Der er lagt op til en diplomatisk styrkeprøve, når lederne af verdens to største økonomier torsdag og fredag tørner sammen i Florida. Kort efter at kineserne havde bekræftet, at det første topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, ville finde sted, slog Trump tonen an på det sociale medie Twitter:
”Mødet i næste uge med Kina vil blive meget vanskeligt, idet vi ikke længere kan have massive handelsunderskud... og tab af arbejdspladser. Amerikanske virksomheder skal være parate til at se på andre alternativer.”
Dagen efter iværksatte Donald Trump to undersøgelser, der skal kortlægge årsagerne til USA’s handelsunderskud med unavngivne lande. Kina ligger på førstepladsen med et overskud sidste år på 347 milliarder dollars svarende til cirka 2420 milliarder kroner, så det var et klart signal til Kina, som Trump beskylder for at snyde og stjæle amerikanske arbejdspladser.
”Vi bringer produktion og beskæftigelse tilbage til vores land,” lovede den amerikanske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at han havde underskrevet de to dekreter om undersøgelserne.
Op til topmødet har Kina forsøgt at anslå mere forsonlige toner. Styret i Beijing er formentlig parat til at komme USA i møde på det økonomiske område, vurderer Willy Wo-Lap Lam, der er ekspert i kinesisk politik og adjungeret professor ved Det Kinesiske Universitet i Hongkong. Præsident Trump har blandt andet beskyldt Kina for at manipulere med sin valuta og holde den kunstigt lav.
”Direktøren for Kinas nationalbank, Zhou Xiaochuan, lovede på parlamentsmødet i marts, at den kinesiske valuta vil blive holdt på et stabilt niveau i år,” påpeger Willy Lam.
Donald Trump vil dog få brug for alle sine forhandlingsevner under mødet med Xi Jinping. For mens Trump har lovet at gøre USA til en stor nation igen, taler Xi også om at genskabe den kinesiske nations storhed.
Begge er i gang med at ruske op i deres landes respektive politiske eliter. Xi Jinping med en omfattende korruptionskampagne, der har fjernet mange af hans modstandere. Han er den stærkeste leder, Kina har haft i årtier, efter at han sidste år blev udnævnt til kommunistpartiets ”kerneleder” – en titel, som hans forgænger, Hu Jintao, ikke havde.
”Xi Jinping har været dygtig til at gribe magten i løbet af de seneste fire år, og nu agter han at være kejser på livstid ligesom Ruslands Vladimir Putin. Der er ingen tvivl om, at Xis intention er at fortsætte som leder, så længe helbredet tillader det,” siger Willy Lam, der har skrevet en bog om den 63-årige kinesiske præsident.
Til efteråret holder kommunistpartiet kongres i Kina, hvor topledelsen for de næste fem år skal udpeges. Xi vil helt efter planen fortsætte i sin anden periode som partileder, men indtil nu har det været en uskreven regel, at han derefter skulle træde tilbage, da en leder højst kan sidde i to perioder på i alt 10 år.
Men ifølge Willy Lam har Xi planer om at bryde med den tradition og blive ved magten til mindst 2027, i alt 15 år, og måske endda længere.
”Det er meget dårligt for Kina, fordi det er en tilbagevenden til den stærke leder i stedet for en kollektiv ledelse med en regelmæssig magtoverdragelse. Men Xi Jinping ser sig selv som det 21. århundredes Mao,” siger han med henvisning til folkerepublikkens første leder, Mao Zedong, der sad ved magten fra 1949 til sin død i 1976.
Willy Lam peger dog på, at Xi ikke har opnået de store indenrigspolitiske resultater. Til gengæld har han stået for en mere aggressiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, og det vil Donald Trump få at mærke under topmødet.
”Xi udnyttede USA’s svage udenrigspolitik under Trumps forgænger, Barack Obama, til at styrke Kinas position i Det Sydkinesiske Hav. Xi er nationalist, og derfor vil han ikke gå på kompromis på emner som Taiwan eller Det Sydkinesiske Hav. Her vil han spille med musklerne,” siger Willy Lam.
