Trump kan bruge Højesteret til årelangt politisk aftryk

USA’s højesteret er et stærkt instrument for enhver præsident – og Donald Trump kan få ekstraordinær stor indflydelse på domstolens sammensætning

Lige nu består Højesteret af fire liberale dommere, tre konservative dommere og en moderat, mens et sæde er ledigt.
Lige nu består Højesteret af fire liberale dommere, tre konservative dommere og en moderat, mens et sæde er ledigt. . Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto.

I første omgang er det én tom stol, der skal besættes i den amerikanske højesteret. Men sandsynligheden for, at to-tre mere følger efter inden for de næste 4-8 år, hvor Donald Trump kan være præsident i USA, er absolut til stede. Tre af de nuværende dommere er 78, 80 og 83 år. Dermed kan Trump få en enestående mulighed for at sætte et markant politisk aftryk på Højesteret, hvis dommere bliver udnævnt på livstid og dermed kan overleve hans tid som præsident med adskillige årtier, hvis de har viljen og helbredet med sig.

Vælger Trump at udnævne stærkt konservative dommere, kan det blandt andet få betydning for retten til fri abort, der kun eksisterer i USA, fordi den indtil videre er blevet garanteret af højesteretsdommen Roe vs Wade fra 1973.

Lige nu består Højesteret af fire liberale dommere, tre konservative dommere og en moderat, mens et sæde er ledigt. Balancen mellem dem er 5-3 til fordel for fri abort, så i første omgang vil domstolen næppe ændre ved retten til fri abort, selvom Donald Trump har lovet, at han vil udnævne en abortmodstander. Falder yderligere en dommer væk eller trækker sig i Trumps præsidentperiode, kan vejen dog være banet for en ny fortolkning af retten til abort.

Netop chancen for at få en mere konservativ domstol har været drivkraften for en række af Trumps vælgere. Som den 63-årige abortmodstander Teresa Haring fra San Antonio i Texas i sidste uge sagde til Kristeligt Dagblad:

”Jeg kan ikke fordrage Trump, men jeg er nødt til at tænke på, hvilke dommere han vil udpege til Højesteret.”

Først og fremmest vil det dog være Højesterets indflydelse på lovgivningen, der kan ændre sig, fordi det dybest set er Højesteret, der lægger retningslinjerne for, hvad politikerne kan beslutte.

”Det kan få enorme konsekvenser for amerikansk politik i lang tid fremover, at Trump er blevet præsident og kan ende med at skulle udpege adskillige dommere,” siger Helle Porsdam, professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet og ekspert i USA’s retssystem.

Hun henviser til, at den amerikanske højesteret er en helt anden politisk magtfaktor end den danske højesteret, fordi den over tid har tiltaget sig prøvelsesret over ny lovgivning og dermed kan blokere for love, hvis den skønner, at de er i strid med forfatningen. Sammenholdt med, at amerikanske præsidenter siden Richard Nixon, der var præsident fra 1969 til 1974, har brugt udnævnelsen af højesteretsdommere til at afspejle deres egne politiske holdninger i enten en liberal eller mere konservativ retning, giver det domstolen en unik indflydelse på det amerikanske samfund.

De klassiske eksempler gælder de sortes situation. Det var en højesteretsdom – Plessy vs. Ferguson – som i 1896 bekræftede raceadskillelsespolitikken i Sydstaterne som lovlig og forenelig med USA’s forfatning. På samme måde var det en højesteretsdom i 1954 – Brown vs. Board of Education, Topeka – som erklærede raceadskillelsen i skolerne i strid med forfatningen og gav en slags klarmelding til den intense modstand mod racismen i det amerikanske samfund, som fulgte med borgerretsbevægelsen.

”Dommerne er naturligvis først og fremmest skolede jurister, som skal holde sig inden for lovens rammer. Men den amerikanske forfatning er bevaret med den samme ordlyd, som da den blev skrevet i 1787, så der er brug for at fortolke den, og der kommer dommernes personlige og politiske overbevisninger ind,” siger Helle Porsdam.

Efter hendes vurdering er USA’s multikulturelle samfund en væsentlig årsag til Højesterets store betydning. Domstolen er blevet rammen om det amerikanske samfund. Det er den, der afgør, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, og hvordan de officielle værdier skal vægtes i forhold til individets og mindretallenes rettigheder, pointerer hun.

”Det er blevet juraen og Højesteret, der definerer, hvad det vil sige at være amerikansk,” siger hun.

Selvom meget taler for, at Donald Trump kan sætte et sjældent stort stempel på Højesteret, kan han i sidste ende ikke være sikker på, om den fastholder samme ideologiske fane som han selv.

I flere tilfælde har det vist sig, at dommerne har bevæget sig i en anden retning, end præsidenten forventede. Det mest berømte eksempel er præsident Eisenhowers udnævnelse af Earl Warren til præsident for Højesteret. Eisenhower anså Warren for at være konservativ, men hans afgørelser kom til at være blandt de mest liberale i domstolens historie. Det fortælles, at Eisenhower senere kaldte valget af Warren for ”den mest forbistrede fejltagelse, jeg nogensinde begik”.