Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Trump afdrager på sin gæld til USA’s religiøse højre

For USA’s højrekristne bevægelse er republikaneren Trumps præsidentskab intet mindre end en velsignelse efter flere års ørkenvandring under den socialt liberale præsident Barack Obama fra Demokraterne.Billedet er fra sommeren 2016. Foto: Elise Amendola

USA’s nye præsident giver den førhen hensygnende højrekristne bevægelse enorm magt

Den regn, der dalede ned over forbundshovedstaden Washington under Donald Trumps indsættelse som præsident for knap to uger siden, var et tegn på ”Guds velsignelse” af USA’s nye øverstkommanderende. Det sagde den højrekristne, evangelikale prædikant Franklin Graham, der læste op af Det Nye Testamente under indsættelsesceremonien.

Ikke alle kristne amerikanere var enige i Franklin Grahams udlægning. Men for USA’s højrekristne bevægelse er republikaneren Trumps præsidentskab intet mindre end en velsignelse efter flere års ørkenvandring under den socialt liberale præsident Barack Obama fra Demokraterne.

Ikke alene var en af Trumps allerførste handlinger som præsident at erklære et forbud mod, at abortvenlige hjælpegrupper i udlandet modtager amerikanske bistandspenge. Han har også indikeret, at han vil bakke op om love, der vil fratage familieplanlægningsgruppen Planned Parenthood al offentlig støtte, og gøre det lovligt at diskriminere imod seksuelle minoriteter med henvisning til religionsfriheden. Hans flygtningepolitik vil prioritere kristne asylansøgere.

Og det ventes, at hans kandidat til den ledige post i USA’s højesteret – der blev bekendtgjort i nat dansk tid efter redaktionens deadline – vil være med til at fremme den højrekristne bevægelses værdipolitiske dagsorden. Trump har skriftligt forpligtet sig til kun at udpege dommere, der vil være med til at omstøde den omstridte højesteretsdom, der i 1973 sikrede amerikanske kvinder retten til abort.

Dertil kommer, at præsidentens inderkreds er befolket af stærkt konservative kristne, der betragter Bibelen som deres politiske vejviser. I avisen The New York Times påpeger religionsskribenten Michelle Goldberg, at Trump har sammensat en ”nær-teokratisk regering”. Vicepræsident Mike Pence, der i fredags talte ved den årlige anti-abortdemonstration March for Life (march for livet) i Washington, er en af USA’s mest stålsatte kulturkrigere. Han har tidligere gjort sig bemærket som en fortaler for undervisning i kreationisme, altså troen på, at livet og universet blev til præcis, som der står i Bibelens Skabelsesberetning, i de amerikanske folkeskoler og som en modstander af homoseksuelles lige rettigheder.

Flere af Donald Trumps ministre er ligeledes socialt, teologisk og politisk dybt konservative. Hans kommende justitsminister, Jeff Sessions, og hans kommende boligminister, Ben Carson, har begge kaldt adskillelsen af kirke og stat for forfatningsstridig. Hans kommende uddannelsesminister, Betsy DeVos, har beskrevet sit arbejde for en uddannelsesreform som en mission for at ”fremme Guds rige”, mens den kommende sundhedsminister, Tom Price, har været initiativtager til lovforslag, der vil give befrugtede æg lige menneskerettigheder.

Donald Trumps alliance med det religiøse højre er forbløffende i lyset af, at den to gange fraskilte, bibelukyndige kasinoejer og skørtejæger, der engang bakkede op om abortretten og homoseksuelle ægteskaber, langtfra var bevægelsens foretrukne republikanske præsidentkandidat.

Mange højrekristne frontfigurer pegede på gudfrygtige ideologer som Ted Cruz eller Ben Carson, men de fleste lod alligevel pragmatismen råde og stillede sig bag Donald Trump, da han fejede sine modstandere til side og blev Republikanernes kandidat. Det samme gjorde de evangelikale vælgere, der dukkede op i stort antal på valgdagen og sikrede Trump sejren. Og den førhen politisk fleksible milliardær har kvitteret for støtten ved at gøre deres dagsorden til sin egen.

Nu er det religiøse højre, der for blot et år siden blev betragtet som en hensygnende bevægelse i en stadig mere sekulær, mere moderne og mere socialt liberal nation, takket være Donald Trump mere magtfuldt, end det har været i nyere tid. Og det er sket ved, at bevægelsen har sat sin lid til den mest sekulære og mest moralsk anløbne præsident, USA nogensinde har haft. Som Michelle Goldberg skriver i New York Times: ”Nogle gange betaler det sig at lave en pagt med Djævelen”.