I de fleste udviklede lande ville det være umuligt at spinne det positivt, hvis en tidligere præsident fik ransaget sit hus af politiet. Men USA er for tiden ikke et normalt land, og nu har den forhenværende præsident Donald Trump utroligt nok fået vind i sejlene, efter at hans palæ Mar-a-Lago i det sydlige Florida mandag i sidste uge blev ransaget af forbundspolitiet FBI. Vi ved ikke meget om den dybere årsag til det, men reaktionerne på den historiske aktion er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når de bærende samfundsinstitutioner i et land mister troværdighed.
De mest indædte Trump-støtter i Det Republikanske Parti har siden aktionen talt for at defunde FBI – altså reelt at nedlægge forbundspolitiet, der indledte efterforskningen mod Donald Trump på grund af angiveligt ulovligt medbragte dokumenter fra Det Hvide Hus til palæet i Mar-a-Lago. Avisen The Washington Post mener at kunne erfare, at der blandt andet blev søgt efter dokumenter relateret til atomvåben, men det vides ikke, hvor følsomme oplysninger det drejer sig om. Fredag blev ransagningskendelsen offentliggjort og viste, at der blev søgt efter "tophemmelige" dokumenter.
På trods af de spektakulære overskrifter har mange konservative meningsdannere og politikere fra Det Republikanske parti fordømt ransagningen som for indgribende og politisk motiveret. En meningsmåling fra analysebureauet Trafalgar Group viste samtidig, at 83 procent af erklærede republikanske vælgere var blevet yderligere motiveret til at gå til stemmeurnerne på grund af ransagningen. En meningsmåling fra mediet Politico viste lørdag, at 57 procent af de republikanske vælgere og konservative uafhængige vil stemme på Trump, hvis han stiller op i 2024 – fire procentpoint flere end før ransagningen.
Hvordan er det kommet så vidt, at manges første indskydelse er at nære mistro til medier og myndigheder, men fuld tillid manden, der bliver efterforsket? Forklaringen skal ikke mindst findes i den dybe polarisering, der er sket i det amerikanske samfund, siden Donald Trump blev valgt som præsident i 2016. Den tidligere præsident har på kynisk vis næret splittelsen i befolkningen og er gået til angreb på medier, politiske modstander og andre institutioner. Men de selvsamme institutioner har på samme tid svigtet, og konsekvensen er tydeligere end nogensinde.
Medier og FBI svigtede
Efter at Trump blev indsat i 2017, kom der utallige spektakulære overskrifter om den daværende præsidents påståede kriminelle adfærd. Først florerede udokumenterede rygter om, at han havde konspireret med Rusland for at vinde præsidentvalget, senere kom en rigsretssag, hvor man heller ikke lykkedes med at få væltet den forhenværende præsident. Til sidst kom en anden rigsretssag, og nu foregår der høringer om hans ansvar for optøjerne i USA’s parlamentsbygning den 6. januar 2021. Heller ikke her er noget fældende bevis for kriminel adfærd blevet præsenteret endnu.
Både medier og efterretningstjenester har spillet en afgørende rolle i, at udokumenterede rygter om Trump er blevet videreformidlet ukritisk. For eksempel blev både FBI og medierne snydt af en sensationalistisk efterretningsrapport fra 2016, der viste sig at være blevet til ved hjælp af penge fra modkandidaten Hillary Clintons kampagne. Medier citerede ukritisk saftige detaljer fra rapporten, hvis troværdighed senere har vist sig at være ikke-eksisterende.
Det er med andre ord fuldt ud berettiget, når store dele af den amerikanske befolkning nærer en vis skepsis over for medier og efterretningstjenester. Og at de føler, at de har hørt historien før, når anonyme efterretningskilder via medierne kommer med sensationelle påstande mod den tidligere præsident.
Men Donald Trump udnytter den helt valide skepsis til at udbrede konspirationsteorier og til at dyrke splittelsen i den amerikanske befolkning endnu mere til egen fordel. Hvis justitsminister Merrick Garland og FBI ikke lykkes med at overbevise befolkningen om, at det var helt og aldeles nødvendigt at ransage en tidligere præsidents hus for første gang nogensinde, er det en foræring til Donald Trump.
Den tidligere præsidents politiske karriere lever på fortællingen om, at eliterne tyr til alle midler for at få ram på ham og hans vælgere. Politikere, medier, myndigheder og andre institutioner har med deres svigt gjort det let for ham at udbrede den fortælling.