Præsident Donald Trump har blæst til kamp mod en lov, de færreste amerikanere kender til. Johnson-tilføjelsen til USA’s skatteregler er en lov, der forhindrer kirker og andre skattefritagede organisationer i at støtte og føre kampagner for politiske kandidater fra prædikestolen.
Loven har længe været en torn i øjet på den kristne højrefløj i USA. Jerry Falwell Jr., der leder den indflydelsesrige evangelikale institution Liberty University, opfatter loven som en forfatningsstridig begrænsning af ytringsfriheden og beskylder skattemyndighederne og venstrefløjen for at benytte loven til at lukke munden på de konservative kristne.
Det bliver derfor mødt med begejstring hos Falwell og ligesindede højrekristne ledere som Tony Perkins fra den indflydelsesrige interessegruppe Family Research Council, at præsidenten ved det årlige morgenmads-bønnemøde National Prayer Breakfast i Washington i sidste uge advarede om, at religionsfriheden er truet, og at han derfor vil ”tilintetgøre Johnson-tilføjelsen, så vores trosrepræsentanter får mulighed for at tale frit og uden frygt for at blive straffet.”
”(Trump) holder, hvad han lovede, og indfrier hvert eneste valgløfte,” lyder reaktionen fra Falwell i lokalavisen The News and Advance.
Det var ikke mindst Trumps tilsagn om, at hans regering ville kæmpe for at fjerne loven og stille kirker frit politisk, der sikrede ham Falwells opbakning i valgkampen og fik andre evangelikale ledere til at genoverveje deres umiddelbare skepsis over for byggematadorens kandidatur.
Ifølge Falwell er opgøret med loven om politisk aktivitet næsten lige så vigtigt for konservative kristne som udnævnelsen af højesteretsdommere. Men langtfra alle præster er enige i, at en afskaffelse af loven vil stille amerikanske kirker bedre.
”En afskaffelse af loven vil gavne politiske valgkampagner meget mere end lokale kirker. Kirken er allerede en politisk enhed og bør ikke lægge en anden politisk ideologi oveni Jesu politiske budskab,” siger pastor Derek Vreeland fra kirken Word of Life Church i Missouri.
”Selvom nogle kristne gerne vil bakke op om bestemte politiske kandidater, vil sådan en handling splitte kirken unødvendigt. Den kirke, jeg forkynder i, tæller både konservative og venstreorienterede medlemmer. Hvis jeg offentligt støttede en politiker, ville jeg isolere og måske endda støde medlemmer af menigheden, som bakker op en anden kandidat,” siger han og tilføjer, at det er vigtigere at bevare kirkens enhed samt at adskillelsen mellem kirke og stat kan blive svækket, hvis kirker blander sig i partipolitik.
Det er en bekymring, præster rundt om i landet deler.
”Hvornår bliver modtagerne af sådan en ’frihed’, så bundet til staten på anden vis,” spørger pastor Donte L. Hickman fra kirken Southern Baptist Church i Maryland i avisen Baltimore Sun.
Han mener, at amerikanske kirker gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis de begynder at indtage partipolitiske standpunkter. Samme bekymring lyder fra pastor Erin Wathen fra Saint Andrews Christian Church i Kansas, som også advarer om, at afskaffelsen af loven kan påvirke andre trosretninger negativt.
”Adskillelsen mellem kirke og stat handler ikke bare om at holde religion ude af politik, men om at holde staten ude af det religiøse liv. Når Trump lover at afskaffe denne lov, lyder det, som om han forsøger at give større politisk indflydelse til kristne grupper, der i forvejen har en privilegeret stilling i det amerikanske samfund,” siger hun og spørger:
”Men hvad bliver følgerne for marginaliserede trossamfund som det muslimske, der ikke har politikernes øren på et tidspunkt, hvor anti-islamistiske holdninger trives?”
Samtidig mener hun, at det er en glidebane, hvis kirker åbenlyst kan støtte og drive valgkamp for politikere og frygter, at store pengesummer vil blive kanaliseret gennem kirkebøssen:
”Hvis skattefritagede kirker ender som pengemaskiner for politiske kampagner, bliver vores trossamfund reduceret til redskaber for politisk korruption. Det er forfatningsstridigt, og det vil undergrave det amerikanske demokrati.”
Frygten for, at kirker vil blive oversvømmet med kampagnepenge, deles af advokat Noah Bookbinder fra organisationen Citizens for Responsibility and Ethics, der arbejder for at fremme ansvarlighed og etik i amerikansk politik.
Han beskylder konservative aktivister for at misbruge argumentet om, at deres ytringsfrihed er svækket, da den eksisterende lov ikke holder evangelikale prædikanter fra at udtrykke sig frit politisk.
Siden 2008 har den konservative interessegruppe The Alliance Defending Freedom (Alliancen til forsvar for frihed) opfordret præster til at sende deres prædikener ind til skattevæsenet for at protestere imod loven, som den kalder offentlig censur. Cirka 2000 religiøse ledere har deltaget, og ifølge avisen The Washington Post er ingen blevet straffet, hvorfor alt tyder på, at det amerikanske skattevæsen IRS ikke prioriterer at håndhæve loven.
Alligevel mener Tony Perkins, at præsident Trumps kamp for religiøs ytringsfrihed er ”et pletskud”.
”Gennem hele Amerikas historie har kirker gået i forreste række, når det gælder at forme debatten og påvirke politik. Præster bør alene stå til ansvar overfor Gud, når de står på prædikestolen, ikke IRS,” siger Perkins.