af dommerne er meget gamle, og det er først, når en af dem går af, hvilket kan ske under Trumps præsidentskab, at man for alvor skal begynde at bekymre sig om ændringer i værdipolitiske spørgsmål som abort, prævention og homoseksuelles rettigheder,” siger hun.
Neil Gorsuch er episkopal og bliver den eneste protestant i Højesteret, der lige nu tæller fem katolikker og tre jøder.
Det er vanskeligt at forudse, om Gorsuchs religiøse orientering får indflydelse på hans virke som højesteretsdommer, siger Helle Porsdam.
”En protestant kan på mange måder være lige så konservativ som en katolik,” siger hun.
Religiøse kommentatorer har tidligere problematiseret, at domstolen ikke afspejler den amerikanske befolkning, hvor flertallet er protestanter. Men højesteret har aldrig afspejlet nationens religiøse eller racemæssige sammensætning. Frem til den amerikanske borgerkrig var det kun en enkelt dommer, der ikke var protestant. Alle dommerne var hvide indtil 1967, hvor Thurgood Marshall blev den første sorte højesteretsdommer. De var alle mænd indtil udnævnelsen af Sandra Day O’Connor i 1981. Og det var først i 2009, at domstolen fik sin første dommer med latinamerikansk baggrund, Sonia Sotomayor.