Truende sultkatastrofe i Etiopien står i skyggen af flygtningekrise

Udløst af vejrfænomenet El Niño hærger den værste tørke i 50 år i Etiopien. Indtil nu er det dog forbigået det internationale samfunds opmærksomhed på grund af Europas migrations- og flygningekrise

Omverdenen burde allerede have reageret, for tørkekrisen kommer ikke som nogen overraskelse, lyder det fra forskere og hjælpeorganisationer, der længe har forsøgt at slå alarm.
Omverdenen burde allerede have reageret, for tørkekrisen kommer ikke som nogen overraskelse, lyder det fra forskere og hjælpeorganisationer, der længe har forsøgt at slå alarm. Foto: Jonathan Fontaine.

En nådesløs sol og tørke truer over 10 millioner etiopiere i et omfang, så sulten lurer lige om hjørnet, hvis ikke det internationale samfund endnu en gang rykker sammen om at yde massiv nødhjælp til det østafrikanske land.

Omverdenen burde allerede have reageret, for krisen kommer ikke som nogen overraskelse, lyder det fra forskere og hjælpeorganisationer, der længe har forsøgt at slå alarm.

Men den internationale dagsorden har i udpræget grad været optaget af krigen i Syrien og dens konsekvenser, ikke mindst for europæerne. En søgning på et vilkårligt døgns internationale mediedækning af henholdsvis Syrien og Etiopien kan give et lille fingerpeg, for mens borgerkrigen i Syrien bliver omtalt 240 gange, bliver tørken i Etiopien blot nævnt 14 gange.

Situationen er ellers alvorlig nok.

Først bukkede etiopiernes afgrøder under for regnmangel sidste år. I sig selv et kæmpemæssigt problem i et land, hvor 8 ud af 10 indbyggere lever af at dyrke jorden. Næst efter afgrøderne begyndte køerne at tørste ihjel, og køerne blev snart efterfulgt af får og geder.

Den sparsomme regn, der på det seneste er faldet, har været utilstrækkelig og har ikke kunnet redde afgrøderne og dyrene i de hårdest plagede områder i Etiopien, så millioner af etiopiere står fortsat uden mad nok til at overleve.

Men tørken i Etiopien har indtil nu tabt kampen om omverdenens opmærksomhed stort til Europas migrations- og flygtningekrise og borgerkrigen i Syrien, vurderer forsker i Østafrikas mad- og vandforsyning ved det nordiske Afrika Institut i Uppsala i Sverige, Terje Østigaard.

”I en situation med så mange kriser reagerer omverdenen først og fremmest på de mest akutte kriser. Medierne spiller også en stor rolle. Billedet af Aylan Kurdi (den druknede treårige dreng på en tyrkisk strand, red.) medførte et stort følelsesmæssigt engagement, og den slags billeder er der ikke kommet fra Etiopien endnu. Det gør der sandsynligvis, og når det sker, er det for sent. Så er katastrofen allerede indtrådt,” siger han.

Mange danskere husker stadig 1980’ernes billeder af udmarvede etiopiske børn med matte blikke og kruset orangerødt hår som følge af akut underernæring. Billederne gik verden rundt, da den daværende tørke resulterede i en hungersnød, der kostede over en million etiopiere livet.

Den nuværende tørke er værre end dengang, advarer FN og internationale hjælpeorganisationer, der har udråbt tørken til den værste i regionen i 50 år. Dermed er situationen også værre end i 2011, da Afrikas Horn senest blev ramt.

Det skyldes dog ikke udelukkende migrations- og flygtningekrisen i Europa og Syrien, at resten af verden ikke har hørt ret meget til den overhængende sultkatastrofe i Etiopien.

Til markant forskel fra i 1980’erne har Etiopiens regering denne gang været i stand til at løfte en væsentlig del af nødhjælpsindsatsen. Godt 1,3 milliarder kroner har regeringen brugt på madhjælp.

Selv med en forbedret økonomi er landet dog ikke længere i stand til at holde tilnærmelsesvis trit med udviklingen. Ifølge direktør for FN’s Fødevareprograms nordiske kontor, Anne Poulsen, mangler der nu omkring 2,6 milliarder kroner, hvis sulten skal holdes fra døren.

”Behovet for humanitær hjælp er tredoblet siden begyndelsen af 2015. Antallet af akut fejlernærede er skudt skarpt i vejret. En fjerdedel af Etiopiens distrikter står nu officielt over for en sultkrise,” siger hun.