Amerikanerne pakker almindeligvis deres ideologiske uenigheder væk, når de hvert år fejrer USA’s nationaldag den 4. juli med festligheder, fyrværkeri, højstemte taler og masser af ”Stars and Stripes”-flag. Dagen handler om at fejre idéen om et folk, der trods store forskelligheder forenes af en fælles forpligtelse over for idealer som frihed, lighed, demokrati, tolerance og borgerdyd.
Denne 4. juli kan blive anderledes. Præsident Donald Trumps beslutning om at markere dagen i dag med en militærparade og en udendørs tale i forbundshovedstaden Washington er et opsigtsvækkende og symbolsk brud på traditionerne. Det godt tre kilometer lange parkanlæg The National Mall i Washington er hver 4. juli samlingssted for hundredtusinder af festglade amerikanske familier, mens præsidenten typisk vælger at fejre nationaldagen på mere ydmyg vis. Trumps forgængere George W. Bush og Barack Obama markerede den eksempelvis begge ved at stå i spidsen for statsborgerskabsceremonier for nye amerikanere.
Trumps tv-transmitterede parade og tale får hans kritikere til at beskylde ham for at forvandle en samlende folkefest til en partipolitisk kampagnebegivenhed og militaristisk magtopvisning.
”De fleste af hans forgængere gjorde intet af den slags. De forstod, at dagen tilhører landet, ikke dets leder, og de sammenblandede ikke de to ting,” skriver eksempelvis kommentatoren Frank Bruni i avisen The New York Times.
Da Donald Trump først bekendtgjorde sin plan for den store 4. juli-fejring, lovede han i et opslag på Twitter ”et stort fyrværkerishow, underholdning og en tale fra jeres yndlingspræsident, mig!” Præsidenten kalder militærparaden ”A Salute to America” (honnør for Amerika), og den vil inkludere kampvogne og en luftopvisning, som omfatter præsidentflyet Air Force One og en optræden af flådens opvisningshold i kunstflyvning, The Blue Angels.
Og når præsident Trump holder sin store tale foran det ikoniske mindesmærke The Lincoln Memorial, vil cheferne for USA’s hær, flåde, luftvåben og marinekorps stå ved hans side, mens et fly fra hvert værn flyver hen over dem, og deres respektive hymner afspilles.
Med paraden opfylder Donald Trump en drøm, som han har haft, siden han i 2017 under et besøg i Paris overværede den traditionelle store militærparade på den franske nationaldag, Bastilledagen. Efter dette erklærede Trump gentagne gange, at han ønskede at arrangere noget tilsvarende i Washington, men hans planer blev lagt på is, da lokalpolitikere og militære embedsmænd advarede om, at de økonomiske og politiske omkostninger ville være for høje.
Nu får præsident Trump endelig sin militærparade. Men han gør honnør for en splittet nation. Knap to og et halvt år efter, at Trump rykkede ind i Det Hvide Hus og vendte op og ned på normerne for amerikansk politik og den offentlige samtalekultur, præges USA af mistillid og uro, og det grundlæggende værdifællesskab, der kitter nationen sammen, synes at være i skred. Præsidentvalget næste år tegner da også allerede til at blive et bittert opgør om, hvilket slags land amerikanerne ønsker at leve i.
Senest har den genopblussede debat om USA’s behandling af migranter og asylansøgere fra Latinamerika rejst spørgsmål om USA’s historiske rolle som de svages beskytter. Et fotografi af et druknet migrantbarn og afsløringer af usle vilkår for børn i forvaringscentre langs den amerikansk-mexicanske grænse kaster et søgelys på Trump-regeringens afskrækkelsestiltag over for de mange familier fra især Honduras, El Salvador og Guatemala, der søger mod USA. Mens få amerikanere ønsker at åbne grænsen for alle, der drømmer om Amerika, så har mange vanskeligt ved at forene deres nationale selvforståelse med indespærringen af sultne småbørn i trøstesløse centre uden adgang til basale fornødenheder.
Præsident Trumps ublu beundring for autokrater fra lande som Saudi-Arabien, Filippinerne, Rusland og Nordkorea foruroliger også mange amerikanere. I søndags mødtes Trump for tredje gang med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, som han efter eget udsagn har udvekslet ”kærlighedsbreve” med, og han krydsede endda som den første amerikanske præsident kortvarigt ind i selve Nordkorea. Og senere denne måned skal han efter planen atter mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis regering har arbejdet for at underminere tiltroen til det amerikanske demokrati ved at sprede falsk information og ved at blande sig i præsidentvalget i 2016.
I USA er en af præsidentens mange opgaver at fortælle amerikanerne, hvem de er, og den 4. juli er selve dagen, hvor den amerikanske nationalidentitet er mest symbolsk på skue. Når præsidenten træder frem foran Lincoln-mindesmærket i dag, kan amerikanerne få et fingerpeg om, hvad Donald Trumps vision for USA’s fremtid er. Og allerede til præsidentvalget i november næste år kan de træffe en beslutning om, hvorvidt de ønsker at sætte nationen på en anden kurs.