Han forventer dog ikke nogen militære konfrontationer mellem Kina og USA i området, men Kina vil fortsat forsøge at udvide kontrollen over centrale øer i Det Sydkinesiske Hav, en kurs, der er blevet kraftigt kritiseret fra amerikansk side.
”Katten og musen-legen vil fortsætte,” siger han.
Ifølge Willy Lam ønsker Kina ”afgjort” at træde ind i det tomrum, som den nye amerikanske præsidents isolationisme kan skabe.
”Kina har allerede nydt godt af Trumps annullering af handelsaftalen TPP, og Beijing bruger flere ressourcer på frihandelsområder, som det selv har taget initiativ til. Men Kina kan kun blive en ”ansvarlig voksen” på verdensscenen, hvis det fuldt ud accepterer globale normer,” siger han med henvisning til, at Kina nægter at følge afgørelsen i Den Internationale Domstol i Haag, der afviste Kinas krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav.
”Kina har også undladt at opfylde sine løfter til verdenshandelsorganisationen WTO, for eksempel løftet om at åbne markedet for vestlige finansielle tjenester som banker og forsikringsselskaber,” påpeger Willy Lam.
Under topmødet torsdag og fredag på præsidentens landsted og golfresort Mar-a-Lago, venter han, at Trump vil spille det følsomme Taiwan-kort. Også selvom han for nylig under en telefonsamtale med Xi bekræftede Ét Kina-politikken. Den har dannet grundlag for USA’s og Kinas forhold i fire årtier, og i henhold til den anerkender USA, at der kun eksisterer ét samlet Kina med Beijing som den legitime repræsentant. Tidligere har Trump dog til Kinas store fortrydelse sået tvivl om kursen ved at modtage et telefonopkald fra Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, og dermed antydet, at USA alligevel betragter Taiwan som en selvstændig stat.
”Det er svært at sige, hvad Trump vil gøre. Han følger jo ikke reglerne, måske undtagen junglelovens, så han kan stadig spille på Taiwan for at presse Xi. USA’s forståelse af Ét Kina-politikken er en anden end Kinas. Og Trump-administrationen har meddelt, at den har planer om at sælge våben til Taiwan, hvilket er uspiseligt for Kina,” siger Willy Lam.
En anden af de helt store knaster er Nordkorea. Trump har flere gange bebrejdet kineserne, at de ikke gør nok for at holde styr på den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, og de nordkoreanske atomvåben. Op til topmødet har præsidenten i et interview med erhvervsavisen Financial Times sagt, at ”hvis Kina ikke løser situationen i Nordkorea, så gør vi”.
”Her vil Trump forsøge at lægge pres på Xi. Under sit nylige besøg i regionen nævnte udenrigsminister Rex Tillerson muligheden for amerikansk militær indgriben. Jeg tror, der mest er tale om psykologisk krigsførelse, men Trump bruger det til at presse Kina,” mener Willy Lam.
”Kinas reaktion over for Nordkorea har indtil nu været svag, selvom Nordkoreas atomvåben også udgør en trussel for Kina. Men ingen ved, hvad Kina vil med Nordkorea,” siger han.
”Kina tøver stadig, fordi man frygter en flygtningestrøm, hvis regimet bryder sammen. Og hvis Korea bliver genforenet, vil USA blive den dominerende magt helt op til Kinas grænse. Som det er nu, fungerer Nordkorea som en buffer,” tilføjer Willy Lam.
Den kinesiske dagsorden på mødet handler til gengæld om, at Xi vil forsøge at få Trump til at godkende Bei-jings længe nærede ønske om at blive ligestillet med USA i deres indbyrdes forhold. Kina kalder det ”en ny form for relationer mellem store nationer”, men Willy Lam tvivler på, at det vil lykkes:
”Obama ville ikke acceptere det, og det vil Trump heller ikke. USA ser stadig sig selv som den eneste supermagt, mens Kina kun er en voksende stormagt,” siger Willy Lam, der mener, at det er på sin plads:
”Xi Jinping-styrets repressive politik over for intellektuelle, kristne og ngo’er krænker FN’s menneskerettighedskonventioner, som Bei-jing ellers har tiltrådt. Så Kina er ikke en rollemodel for en ansvarlig, global nation, endsige en potentiel verdensleder.”