Status efter midtvejsvalg: Trump er stækket, men trumpismen lever

Den nye magtfordeling i Kongressen i Washington sætter både præsidenten og hans politiske modstandere på prøve efter tirsdagens midtvejsvalg

Selvom præsident Trump er stækket efter tirsdagens valg, er den ”demokratiske bølge” ikke skyllet ind over dørtrinnet til Det Hvide Hus, og kløfterne i det amerikanske samfund er lige så dybe, som de var før, skriver Kristeligt Dagblads USA-korrespondent Sidsel Nyholm.
Selvom præsident Trump er stækket efter tirsdagens valg, er den ”demokratiske bølge” ikke skyllet ind over dørtrinnet til Det Hvide Hus, og kløfterne i det amerikanske samfund er lige så dybe, som de var før, skriver Kristeligt Dagblads USA-korrespondent Sidsel Nyholm. Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix.

Donald Trump vågnede i går op til en ny virkelighed i Washington. Præsidenten, der aldrig har prøvet at tabe et valg, må efter tirsdagens midtvejsvalg berede sig på, at Demokraterne i januar overtager tøjlerne i Repræsentanternes Hus og vil gøre livet en hel del mere besværligt for ham. Han kan til gengæld varme sig ved tanken om, at hans eget parti, Republikanerne, udbyggede sit flertal i Senatet og stadfæstede det konservative overherredømme i USA ved at besejre karismatiske demokratiske stjernefrø som senatorkandidaten Beto O’Rourke i Texas og guvernørkandidaterne Andrew Gillum i Florida og Stacey Abrams i Georgia.

Trump, der er bedre kendt for sin krigeriskhed end sin kompromisvilje, skal nu til at vise amerikanerne, om han kan samarbejde med de demokratiske ledere i Repræsentanternes Hus om fælles politiske emner som en fængsels- reform og infrastruktur.

Det, der taler for, at han kan påtage sig en ny identitet som politisk forhandlingsleder, er, at han er en usædvanligt fleksibel og uforudsigelig politiker, som ofte ændrer holdning og ikke er bange for at blive opfattet som en vendekåbe. Det, der taler imod, er, at hans tidligere forsøg på tværpolitisk samarbejde har været sporadiske og halvhjertede, og at hans uforsonlige tone generelt ikke indbyder til brobygning.

Præsident Trump skal også leve med visheden om, at det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus nu får mulighed for at stævne ham eller medlemmer af hans stab og dermed tvinge dem til at aflægge vidnesbyrd under ed. Demokraterne kan sætte et hav af undersøgelser i gang og kræve at få udleveret politisk følsomme dokumenter, heriblandt Trumps hemmeligholdte selvangivelser.

Den igangværende Rusland-undersøgelse om et muligt ulovligt samarbejde mellem Trumps kampagnestab og Kreml hænger stadig som en tung, sort sky over Det Hvide Hus. Hvis den særlige efterforsker Robert Mueller finder beviser på fordækte handlinger, giver Demokraternes nye flertal partiet muligheden for at forsøge at indlede en rigsretssag mod præsident Trump, omend demokratiske ledere har sendt et kraftigt signal om, at de indtil videre udelukker at benytte sig af denne politisk stærkt risikable strategi. I givet fald vil det også kræve to tredjedeles flertal i Senatet at få ham afsat, og det er helt udelukket nu med Republikanernes fire ekstra vundne sæder og udbyggede flertal her.

Donald Trump kan dog også profitere ved at have demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus. Han får nu endnu bedre mulighed for at bebrejde dem sine uopfyldte valgløfter. Dette kan blive en politisk fordel, når han indleder sin genvalgskampagne op til præsidentvalget i 2020 og blandt andet skal forklare, hvorfor hans lovede mur langs grænsen til Mexico endnu ikke er blevet finansieret.

For Demokraterne er valgresultatet et opmuntrende signal om, at Trumps omstridte præsidentskab har fyret op under liberale vælgere. Ikke alene kan partiet byde et rekordstort antal nye kvindelige politikere velkommen i Repræsentanternes Hus. Valget viser også, at demografiske ændringer i Sydstaterne og dele af Midtvesten, der gradvist bliver mindre hvide og mere etnisk mangfoldige, er begyndt at gøre Demokraterne konkurrencedygtige i republikanske delstater.

Det er nu op til Demokraterne at forsøge at bygge videre på tirsdagens sejre. Partiet må undgå at falde for fristelsen til at bruge sin nye magt til at stævne medlemmer af Trump-regeringen og indlede talrige frugtesløse undersøgelser, der blot vil øge polariseringen i Washington, fastlåse det politiske system yderligere og opildne konservative amerikanere til at kæmpe endnu hårdere for deres sag.

På længere sigt er der større problemer i vente for partiet. Modsat Republikanerne har Demokraterne ikke en naturlig leder, der kan udstikke en kurs. Partiet har ikke fundet sine ben i Trump-æraen. En af Det Demokratiske Partis største svagheder er, at det mangler et overbevisende økonomisk budskab til vælgerne i de områder af landet, der er ramt af globaliseringens følger. Og de såkaldte glemte amerikanere, der sikrede Trump valgsejren for to år siden, har ikke vendt ham ryggen.

Mens vælgerne i forstæderne og byerne – særligt hvide kvinder – i stigende grad er misfornøjede med præsidenten, så er millioner af amerikanere i landområderne tilfredse med det, som de ser.

Selvom præsident Trump er stækket efter tirsdagens valg, er den ”demokratiske bølge” ikke skyllet ind over dørtrinnet til Det Hvide Hus, og kløfterne i det amerikanske samfund er lige så dybe, som de var før.

I aftes sagde Trump, at han gerne samarbejder med Demokraterne, samtidig med at han advarede Demokraterne mod at granske ham og regeringen.