Glædelig jul eller glædelig højtid – på engelsk ”Merry Christmas” eller ”Happy Holidays”. Det er en tilbagevendende kilde til debat i USA hvert år, når kalenderen viser december. Nu blander den kommende præsident, Donald Trump, sig og slår fast, at det er både hans og amerikanernes ret at kalde det for christmas og dermed fejre begivenheden som en kristen højtid, hvor det er Jesu fødsel, der danner rammen for festlighederne.
Det var allerede en del af Trumps valgkamp, da han rejste rundt i de amerikanske delstater for at vinde vælgernes gunst. Her kaldte han ved flere lejligheder brugen af ”glædelig højtid” for et eksempel på den politiske korrekthed, der ifølge ham er løbet løbsk, og han svor, at han ville gøre op med udtrykket som præsident. Og det slog han altså fast med syvtommersøm i sidste uge, da han til et vælgermøde i delstaten Iowa gentog, at han aldrig ville bruge andre udtryk end ”glædelig jul”.
Det er kontroversielt i USA, fordi december ikke blot markerer Jesu’ fødsel den 24. december, men også en lang række andre religiøse høj- tider. Jødernes hanukkah falder ofte i december. Afroamerikanernes højtid, kwanzaa, som har eksisteret siden 1966, varer fra den 26. december til den 1. januar. Andre fejrer vintersolhverv, og siden 2001 har sekulære grupper fejret deres egen højtid, HumanLight, den 23. december. Ved at bruge udtrykket christmas, ser man bort fra, at mange folkeslag fejrer højtider i december, lyder kritikken.
Men ifølge den kommende amerikanske præsident er der ingen grund til at vise særhensyn og forsøge at favne alle højtiderne med det neutrale ”glædelig højtid”. Det kan lyde som en lille semantisk dråbe i det hav af udfordringer, et på mange måder splittet USA står overfor. Når det alligevel vækker stor genklang i befolkningen, skyldes det, at der er meget mere på spil end højtiden. Diskussionen handler også om identitetspolitik, forklarer Lisa Storm Villadsen, lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.
”Det bliver, særligt af kristne hvide, opfattet som et udtryk for den politiske korrekthed, de anser som både il- legitim og som en trussel mod deres egne værdier. Når mange europæere har svært ved at forstå polemikken – ligesom de ikke kunne forestille sig Trump som præsident i USA – vidner det om, at europæerne grundlæggende har en ringe forståelse for, hvad amerikanerne prioriterer. Mange har meget mere konservative opfattelser af køn, identitet og værdier,” siger hun.
Derfor er julen særligt i løbet af de seneste 10 år blevet skueplads for denne værdikamp. Tv-stationen Fox News dækker hvert år konflikterne, der landet over opstår i skoler, på arbejdspladser og i indkøbscentre, når forskellige institutioner skal forsøge at balancere på den knivsæg, der ikke støder nogen af parterne. Det gør den under temaet ”The war on christmas” – krigen mod julen.
Og ifølge Harvard Business Review svarede 41 procent af de adspurgte amerikanere i en Gallup-undersøgelse i 2005, at de foretrak udtrykket ”glædelig højtid”, mens 56 procent foretrak ”glædelig jul”. 10 år senere, i 2015, viste en tilsvarende undersøgelse fra Fairleigh Dickinson University, at kun 25 procent nu foretrak ”glædelig højtid”, mens 65 procent foretrak ”glædelig jul”. Det er indikatorer på julens betydning i den identitetspolitiske kamp, og derfor giver det god mening for Trump utvetydigt at vælge side i debatten, forklarer Lisa Storm Villadsen.
”Det er banal og basal værdipolitik, og det ligger i tråd med hans politik, der også har et nostalgisk præg. Sloganet ’Make America great again’, som han gik til valg på, giver mindelser om filmverdenens skildring af 1950’ernes USA. Et uskyldsrent, arbejdsomt land med klare roller i hjemmet, hvor tingene ikke var så komplicerede, og hvor man ikke behøvede gå på listefødder af frygt for at støde folk,” siger hun.
Selvom Trumps valgslogan og nu også værdikamp om juletræet møder stor opbakning hos kernevælgere som de evangelikale, hvoraf 81 procent ifølge exitpolls stemte på Trump ved valget den 8. november, så er det ifølge Lisa Storm Villadsen en stakket frist:
”Trump vil formentlig have succes med sin værdipolitik på kort sigt. På længere sigt bliver det sværere. De yngre generationer kender et andet samfund end det, Trump kender til og idylliserer. For dem er politisk korrekthed ikke et fy-ord, og de er vant til at navigere i et miljø med mere diversitet end det, Trump skildrer.”